Pressemeddelelse -

JULEMARKED I LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD

Julehyggen er helt i top i Lützhøfts Købmandsgård, når porten slås op til årets hyggeligste julemarked lørdag d. 7. december kl. 11-15. I samarbejde med Håndværksmuseet og Slagtermuseet i Roskilde byder købmandsgården hele familien indenfor til juleaktiviteter, julemarked og julelækkerier.

I Håndværksmuseet kan alle de julespændte børn dyppe lys, kreere deres egen juledekoration og save, hamre og snitte sig til julegaver i træ. Mens børnene er fuldt beskæftiget, har de voksne god tid til at gå på opdagelse i de forskellige, stemningsfulde markedsboder på gårdspladsen med gode, hjemmeproducerede julegaver og julevarer.

Træd ind i den hyggelige, velassorterede købmandsbutik og find et stort udvalg af de smukkeste julekugler samt julepynt og gaver, der sender tanker tilbage til en svunden tid. 

Er du oven på al dette blevet lækkersulten, kan du besøge slagterbutikkens pølsebod eller smage æbleskiver og gløgg i den lille julestue.

Sidst men ikke mindst, kan du toppe hele juleoplevelsen med en hyggelig hestevognstur rundt i Roskildes julepyntede gader.

Tid, pris, sted

Lørdag den 7. december kl. 11-15
Gratis entré
Hestevogn: Voksne 25 kr. Børn 15 kr.
Materialer på Håndværksmuseet: 15-40 kr.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • slagterimuseet
  • håndværksmuseet
  • julepynt
  • juledekoration
  • hestevogn
  • for børn
  • for hele familien
  • julemarked
  • lützhøft
  • lützhøfts købmandsgård
  • købmandsgård
  • roskilde museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Isabella No'omi Fuglø

Museumsinspektør 42 24 52 51