Pressemeddelelse -

Kom og få en omvisning i særudstillingen ”Pestilens – Livet i epidemierne skygge”

Historien har vist, at epidemier er et grundvilkår for os mennesker og vores samfund. Så hvis du ikke har fået nok af isolation, smittekæder, vaccinetvang og tvivlsomme ideer til behandlinger, så kom til omvisning og oplev den aktuelle coronapandemi i lyset af fortidens epidemier.

Vi skal høre om, hvordan smitteopsporing og smittebegrænsning altid har været praktiseret i forbindelse med epidemier, også på en noget mere hårdhændet måde end det skete i 2020-21. Omvendt kommer vi også til at høre om, hvordan den danske stat håndterede en af de mest dødbringende pandemi i moderne tid på noget mere lemfældigt for 100 år siden.

Vi skal også høre om pestlægen med fuglenæbs-masken, den kloge kone, der kurerede sygdomme med pinde i en gryde og hvordan epidemierne har formet vores daglige rutiner i dag.

Selvom vi fortæller om epidemierne både nationalt og internationalt, så vil der være fokus på lokale historier fra Rudersdalegnen, som også er blevet hjemsøgt af historiens største epidemier. Endelig har vi også en udstilling af, hvad rudersdalborgerne har brugt tiden under den første nedlukning i 2020 til.

Hvornår: torsdag d. 7. oktober kl. 17-18.

Hvor: Mothsgården, Søllerødvej 25, 2840 Holte

Pris kr. 60,- Max 16 billetter efter først-til-mølle-princippet.

Bestil billetmuseum@rudersdal.dk senest onsdag d. 6.10. 2021

Kategorier

  • mothsgården
  • historie
  • coronavirus
  • rudersdal museer
  • kultur
  • pandemi
  • omvisning
  • søllerød
  • for børn

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50