Gå til indhold
Det nybyggede hotel Aiden by Best Western Herning har indgået partnerskab med Indkøbsforeningen Samhandel
Det nybyggede hotel Aiden by Best Western Herning har indgået partnerskab med Indkøbsforeningen Samhandel

Nyhed -

Aiden by Best Western Herning er nu en del af Samhandel

Aiden by Best Western Herning har indgået partnerskab med Samhandel omkring optimering af deres indkøb. Dermed får hotellet frigjort tid og opnår et strammere greb om deres forretningsmæssige fokus- og kerneområder.

Aiden by Best Western Herning er et nybygget hotel med alt, som du har brug for. Hotellet ligger i rolige omgivelser tæt på Herning centrum og attraktioner som Jyllands Park Zoo og Legoland samt kun 10 minutter fra Herning Messecenter og Jyske Bank Boxen.

Aiden by Best Western Herning har fitnesscenter med sauna samt en fantastisk terrasse, som kan nydes i sommermånederne samt 204 værelser fordelt over tre etager. Alle værelser tilbyder innovative højteknologiske løsninger. Hotellets restaurant byder på lækker morgenmad og en let aftensmad.

Samhandel holder som vanligt fokus på indkøbsfunktionen for at skabe maksimal værdi for medlemmerne, der i forvejen tæller kæder som Milling Hotel, Small Danish Hotels, Sinatur, Danhostel, Zleep Hotels, Munkebjerg Gruppen, Brøchner Hotels, Go Hotels, Nordic Choice Hotels samt godt 200 individuelle kroer, hoteller og restaurationer landet over.

Samhandel har et stærkt set-up på såvel medlemssiden som på leverandør- og personalesiden, der vil sikre, at Aiden by Best Western Herning træder ind i et samarbejde, der giver dem økonomiske gevinster på deres totalindkøb, som de ikke finder andre steder. Samhandel, der i dag har godt 370 medlemmer fordelt på hele landet, vækster for tiden betragteligt.

Samhandel glæder sig over at kunne byde Aiden by Best Western Herning velkommen.

For yderligere information kontakt venligst Theis Nørskov, Aiden by Best Western Herning på mail: theis@cichospitality.com eller Torben Serritslev, Samhandel på mail: ts@samhandel.dk

Related links

Kontakt