Gå til indhold
Tommy Holmegaard fortæller på særomvisningen på Lejre Museum om de mange vigtige fund, han har gjort med detektor, og om og det kick det giver, når det nyt fund dukker op af mulden. Foto: Nynne Sørgaard
Tommy Holmegaard fortæller på særomvisningen på Lejre Museum om de mange vigtige fund, han har gjort med detektor, og om og det kick det giver, når det nyt fund dukker op af mulden. Foto: Nynne Sørgaard

Pressemeddelelse -

DETEKTORFØREREN FORTÆLLER OM SUSET FRA FORTIDEN

Oplev særomvisningen 'Med detektorføreren bag om fundene' på Lejre Museum i forbindelse med pop-up-udstillingen 'At gå med detektor - suset fra fortiden'. Detektorfører Tommy Holmegaard fortæller om de mange vigtige fund, han har gjort med detektor, og om og det kick det giver, når det nyt fund dukker op af mulden.

Guldskatten, Odin-figuren og Mannerup-skatten. Det er et lille udsnit af nogle de fund, som Tommy Holmegaard Olesen har fundet med detektor. Lokalt omtales han ofte som dyrlægen, men hans frivillige timer på markerne med detektor og hans motivation for vores fælles historie har haft stor indflydelse på, hvad vi i dag ved om oldtidens magtcenter i Lejre.

Den første søndag i september inviterer Lejre Museum indenfor til en unik omvisning i anledningen af årets pop up-udstilling, der sætter fokus på detektorarkæologien, på det frivillige arbejde og på den motivation, som fundene er udtryk for. Tommy vil fortælle om sine vilde og historieskrivende oplevelser, om detektorarkæologien som disciplin og om hvad det er for et billede af historien om Lejre, som han efterhånden kan stykke sammen.

Omvisning vil både tage publikum med op til det store hal-område vest for museet, hvor Tommy en septemberdag i 2009 fandt den mytiske og verdenskendte figur, ‘Odin fra Lejre’, og invitere publikum ind i både museets permanente udstilling ‘Sagnkongernes Lejre’ og årets pop up-udstilling ‘At gå med detektor - Suset fra fortiden’. Begge udstillinger byder på flere af Tommys fund, hvortil han vil knytte historien om, hvordan han fandt dem - og det kick, som det giver at finde den historie, som ligger gemt under mulden.

Der vil efter omvisningen være mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd i udstillingerne. Pop up-udstillingen ‘At gå med detektor - Suset fra fortiden’ er udviklet i samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land. 

Læs mere om udstillingen her: http://lejremuseum.dk/at-gaa-med-detektor/

Tid, pris og sted

1. september, 13-15

60 kr. Billetter købes på billetto.dk. Der er et begrænset antal billetter.

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Related links

Emner

Kategorier


Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Pressekontakt

Isabella No'omi Fuglø

Isabella No'omi Fuglø

Museumsinspektør 42 24 52 51

Historien er din!

ROMUs nyhedsrum her bliver ikke længere opdateret.
Find os i stedet på nyhedsplatformen Via Ritzau: https://via.ritzau.dk/nyhedsrum/romu

Velkommen til ROMU
”ROMU har en ambition om stadig bevægelse og rummelighed, hvor ROMU opfattes og forstås som en levende kulturel kurator hvor moderne faglige funktioner selektere, udstiller og deler viden med skarpt øje for brugerne. En koncern der tør stille spørgsmål, gå nye veje, afsøge nye muligheder og bruge vores faglighed til at formidle fortid, nutid og fremtid”.