Pressemeddelelse -

På med skoletaskerne: Høsterkøb Sogn åbner igen

I 11 dage har Høsterkøb Sogn i Rudersdal Kommune være lukket på grund af høje smittetal. De er nu faldet så meget, at sognet atter kan åbne igen på fredag den 11. juni.

Høje smittetal lukkede den 30. maj Høsterkøb Sogn. Det betød blandt andet, alle elever blev sendt hjem fra Rude Skov Skole, afdeling Høsterkøb, og at de lokale kultur- og idrætsfaciliteter blev lukket.

Nu kan borgerne i sognet dog igen finde skole- og sportstasken frem, da sognet genåbner. Fra fredag den 11. juni kan boldbanen, Høsterkøb Multibane og Høsterkøb forsamlingshus igen tages i brug, og børnene må vende tilbage i skole.

Der bor knapt 3.200 personer i Høsterkøb Sogn. Den 9. juni lå incidenstallet på 347.

Emner

  • Politik

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50

Relateret materiale