Gå til indhold
Pestilens - livet i epidemiernes skygge -  Ny særudstilling på Mothsgården.

Pressemeddelelse -

Pestilens - livet i epidemiernes skygge - Ny særudstilling på Mothsgården.

Det vi aldrig havde troet, vi skulle opleve.

Selvom vi anså epidemier for at være et overstået kapitel i vores del af verden, har Danmark - og således også Rudersdalegnen - gennemlevet godt halvandet år i coronapandemiens skygge.

Historien har vist, at epidemier er et grundvilkår for os mennesker og vores samfund.

I udstillingen ser vi den aktuelle coronapandemi i lyset af fortidens epidemier. Ligesom vi alle er blevet vant til hyppig håndvask og massevis af sprit, så er især koleraen i 1800-tallet årsagen til, at hygiejne er blevet en del af hverdagen.

Hjælp - før og nu.

Hvis man syntes, at nedlukningen i foråret 2020 var slem, så skal man følge, hvordan familier under den sorte død blev tvunget til at isolere sig i deres egne huse, indtil alle enten var døde eller, mindre sandsynligt, symptomfri. Man kan også se, hvordan en af de mest dødbringende pandemi i moderne tid blev grebet helt anderledes an af myndighederne for bare 100 år siden.

I udstillingen ser man også hvordan man har prøvet at beskytte sig og bekæmpe sygdommen igennem tiderne. Vi skal møde pestlægen, der beskytter sig med krydderier i ansigtsmasken, den kloge kone, som helbreder kopper med kogte pinde og den tuberkuløse pige, som er afskåret fra sin familie på sanatoriet i mange måneder.

”Prøv en sygdom” – for børn.

I udstillingens børnespor kan du lege, at du får en af fortidens smitsomme sygdomme, som pest, kolera eller den spanske syge. Træk en sygdom ulykkeshjulet og følg udstillingens børnespor igennem udstillingen. Hvordan oplevede børn at have sygdommen? Hvad kunne man gøre for at blive helbredt? Til sidst kan du se, om du overlever. Heldigvis er det jo kun for sjov!

Corona-kunst og -nørklerier

På udstillingen ses også kunsthåndværk, hjemmesysler og breve skabt under den første nedlukning i marts-juni 2020, som fortæller deres egen historie om nutidens epidemi og om at leve hver for sig men sammen under pandemien.

Hvor: Mothsgården, Søllerødvej 25, 2840 Holte

Hvornår: d. 10. september - 16. januar. Tirs-søn. kl. kl.11-16

Entre: kr. 40,- Børn u. 18 Gratis. Pensionister/studerende kr. 20,-

Illustration: Stefan Lægaard,Tegner

Emner

Tags

Regions


Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Pressekontakt

Anja Olsen

Museumschef Rudersdal Museer 46 11 56 57

Relateret materiale

Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine knap 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Vi er en aktiv erhvervskommune med mange videnvirksomheder, store veletablerede, såvel som små startups. Vi har et bredt udbud af arbejdspladser i nærheden og en let tilgængelighed til hele hovedstadsområdet. Vi er kendetegnet ved at have mange aktive borgere og et levende kultur-, forenings- og fritidsliv – noget som alt sammen gør Rudersdal til et unikt og attraktivt sted at bo og arbejde. Tæt på storbyen og meget grønnere.

Rudersdal Kommune
Rådhuset, Øverødvej 2
2840 Holte
Danmark