Gå til indhold
Bui Hotel Humble har også valgt at indgå partnerskab med Samhandel omkring optimering af deres indkøb.
Bui Hotel Humble har også valgt at indgå partnerskab med Samhandel omkring optimering af deres indkøb.

Nyhed -

Bui Hotel Humble er nu en del af Samhandel

Humble Kro & Hotel, som var medlem af Samhandel er solgt til den 26 årige iværksætter Flemming Bui og skifter navn til Bui Hotel Humble. Bui Hotel Humble har også valgt at indgå partnerskab med Samhandel omkring optimering af deres indkøb. Dermed får de frigjort tid og opnår et strammere greb om deres forretningsmæssige fokus- og kerneområder.

Flemming Bui overtog hotellet på Langeland den 1. maj og forventer at åbne for overnatning og servering af asiatisk mad allerede den 1. juni i år.

Flemming Bui ejer desuden en grill og café i Tommerup på Fyn, som han forpagter ud, samtidig med at han driver ejendomsudlejning. Trods tiderne, og at hotelbranchen er helt ny for Flemming Bui, har han drømmen om at få en hotelkæde og har derfor planer om, at når alt går godt med Bui Hotel Humble, vil han købe endu et hotel.

Samhandel holder som vanligt fokus på indkøbsfunktionen for at skabe maksimal værdi for medlemmerne, der i forvejen tæller kæder som Go Hotels, Milling Hotel, Small Danish Hotels, Sinatur, Danhostel, Zleep Hotels, Munkebjerg Gruppen, Brøchner Hotels, Nordic Choice Hotels samt op mod 100 individuelle kroer, hoteller og restaurationer landet over.

Samhandel har et stærkt set-up på såvel medlemssiden som på leverandør- og personalesiden, der vil sikre, at Bui Hotel Humble træder ind i et samarbejde, der vil give dem økonomiske gevinster på deres totalindkøb, som de ikke finder andre steder. Samhandel, der i dag har godt 350 medlemmer fordelt over hele landet, vækster for tiden betragteligt.

Samhandel glæder sig over at kunne byde Bui Hotel Humble velkommen.

For yderligere information kontakt venligst ejer Flemming Bui, Bui Hotel Humble, på tlf. 6054 7022 eller adm. direktør Torben Serritslev, Samhandel, på tlf. 226 72 226.

Related links

Kontakt

  • Flemming Bui fra Bui Hotel Humble
    Flemming Bui fra Bui Hotel Humble
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    960 x 818, 134 KB
    Download