Gå til indhold
Herning City Hotel, som drives af Jesper og Vinnie Olesen, har indgået partnerskab med Indkøbsforeningen Samhandel
Herning City Hotel, som drives af Jesper og Vinnie Olesen, har indgået partnerskab med Indkøbsforeningen Samhandel

Nyhed -

Herning City Hotel er nu en del af Samhandel

Herning City Hotel har indgået partnerskab med Samhandel omkring optimering af deres indkøb. Dermed får Herning City Hotel frigjort tid og opnår et strammere greb om deres forretningsmæssige fokus- og kerneområder.

Herning City Hotel blev stiftet af aktieselskabet Herning Missionshotel i 1896 og er dermed et af Hernings ældste selskaber. Formålet var i første omgang ikke at etablere hotel men at tilbyde et stille og roligt overnatningssted i byen, også skærmet fra nogle af de fristelser, som kunne følge med.

Planerne udmøntede sig imidlertid i et egentligt missionshotel og blev drevet som sådan de første år. Siden har hotellet skiftet profil og navn til Herning City Hotel. I en by med mere end 20 restauranter inden for kort gåafstand giver det ikke mening at drive hotelrestaurant, så i dag drives Herning City Hotel som garni-hotel med morgenmadsrestaurant. Jesper og Vinnie Olesen har siden 1. november 2020 drevet hotellet.

Herning City Hotel ligger perfekt midt i centrum, i de smukke bygninger på hjørnet af Skolegade og Bredgade, lige ved gågaden. Tæt på motorvej, jernbane og lufthavn og mindre end et kvarter fra messecenter og kongrescenter. Det historiske og charmerende ydre er ramme for 52 nyligt renoverede lyse, stilfulde og moderne værelser, som egner sig til både business og ferie.

Samhandel holder som vanligt fokus på indkøbsfunktionen for at skabe maksimal værdi for medlemmerne, der i forvejen tæller kæder som Milling Hotel, Small Danish Hotels, Sinatur, Danhostel, Zleep Hotels, Munkebjerg Gruppen, Brøchner Hotels, Go Hotels, Nordic Choice Hotels samt godt 200 individuelle kroer, hoteller og restaurationer landet over.

Samhandel har et stærkt set-up på såvel medlemssiden som på leverandør- og personalesiden, der vil sikre, at Herning City Hotel træder ind i et samarbejde, der vil give dem økonomiske gevinster på deres totalindkøb, som de ikke finder andre steder. Samhandel, der i dag har godt 370 medlemmer fordelt over hele landet, vækster for tiden betragteligt.

Samhandel glæder sig over at kunne byde Herning City Hotel velkommen.

For yderligere information kontakt venligst Jesper & Vinnie Olesen, Herning City Hotel på mail info@herningcityhotel.dk eller Torben Serritslev, CEO hos Samhandel på mail ts@samhandel.dk.

Related links

Kontakt

Anne-Marie Ølholm

Anne-Marie Ølholm

Pressekontakt PR og marketingsansvarlig 20 92 48 88
Torben Serritslev

Torben Serritslev

Pressekontakt Administrende direktør 226 72 226

Samhandel er en fællesskabsbaseret indkøbsforening for aktører i HoReCa-branchen.

Vi arbejder hver dag på at hjælpe vores medlemmer til at købe mere strategisk ind, så de ikke kun opnår en sundere bundlinje men også får frigjort tid og ressourcer til det, de er bedst til - nemlig værtsskab. Vores medlemstal tæller i dag 350 danske hoteller, restauranter, kroer, vandrehjem og kantiner, og vi bliver hele tiden flere.

Indkøbsforeningen Samhandel f.m.b.a.

Kildeparken 32, 1. sal
8722 Hedensted
Danmark