Gå til indhold
Cirkusrevyen A/S har indgået partnerskab med indkøbsforeningen Samhandel omkring optimering af deres indkøb.
Cirkusrevyen A/S har indgået partnerskab med indkøbsforeningen Samhandel omkring optimering af deres indkøb.

Nyhed -

Cirkusrevyen A/S er nu en del af Samhandel

Cirkusrevyen A/S har indgået partnerskab med Samhandel omkring optimering af deres indkøb. Dermed får Cirkusrevyen A/S frigjort tid og opnår et strammere greb om deres forretningsmæssige fokus- og kerneområder.

Cirkusrevyen A/S er en familiedrevet virksomhed, der ud over Cirkusrevyen ejer og driver Korsbæk på Bakken, 9 kørende forlystelser og 3 spil samt 3 restaurationer i forlystelsesparken Dyrehavsbakken nord for København. Familien deltager selv aktivt i den daglige drift. Du kan se mere på cirkusrevyen.dk og på korsbaek-bakken.dk.

Gennem Cirkusrevyen A/S har du også mulighed for at leje TELTET på Bakken og facilitere i Bakkesæsonen, hvis du ønsker at afholde et specialarrangement for kollegaer, medarbejdere eller lignende.

Samhandel holder som vanligt fokus på indkøbsfunktionen for at skabe maksimal værdi for medlemmerne, der i forvejen tæller kæder som Milling Hotel, Small Danish Hotels, Sinatur, Danhostel, Zleep Hotels, Munkebjerg Gruppen, Brøchner Hotels, Go Hotels, Nordic Choice Hotels samt godt 200 individuelle kroer, hoteller og restaurationer landet over.

Samhandel har et stærkt set-up på såvel medlemssiden som på leverandør- og personalesiden, der sikrer, at Cirkusrevyen A/S træder ind i et samarbejde, der giver dem økonomiske gevinster på deres totalindkøb, som de ikke finder andre steder. Samhandel, der i dag har godt 350 medlemmer fordelt på hele landet, vækster for tiden betragteligt.

Samhandel glæder sig over at kunne byde Cirkusrevyen A/S velkommen.

For yderligere information kontakt venligst Stine Skovgaard hos Cirkusrevyen A/S på tlf. 39 63 46 30 eller adm. direktør / CEO Torben Serritslev hos Samhandel på tlf. 33 60 45 05.

Related links

Kontakt