Pressemeddelelse -
Rudersdal Museer åbner igen den 21. april!
Vi havde rigtig mange glade børn i Mothsgårdens have i påsken. De talte malede sten i haven og prikker på skiltene. De pyntede påske-pop-up-træet, talte malede sten og afleverede gækkebreve i Mothsgårdens butik. Og nu glæder vi os rigtig meget til atter at kunne åbne Rudersdal Museer rigtig - både ude og inde - for vores meget savnede gæster i alle aldersgrupper.
Vi åbner den 21. april, hvis ikke der kommer anden udmelding fra myndighederne.
Vi kender endnu ikke alle anvisninger for genåbningen, men I kan følge med på Rudersdal Museers hjemmeside:
Vi vil selvfølgelig fortsat passe godt på vores gæster, når vi åbner og følge myndighedernes anvisninger.
Mothsgården
Fra onsdag d. 21. april er der åbent i den permanente udstilling på Mothsgården. Du har også mulighed for at se eller gense den roste særudstilling ”Fest i åbne sår – Identitet – Sårbarhed – Forandring”. En tankevækkende og betagende udstilling om den svære ungdom - skabt af unge i Rudersdal.
Museumsbutikken er åben og der kan også købes kaffe, sodavand og is to go.
Vedbækfundene
På Vedbækfundene kan man fra d. 21. april se eller gense udstillingen om jægerstenalderfolket, der levede og døde i Rudersdal for ca. 7000 år siden.
Gå direkte ind i jægerstenalderen, se jægernes boplads, deres byttedyr, deres omgivende miljø ved fjorden i Vedbæk, og deres grave.
Udstillingen er meget børnevenlig.
Vi glæder os meget til at se jer på Rudersdal Museer.
Mothsgården
Søllerødvej 25, 2840 Holte
Åbningstid: tirsdag-søndag kl. 11-16
Vedbækfundene
Attemosevej 170, 2840 Holte
Åbningstid: tirsdag – fredag kl. 12-16. Lørdag-søndag kl. 12-17
Emner
- Kunst, kultur, underholdning
Kategorier
- søllerød
- historie
- genåbning
- rudersdal museer
- mothsgården
- udstilling
- vedbækfundene
- kultur
- arkæologi
Regions
- Hovedstaden
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.