Pressemeddelelse -

MONSTRE OG FANTASTISKE VÆSNER PÅ LEJRE MUSEUM

'Monstre og fantastiske væsner – flertydighed, fascination og følelse' - det er titlen på foredraget på Lejre Museum 10. oktober kl. 19.15. Foredragsholder Laura Feldt trækker tråde mellem nutidens fascination af universer som Harry Potter og Pokémons og de gamle sagnfortællingers mytologiske væsner.

Den moderne kultur vrimler med en blomstrende monstrekultur som kommer til udtryk i alt fra Pokémons, vampyrer og aliens til zombier og de nyeste film i Harry Potter-universet. Men interessen for monstrene er ikke særlig for vores tid; religionshistorien er fuld af monstre og fantastiske væsener. Monstre har spillet afgørende roller i konstruktionen af religiøse verdener, i hvordan vi mennesker har forestillet os kontakten til den anden verden, og fortalt historier om de kulturelle grænser mellem ”dem” og os”.

I jernalderen og vikingetidens Lejre fylder figurer som monstret Grendel i sagnhistorien om Beowulf og de fantastiske væsner i den nordiske mytologi en væsentlig del af vores forståelsesramme for perioden. Dette foredrag vil diskutere hvad det monstrøse er, give eksempler på fascinerende monstre fra den lange religionshistorie, og diskutere det monstrøses kulturelle funktioner, og hvorfor monstre og fantastiske skabninger vedbliver at være så fascinerende for os mennesker.

Laura Feldt er ph.d. i religionsvidenskab og lektor ved institut for historie under Syddansk Universitet.

Lejres store emner

Foredraget er en del af foredragsrækken ”Lejres store emner”, der i efteråret 2018 tager fat om emnerne; Lejres taktiske placering, det monstrøse i Lejres sagnhistorie og kongebegrebet i vikingetidens Lejre. Foredragsrækken kan suppleres med et besøg museets udstilling “Sagnkongernes Lejre”. En udstilling der rummer en række vidtspændende overvejelser og undersøgelser omkring Lejres historie, status og placering i dansk og international historie. De enkelte arkæologiske genstande kalder hver især på refleksion og eftertænksomhed.

Tid, pris og sted:

10. oktober, 19.15-21. Museet har åbent kl. 18-21

Entré: 50 kr.

Billetter kan forudbestilles på lejremuseum@romu.dk. Billetter betales på aftenen.

Der er et begrænset antal billetter.

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • grendel
  • monster
  • monstre
  • lejre
  • sagn
  • beowulf
  • lejre museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Isabella No'omi Fuglø

Museumsinspektør 42 24 52 51

Relateret materiale