Gå til indhold
Velkommen til Medina: Danmarks popdronning er første navn på plakaten til Wonderfestiwall 2025

Pressemeddelelse -

Velkommen til Medina: Danmarks popdronning er første navn på plakaten til Wonderfestiwall 2025

Der er meget at se frem til, når Wonderfestiwall næste år slår dørene op for endnu en festival. Medina er det første navn, som er offentliggjort til årets musikprogram, og henover de næste par måneder vil mange flere navne blive offentliggjort.

Medina er pt. et af Danmarks mest efterspurgte popnavne, så der er dømt kæmpe fest, når hun gæster Slotslyngen til august 2025.

- Medina er en af de mest eftertragtede artister i landet for tiden, og derfor lidt af et scoop for os. Hun er kun det første navn ud af i alt ca. 30 navne, som vi glæder os til at præsentere. Vi har igen valgt at investere stort i vores musikprogram, og valgt at satse på et par udenlandske navne. Det glæder vi os til at fortælle mere om i den kommende tid, fortæller Robin Hounisen.

Halvdelen af partoutbilletterne er allerede solgt

De seneste to år er Wonderfestiwall blevet udsolgt, og derfor har man allerede nu en venlig opfordring til det feststemte publikum, der glæder sig til sommerens festival.

- Husk at købe jeres billetter i god tid. Vi kan allerede se at halvdelen af partoutbilletterne er blevet revet væk. Det er sket de sidste par år, så det er vigtigt at være på forkant med en billet inden vi offentliggør årets program, for så forventer vi at det kommer til at gå stærkt med billetsalget, fortæller Robin Hounisen.

Medina

Siden slutningen af 00’erne har hun leveret det ene hit efter det andet, toppet de danske hitlister og leveret festfyrværkeri af shows, der kommer ud over scenekanten. Sangen ‘Kun for mig’ udkom i 2008 og var en af de helt store faktorer i Medinas gennembrud på den danske musikscene. Sangen og dens fængende omkvæd vandt danskernes hjerter, hvilket førte til seks uger øverst på hitlisten og en status som den bedst sælgende sang i 2009.

Billetsalget er i gang

Siden festivalens start i 2008 har Wonderfestiwall etableret sig som en af landets etablerede festivaler. Billetsalget til årets festival er allerede i gang og kan købes på Ticketmaster.

Festivalen forventer, at der bliver rift om billetterne igen i år, så vil man deltage i festlighederne og opleve Medina og mange flere i Bornholms klipper og naturskønne landskab, bør man sikre sig en billet, inden det er for sent.

Følg med på Facebook og Instagram eller på hjemmesiden, hvor alle praktiske informationer, nyheder om festivalen, program, billetter og frivillig tilmelding løbende opdateres.

Emner

Kategorier

Kontakt