Gå til indhold
Video-foredrag til forældre før svær teenagesnak om rusmidler

Pressemeddelelse -

Video-foredrag til forældre før svær teenagesnak om rusmidler

Nyt online video-foredrag målrettet forældre med børn i udskoling og på ungdomsuddannelser i Furesø Kommune og Rudersdal Kommune. Her får de viden om teenageres færden, opførsel og adfærd, når det kommer til stoffer, alkohol og andre rusmidler.

I et nyt video-koncept fra UNGELIV PÅ KANTEN er et tilbud til forældre med børn i udskolingen. Temaerne i videoen klæder forældrene på til at håndtere nogle af de udfordringer, de kan møde, når deres børn løsriver sig for at gøre deres egne erfaringer og begynder at færdes f.eks. i nattelivet.

”Vi har i mange år haft en tradition for at have tæt dialog med forældre til børn i udskolingen, fordi vi ved, at det er i den aldersgruppe, hvor de fleste børn får deres debut med rusmidler, herunder stoffer, alkohol, cigaretter, snus og lattergas. Mange forældre er usikre på, hvordan deres teenagere håndterer mødet med rusmidlerne og har brug for viden, information og hjælp til at guide og støtte deres børn i et ungeliv, hvor rusmidler spiller en vigtig rolle”, udtaler Brian Hjermind, som er SSP-konsulent i Rudersdal Kommune og en af initiativtagerne til UNGELIV PÅ KANTEN.

”Et af vores vigtigste mål er at udskyde debutalderen for den unges brug af rusmidler. Vi ved, at jo senere de unge går i gang med at drikke alkohol og prøver rusmidler, desto mindre skadelig virkning er der, og risikoen for misbrug og afhængighed falder. Derfor bliver denne video en del af vores forebyggende arbejde, hvor fokus er på at klæde forældrene på med fakta, så de kan hjælpe deres børn med at træffe kvalificerede beslutninger i mødet med rusmidler”, fortæller Khalil Ahmed, som er SSP-konsulent i Furesø Kommune og med-stifter af UNGELIV PÅ KANTEN.

Råd til at håndtere teenagers nattelivserfaringer

I videoen får forældre svar på, hvordan de kan hjælpe deres teenagere med at få en sund og tryg hverdag i et samfund, hvor alkohol og stoffer fylder meget. De får svar hvad, der er normal teenage-opførsel og hvilken opførsel, der kan skyldes stoffer. Desuden får forældrene viden om hvor stærke, stofferne er og hvordan, de påvirker både krop og hjerne.

Videoen fortæller også om hvilke voksne, der står klar til at hjælpe de unge i nattelivet. Og der er råd om, hvordan man går i dialog, samarbejder og tager nogle af de svære samtaler, som kan være en del af forældre/teenage-relationen.

Video-foredraget er udviklet af UNGELIV PÅ KANTEN, som er et tværgående samarbejde mellem Rudersdal Kommune, Furesø Kommune, de lokale Natteravneforeninger i Furesø og Rudersdal, Teglporten – Rusmiddelcenter i Rudersdal og Brydehuset Rusmiddelbehandling i Ballerup. Det nye digitale koncept er skabt som en konsekvens af Corona-pandemien.

Video-foredraget kan ses allerede nu via dette link: ungelivpaakanten.dk/video-foredrag.

Fakta om UNGELIV PÅ KANTEN

UNGELIV PÅ KANTEN er et samarbejde på tværs af organisationer og på tværs af kommunegrænser. Samarbejdet giver forældrene mulighed for at komme tæt på de organisationer, som er tæt på deres børn og som frit og uvildigt kan vejlede, støtte og rådgive, når børnene bevæger sig ud i ungelivets verden for at gøre deres egne erfaringer.

Ambitionen med UNGELIV PÅ KANTEN er at finde sammen på tværs for jævnligt at drøfte, bevare og udbygge trygge og sunde rammer for vores teenageres liv og hverdag både her og nu og på den lange bane. Vi vil være et markant og lokalt tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende fællesskab i Danmark. Sammen kan vi skabe Danmarks tryggeste lokalsamfund for vores børn - der hvor vi selv bor.

Kontaktperson fra Furesø Kommune er:

SSP-konsulent Khalil Ahmed, tlf. 7216 4396

Leder af Leder af Sammenhængende Indsatser for unge og voksne June Wibeck-Nilsson, tlf. 7216 5228

Kontaktperson fra Rudersdal Kommune er:

SSP Konsulent Brian Hjermind, brhj@rudersdal.dk,  tlf. 72685924

Emner

Regions


Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Pressekontakt

Jens Gregersen

Jens Gregersen

Pressekontakt Head of Communications 46 11 11 50

Anja Olsen

Pressekontakt Museumschef Rudersdal Museer 46 11 56 57

Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine knap 56.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Vi er en aktiv erhvervskommune med mange videnvirksomheder, store veletablerede, såvel som små startups. Vi har et bredt udbud af arbejdspladser i nærheden og en let tilgængelighed til hele hovedstadsområdet. Vi er kendetegnet ved at have mange aktive borgere og et levende kultur-, forenings- og fritidsliv – noget som alt sammen gør Rudersdal til et unikt og attraktivt sted at bo og arbejde. Tæt på storbyen og meget grønnere.

Rudersdal Kommune
Rådhuset, Øverødvej 2
2840 Holte
Danmark