Pressemeddelelse -

EN AFTEN OM OLDTIDENS BEBOERE I VINGE

Et enormt langhus fra bondestenalderen er blandt de opsigtsvækkende fund, som man kan høre meget mere om, når Frederikssund Museum inviterer til foredraget 'Oldtid i Vinge' om de foreløbige resultater af ROMUs arkæologiske udgravninger. Det er torsdag 28. februar.

Når de nye indbyggere flytter ind i Frederikssunds spritnye bydel, Vinge, er de langt fra de første beboere på stedet. ROMUs arkæologer har nemlig gjort flere opsigtsvækkende fund, der fortæller en spændende historie om fortidens mennesker på stedet.

Aftenens foredragsholder, arkæolog og museumsinspektør ved ROMU Jens Winther Johannesen, fortæller blandt andet om det 4000 år gamle langhus fra bondestenalderen, som blev udgravet i sommeren 2016. Huset er 46 meter langt og 7 meter bredt og er et af de største langhuse fra Nordeuropas bondestenalder. 

Betydningsfulde mennesker

Det var ikke hvem som helst, der beboede de mange kvadratmeter, og huset er måske et praj om at datidens Vinge var et ganske særligt og betydningsfuldt sted? Hør mere om langhuset og om de mange andre spændende resultater, som arkæologerne har lokket ud af jorden ved Vinge.

Arkæologien er din - I hele 2019 sætter vi ekstra fut under arkæologien i ROMU. Kom tæt på mennesker, der var her før dig, når vi året igennem inviterer til en række arrangementer i Lejre, Frederikssund og Roskilde. Med byvandringer, sjove og anderledes familieaktiviteter, nørdeforedrag, åbne udgravninger, udstillinger og meget mere, puster vi sammen med dig liv i de sårbare spor vores forfædre har efterladt.

Tid, pris, sted:
28. februar kl. 19 – 21
Pris: kr. 50,- Prisen inkluderer adgang til museet. Billetter kan købets ved indgangen eller på billetto.dk.
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • frederikssund museum
  • arkæologi
  • oldtid
  • vinge
  • romu
  • langhus

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Sidsel Risted Staun

Formidlingschef Formidlingsafdelingen 4631 6519

Jens Winther Johannesen

Arkæolog +45 46 31 81 49