Pressemeddelelse -

JAGTEN PÅ KONGENS SKAT

I hele sommerferien kan du tage på skattejagt i det spændende landskab omkring Gl. Lejre. Lejre Museum inviterer alle børn og deres voksne til at 'knække runekoder' og gå på jagt efter kongens skat.

Odins ravne Hugin og Munin har fortalt, at den gamle Lejrekonge ikke kan finde sin store sølvskat og at han har lovet en belønning til den, der kan fortælle ham hvor den er. 

Kom ind på Lejre Museum og få et skattekort og den app du skal bruge for at komme på sporet af skatten. Her kan du også låne en Ipad. Undervejs i skattejagten skal du med runetegn løse en masse forskellige opgaver, som også gør dig klogere på landskabet og dets historie. Når du er tilbage på museet, skal du forsøge at ”knække” din runekode. 

Hvis du gør det, finder du skatten, og Lejrekongen vil belønne dig som lovet!

Tid, sted og pris:

1/7-13/8 kl. 11-15, alle dage undtagen mandag.

Lejre Museum, Orehøjvej 4, 4320 Lejre

Entré: Voksne: 45 kr., Børn: GRATIS

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • lejre museum
  • skattejagt
  • sommerferie

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Gl. Kongsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relateret materiale