Pressemeddelelse -

Smitten stiger i Høsterkøb sogn

Borgmester Jens Ive, Rudersdal Kommune, har en meget klar opfordring til borgerne i Høsterkøb sogn. Han siger: ”Vi oplever netop nu en stigning i smitten i Høsterkøb sogn. Derfor er det vigtigt, at vi alle gør vores for at bryde smittekæderne og stoppe smitten – blandt andet ved i dagligdagen at respektere og overholde de generelle råd om afstand, håndhygiejne og have opmærksomhed på, hvem, hvor mange og hvor vi møder andre.”

Opfordring til forældre
Den automatiske model for lokal nedlukning betyder, at kommunen skal lukke blandt andet grundskoler, SFO samt kultur og fritidsliv i hele kommunen, hvis den såkaldte incidens er over 250 testkorrigeret. Det samme gør sig gældende på sogneniveau, hvor kommunen skal lukke grundskoler, SFO samt kultur og fritidsliv i sognet, hvis incidensen i sognet er over 500 pr. 100.000 indbyggere. Samtidig skal der være registreret flere end 20 smittede i de seneste syv dage, og positivprocenten skal være over 2,5.

Stigende smitte i dele af kommunen
I dag (den 26. maj) er incidensen for hele kommunen 105, mens incidensen for Høsterkøb sogn er 505, der er 16 smittede og en positivprocent på 3,9. Det er derfor ekstra vigtigt at lade sig teste, så evt. smittede kan isolere sig og begrænse yderligere smitte.

Hvad lukker?
Hvis Rudersdal Kommune får et pålæg om at lukke et sogn, skal kommunen inden for 24 timer lukke:

  • Grundskoler
  • SFO og klubtilbud
  • Ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner
  • Lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter
  • Lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- eller foreningsaktiviteter.

Kravet om nedlukning omfatter både kommunale, private og selvejende tilbud. Nedlukningen vil vare mindst syv dage.

Yderligere information:
Se overblik over sogne her: www.rudersdal.dk/sogne

Se hvor du kan blive testet her: www.rudersdal.dk/coronatest

Emner

  • Politik

Kategorier

  • rudersdal kommune
  • coronavirus

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Kontakt

Jens Ive (V)

Kommunalbestyrelsesmedlem Medl. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Arkitektur- og Byplanudvalget, Økonomiudvalget 4010 8171