Gå til indhold
Nye slibebånd til centerless– og planslibning

Pressemeddelelse -

Nye slibebånd til centerless– og planslibning

Norton lancerer en ny serie slibebånd, først og fremmest beregnet for slibning af rør og stangmateriale samt  plademateriale, men kan også anvendes på andre slibeoperationer, hvor kravet er en jævn og konstant afvirkning ogt finish. De nye slibebånd som har betegnelsen Norton R279 har meget lang levetid og giver en hurtig afvirkning. 

Ved centerless- og planslibning anvendes ofte slibebånd i specielle slibemaskiner. Disse operationer er oftest vådslibning i olie, vand eller emulsion. Til disse operationer har Norton udviklet et specielt slibebånd, Norton R279.

Dette slibebånd er belagt med en speciel type slibekorn, et såkaldt aggregatslibekorn. Hvert slibekorn er opbygget af mindre slibekornsfragmenter som presses sammen til et slibekorn.

Dette betyder at hvert slibekorn kontinuerligt fritlægger nye skarpe kanter og nedbrydes jævnt og konstant, hvilket giver både en jævn konstant afvirkning og finish under slibebåndets hele levetid. Slibemiddel som anvendes i R279 er aluminiumoxid som er ideel til slibning af blandt andet rustfrit stål, kulstofstål og legeringer.

Rygmaterialet er en kraftig polyesterryg som i kombination med et meget effektivt bakkelitbindemiddel gør de nye slibebånd særdeles velegnede til mellem- og finslibning med højt arbejdstryk. Norton R279 findes i kornstørrelserne 60-800 og kan anvendes til såvel tør- som vådslibning.

Emner

Kategorier


Saint-Gobain Abrasives A/S er førende leverandør af slibeprodukter og indgår i Saint-Gobain Abrasives, verdens største producent af slibeprodukter. Saint-Gobain Abrasives anvender den nyeste teknologi, er førende inden for udvikling af nye slibematerialer og byder på en række førende mærker som Norton, Clipper, Nimbus, Flexovit, Winter og Baystate.

Kontakt

Erik Møller

Erik Møller

Pressekontakt Salgschef Danmark +45 2323 5244

Verdens største producent af slibeprodukter

Saint-Gobain Abrasives A/S er førende leverandør af slibeprodukter og indgår i Saint-Gobain Abrasives som verdens største producent af slibeprodukter. Saint-Gobain Abrasives A/S er en veletableret leverandør til den danske industri, autobranchen og distributører og er bedst kendt for en meget bred vifte af produkter af meget høj kvalitet. I Danmark markedsføres flere af Saint-Gobain’s velkendte mærker som Norton, Flexovit, Winter, Clipper og Nimbus.