Pressemeddelelse -

Rudersdal Teater bringer verdenskomik til Birkerød

Tag med til en vanvittigt anmelderrost opvisning i verdenskomik, rytmik og poesi af Paolo Nani og Kristján Ingimarsson, når Rudersdal Teater præsenterer forestillingen ”Kunsten at dø” på MantziusLive i Birkerød 27. februar.

Set-uppet er simpelt, men effekten er overrumplende: Vi følger to klovne på toppen af deres karriere - på og bag scenen. Vi oplever deres venskab og succes. Vi finder sammen ud af, at en af dem snart skal dø.

Det stærke stykke, der udspilles 100% ordløst, har tidligere modtaget 6 stjerner fra Berlingske og Jyllands-Posten samt 5 stjerner fra B.T. og Politiken. Berlingske skrev: ”Taknemmelighed. Dyb taknemmelighed. Det er hvad man føler når man har oplevet ”Kunsten at dø”.

De to anerkendte skuespillere og hovedroller, Paolo Nani og Kristjan Ingimarsson, sætter deres poetiske evner på hård prøve: Vi ser det komiske pars fantastiske numre, oplever deres venskab og succes. Vi ser, hvordan dødens skygge påvirker deres liv. Vi ser dem begynde at tænke på døden og afsløre et fantastisk mysterium undervejs: At der er liv før døden.

"Kunsten at dø" er en forestilling fyldt med krop, rytme, musik, poesi - alt sammen uden at der bliver ytret et ord undervejs. Forestillingen kombinerer teatrets to ekstreme poler, latter og gråd, og ser med humor på et tema, som alle må se i øjnene, selvom ingen ønsker at konfrontere det: Døden.

Forestillingen er produceret af Kristján Ingimarsson Company og præsenteres i samarbejde med Rudersdal Teater.

-

Dato: 27. februar 2020

Tid: Kl. 19.30

Arrangør: Rudersdal Teater

Venue: MantziusLive, Johan Mantzius Vej 7a, 3460 Birkerød

Entré: Standard: 198 kr + gebyr / medlemmer af Rudersdal Teater: 158 kr + gebyr / studerende og børn under 15 år: 108 kr + gebyr

Læs mere på MantziusLive.dk

Emner

  • Teater

Kategorier

  • mantziuslive
  • kultur
  • kulturcenter mantzius

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50