Gå til indhold
SALTO Systems kåret som Børsen Gazelle for anden gang

Pressemeddelelse -

SALTO Systems kåret som Børsen Gazelle for anden gang

SALTO Systems, en af de globale markedsledere indenfor smarte elektroniske adgangskontrolløsninger, kan nu meddele, at deres danske selskab, Salto Systems ApS, for anden gang er blevet anerkendt som en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder. For at blive kåret som Børsen Gazelle skal virksomheder opfylde seks kriterier. Kriterierne inkluderer bl.a. positiv vækst og en fordobling af omsætningen over fire regnskabsår. Der er typisk kun 1 procent af danske virksomheder, der bliver kåret som Børsen Gazelle.

SALTO Systems ApS blev for første gang i 2019 tildelt Børsens Gazelle-pris. Virksomheden har i 2023 igen bevist sin motivation og evne til at forblive blandt de mest banebrydende aktører inden for det danske erhvervsliv.

Jesper Buch, Managing Director Nordic Region, udtaler: “Vi er utrolig stolte over at have modtaget Børsens Gazelle-pris for anden gang. Denne anerkendelse vidner om vores engagement for kvalitet, innovation og ekspertise. Vi vil gerne takke vores loyale kunder, samarbejdspartnere og dedikerede medarbejdere, der har bidraget til vores vedvarende vækst og succes.”

Som det eneste selskab i hele SALTO koncernen verden over, har SALTO Systems ApS i Danmark valgt en anden vej til markedet gennem en eksklusiv aftale med Sanistål. Dette partnerskab har medvirket til yderligere at styrke SALTOs position på det danske marked ved at bringe SALTO produkter og løsninger tættere på kunderne via en effektiv logistikkæde og digitale platforme, som sikrer kunderne dag-til-dag levering 24/7/365.

Ligesom Børsen hædrer det ansete norske finansmedie, Dagens Næringsliv, hvert år Gazelle-virksomheder i vækst. I alle 4 år fra 2018-2021 blev SALTO Systems AS i Norge også kåret som Gazelle, hvilket bekræfter SALTO Systems vedvarende vækst i hele Norden.

SALTO Systems Nordic består af SALTO Systems ApS i Danmark, SALTO Systems AS i Norge og SALTO Systems AB i Sverige. De praktiserer en nordisk tilgang, der indebærer et tæt samarbejde på tværs af de nordiske lande. Med kontorer og et partnernetværk spredt ud over regionen, samt med over 60 medarbejdere, arbejder de dynamisk for at imødekomme behovene på det nordiske og baltiske marked.

SALTO Systems er kendt for at levere innovative adgangskontrolprodukter og -løsninger, der sætter nye standarder inden for sikkerhed, håndterbarhed, fleksibilitet og design. Fra fritstående låse-enheder til cloudbaserede og mobile applikationer er SALTOs produkter skræddersyet til forskellige behov på tværs af brancher, herunder virksomheder, hoteller, boligselskaber, motionscentre, institutioner m.m.

Den kombinerede SALTO Systems-koncern omfatter udvikling og produktion af førsteklasses hardware- og softwareløsninger inden for adgangskontrol, forvaltning af smarte skabssystemer, ansigtsgenkendelse, besøgsidentifikation, kontantløs betaling samt billet- og bookingløsninger.

For yderligere information, besøg venligst SALTOs hjemmeside på www.saltosystems.dk.

Emner

Kategorier


SALTO har siden 2001 leveret avancerede elektroniske adgangskontrolløsninger - trådløse og nøglefri. Med fokus på kontinuerlig innovation er SALTO fast besluttet på at udvikle de teknologisk mest avancerede og fleksible elektroniske låseløsninger, der kan dække behovet på enhver dør og hos enhver bruger. SALTO har igennem årene etableret sig som en av de globale markedsleder inden for elektronisk adgangskontrolløsning.

Kontakt

Liv Kolstad

Liv Kolstad

Pressekontakt Marketing Manager Nordic

ONE JUMP AHEAD

SALTO har siden 2001 leveret avancerede elektroniske adgangskontrolløsninger - trådløse og nøglefri. Med fokus på kontinuerlig innovation er SALTO fast besluttet på at udvikle de teknologisk mest avancerede og fleksible elektroniske låseløsninger, der kan dække behovet på enhver dør og hos enhver bruger. SALTO har igennem årene etableret sig som en global markedsleder inden for elektronisk adgangskontrolløsning.

SALTO fortsætter med at udvikle sit brand, og i dag kendes SALTO for innovative løsninger, der sætter nye standarder indenfor sikkerhed, fleksibilitet og design, hvilket skaber fordele over hele verden. De banebrydende SALTO Virtual Network SVN data-on-card teknologier skaber fortsat smarte låseløsninger, som placerer SALTO i toppen af markedet. For nylig har selskabets teknologiske ekspertise bragt SALTO i den førende position indenfor både cloudbaseret adgangskontrol teknologi og mobile adgangsløsninger.

SALTO Systems leverer fortsat revolutionerende, elektroniske låseløsninger til et stort antal brancher og sektorer - fra kontorbygninger, offentlig administration og sundhedssektoren, til offentlige instanser, uddannelsessektoren, boligsektoren, hotel- og restaurationsbranchen, m.fl. - over hele verden.

SALTO Systems
Banegårdspladsen 1. 1,17
4400 Kalundborg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum