Pressemeddelelse -

KONGERNES BEDSTE VEN - PÅ VILDTJAGT I DANMARKSHISTORIEN

Den imponerende hundrace broholmeren har levet tæt sammen med fyrster og konger gennem tusindvis af år. Hunderacen er centrum for en særlig foredragsaften på Frederikssund Museum, Færgegården, den 24. oktober.

Hvis man er glad for hunde, nysgerrig på historie, eller måske ligefrem begge dele, er der alle tiders chance for at få en herlig og berigende aften, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer til en aften med danmarkshistorie fortalt fra en ganske usædvanlig vinkel: hunderacen broholmerens.

Den danske hunderace har før levet under andre navne i middelalderen og i antikken. Ikke desto mindre var dens udseende og opgave den samme: Jagt på fyrsternes vildt.

Netop fordi denne imponerende hund har levet tæt sammen med konger og fyrster i mindst 4000 år, afspejler dens historie på mange måder vores civilisations historie. 

Dét er baggrunden for en anderledes og hidtil uset form for historiefortælling, når Torben Elmedal gennem broholmeren fortæller danmarkshistorie. 

I foredraget vil historiefortæller og broholmer-ekspert Torben Elmedal tage udgangspunkt i oplysningstiden / slutningen på renæssancen, der endegyldigt afsluttede parforcejagten, og hvor Frederik 7. havde disse hunde som selskabshunde. 

Foredraget vil berøre områdets slotte, konger og dyrehaver og være en rejse gennem danmarkshistorien.

Tid, sted, pris:

24. oktober kl. 19 - 21

Pris: kr. 50,- Prisen inkluderer adgang til museet. Billetter kan købets ved indgangen eller på billetto.dk.

Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Frederikssund

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • torben elmedal
  • konge
  • vildtjagt
  • jagthund
  • hund
  • broholmer
  • frederikssund museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stefanie Høy Brink

Museumsinspektør Formidling og nyere tid +45 46 31 81 51