Gå til indhold
"1949: Tysklands deling og oprettelsen af DDR" er titlen på Roskilde Museums andet foredrag i serien om den Kolde Krig. Foto: Wikipedia
"1949: Tysklands deling og oprettelsen af DDR" er titlen på Roskilde Museums andet foredrag i serien om den Kolde Krig. Foto: Wikipedia

Pressemeddelelse -

FOREDRAG OM DET DELTE TYSKLAND PÅ ROSKILDE MUSEUM

Andet foredrag i museets arrangementsrække om den Kolde Krig handler om Tysklands deling og oprettelsen af DDR. Foredraget, der holdes af lektor emeritus Karl Christian Lammers, Københavns Universitet, foregår onsdag 6. februar.

Det splittede Berlin, kløvet af en betonmur, står for mange som symbolet på den Kolde Krig. Det jerntæppe, der delte Vest og Øst, gik ned gennem Tyskland, der i 1949 formelt blev delt i to stater: Forbundsrepublikken BRD og Den Tyske Demokratiske Republik – DDR. Tyskland spiller en helt afgørende rolle i den Kolde Krig – men hvad var det egentlig, der var på spil, da landet blev delt?

DDRs historie har gennem de seneste årtier været behandlet i både skønlitteratur, faglitteratur og film. Vi kender Spreewald-agurkerne, Trabanterne, spiondramaerne og det hårde Stasi-regime – men hvordan foregik delingen af Tyskland egentlig? Hvad gik forud for oprettelsen af de to stater i 1949?

Det vil historiker og Tysklandsekspert, Karl Christian Lammers, fortælle om i det andet foredrag i Roskilde Museums arrangementsrække om den Kolde Krig.

Foredraget vil behandle udviklingen frem til Tysklands faktiske deling i 1949, efter at de allierede sejrherrer i juni 1945 havde overtaget kontrollen med Tyskland og besat landet. Forhandlingerne om fred med Tyskland stoppede i 1947, da sejrherrerne ikke kunne blive enige om en løsning. Derefter bestræbte såvel de tre vestmagter USA, Storbritannien og Frankrig som Sovjetunionen sig på at skabe hvert sit Tyskland i det af dem kontrollerede område. 

I maj 1949 blev en ny stat, Forbundsrepublikken (Vesttyskland), oprettet i de vestlige besættelseszoner, og i oktober 1949 lod Sovjetunionen staten Deutsche Demokratische Republik etablere i den østlige sovjetiske besættelseszone. Berlin forblev besat af alle 4 besættelsesmagter.

Mellem Kreml og Coca-Cola - nedslag i den Kolde Krigs historie

Roskilde Museum sætter spot på en af de største og mest komplicerede internationale konflikter i nyere tid med et arrangementsprogram om den Kolde Krig. Vi slår ned på hvert årti i den Kolde Krigs historie og markerer de vigtigste mærke-år. Her er plads til både de små historier fra hverdagen og de store, politiske konflikter. Til vores historier – og til jeres historier.

Tid, pris, sted

6. februar kl. 19-21
Pris: 75 kr. Billetter kan købes på billetto.dk eller i Roskilde Museums butik
Roskilde Museum 

Related links

Emner

Kategorier


Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Pressekontakt

Stine Blegvad

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Historien er din!

ROMUs nyhedsrum her bliver ikke længere opdateret.
Find os i stedet på nyhedsplatformen Via Ritzau: https://via.ritzau.dk/nyhedsrum/romu

Velkommen til ROMU
”ROMU har en ambition om stadig bevægelse og rummelighed, hvor ROMU opfattes og forstås som en levende kulturel kurator hvor moderne faglige funktioner selektere, udstiller og deler viden med skarpt øje for brugerne. En koncern der tør stille spørgsmål, gå nye veje, afsøge nye muligheder og bruge vores faglighed til at formidle fortid, nutid og fremtid”.