Pressemeddelelse -

ROMU STYRKER RELIGIONSFORSKNING

ROMU har sammen med fem andre parter modtaget 4,9 mio. af Velux Fonden til at styrke religionsfagligheden i museumsverdenen.

Støttekronerne er blevet bevilliget af Velux Fondens museumsprogram, der har som formål at styrke museernes forskning og at udvikle deres formidling til et bredere publikum. 

De gives til forskningsprojektet 'Religion - levende kulturarv', som Aarhus Universitet, RUC, Den Gamle By, Dansk Jødisk Museum, Immigrantmuseet og ROMU står bag. 

Projektet har som mål at integrere og udvikle religionsfagligheden som en del af de kulturhistoriske museers arbejde i Danmark i dag.

Byen som religiøst hverdagsrum 

For ROMU betyder det, at museumsinspektør Laura Maria Schütze de kommende tre år får mulighed for at arbejde med religion og museer, som hun dels har gjort i sin ph.d.-afhandling, dels på ROMU med fx indsamlingen og udstillingen af Ayasofya Moskeen på Roskilde Museum. 

I projektet vil Laura især arbejde med delprojektet ”Byen som religiøst hverdagsrum” sammen med Randi Marselis og Lise Paulsen Galal, begge lektorer fra RUC.

”I min ph.d.-afhandling har jeg kritiseret de danske museer for ikke beskæftige sig med religion i nyere tid, og religionsfagene på universiteterne for ikke at interessere sig for museer. Nu har vi fået penge til, at universiteter og museer sammen kan gøre noget ved det her problem. Det er jeg utroligt glad for, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang!”, fortæller Laura Maria Schütze. 

Forskningsprojektet 'Religion - Levende kulturarv' går i gang i begyndelsen af 2019 og løber til og med 2021.

VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der støtter videnskabelige, kulturelle, sociale og miljømæssige formål for at fremme det danske demokratiske samfund på et oplyst, inkluderende og bæredygtigt grundlag. 

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • laura maria schütze
  • velux fonden
  • museer
  • museum
  • forskning
  • religionsforskning
  • religion
  • roskilde museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relateret materiale