Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Risika vil revolutionere et milliardmarked, fordi danske virksomheder betaler prisen for forældede kreditvurderinger og usynlig risiko

Danske virksomheder mister milliarder, fordi handelssamarbejder går galt. Risika vil gøre risiko til en strategi, ved at udfordre forældede tilgange til kreditvurderinger, som gør det lettere for virksomheder at spotte risici i tide.

Økonomisk kriminalitet og svindel har fået nye ansigter, der gør det sværere at gennemskue, hvem man arbejder med. Svindel bliver mere komplekst, og kan være skjult bag uklare ejerforhold og digitale værktøjer, hvilket stiller større krav til gennemsigtighed.

Det er blevet endnu vigtigere for virksomheder at finde en god måde at vurdere handelspartneres troværdighed og risiko på. Hvor det førhen har været et tungt projekt for virksomheder at få hjælp til kreditvurderinger af partnere, er tech-selskabet Risika i gang med at gøre op med en branche, der er blevet utilstrækkelig.

- Kreditvurdering har i mange år bygget på tilgange, hvor der bliver leveret ét stort datasæt, uden forklaring eller hjælp til at træffe den rigtige beslutning. Der er et behov for at gøre risici synlige, før de bliver til problemer, siger Timm Jeppesen, stifter af Risika.

Klæder danske virksomheder på med nyt Svindelmodul
Det har tidligere været svært for danske virksomheder at danne sig et overblik over den konkrete risiko ved handelssamarbejder. Timm Jeppesen beskriver, hvordan udviklingen i økonomisk kriminalitet og svindel kan gøre det svært at få øje på de små tegn, der bør få alarmklokkerne til at ringe.

- Faktorer som hyppige ejerskift, stråmandsvirksomheder og falske regnskaber er vigtige at have for øje, når man vil foretage en vurdering af handelspartnere, siger Timm Jeppesen.

Han beskriver, hvordan der er et behov for at skabe mere brugervenlige løsninger, hvor vurderingen kan integreres i den enkelte virksomhed. Risika har for nylig lanceret et ‘Svindelmodul’, der skal hjælpe virksomhederne med at spotte svindel, inden pengene allerede er tabt.

- Det er vigtigt, at vi klæder danske virksomheder bedre på til at undgå økonomiske risiko ved handelspartnere. Vores nye ‘Svindelmodul’, har blandt andet til formål at integrere vurderingsarbejdet i virksomhedernes daglige drift. For os handler risiko ikke om uheld eller mavefornemmelser, men om indsigt som man handler ud fra, siger Timm Jeppesen.

Globalt udsyn
For danske virksomheder, der ønsker at samarbejde med partnere uden for Danmark, kan det være udfordrende at få et overblik over kredit- og risikoprofilen hos de internationale selskaber. Gennem et samarbejde med den franske kreditforsikringsvirksomhed Coface kan Risika nu tilbyde adgang til kreditvurderinger af virksomheder i hele verden.

- Vi har længe haft et ønske om at hjælpe danske virksomheder, der gerne vil udvide til nye markeder uden for Norden. Samarbejdet med Coface gør det muligt at få indsigt i ejerforhold, betalingshistorik og kreditvurdering på tværs af alle landegrænser, siger Timm Jeppesen.

Emner

Kategorier

Kontakt