Gå til indhold
Restaurant JC, som er en del af Esbjerg Golfklub, drives af værtsparret Jan og Chi, som har indgået partnerskab med Samhandel.
Restaurant JC, som er en del af Esbjerg Golfklub, drives af værtsparret Jan og Chi, som har indgået partnerskab med Samhandel.

Nyhed -

Restaurant JC er nu en del af Samhandel

Restaurant JC har indgået partnerskab med Samhandel omkring optimering af deres indkøb. Dermed får Restaurant JC frigjort tid, og opnår et strammere greb om deres forretningsmæssige fokus- og kerneområder.

Restaurant JC er en del af Esbjerg Golfklub og drives af værtsparret Jan og Chi. Restauranten er beliggende på første sal i golfklubbens klubhus og har en fantastisk udsigt over golfbanen og omkringliggende natur, hvilket skaber en behagelig atmosfære for besøgende.

Restauranten byder på et bredt udvalg af retter, der passer til enhver smag. Køkkenet fokuserer på at bruge friske, lokale ingredienser for at skabe velsmagende og sæsonbetonede retter. Du kan forvente at finde alt fra lækre bøffer og fiskeretter til salater og vegetariske muligheder på menuen.

Restauranten er også populær til selskaber og arrangementer. De tilbyder forskellige menuer og pakker til fester, jubilæer, firmaarrangementer og lignende. Restauranten råder over flere lokaler, som kan deles op, så der altid er plads til dit selskab. Opsætningen kan laves til at kunne rumme alt fra 20 til 150 spisende gæster.

Samhandel holder som vanligt fokus på indkøbsfunktionen for at skabe maksimal værdi for medlemmerne, der i forvejen tæller kæder som Milling Hotel, Small Danish Hotels, Sinatur, Danhostel, Zleep Hotels, Munkebjerg Gruppen, Brøchner Hotels, Go Hotels, Nordic Choice Hotels samt godt 250 individuelle kroer, hoteller og restaurationer landet over.

Samhandel har et stærkt set-up på såvel medlemssiden som på leverandør- og personalesiden, der vil sikre, at Restaurant JC træder ind i et samarbejde, der vil give dem økonomiske gevinster på deres totalindkøb, som de ikke finder andre steder. Samhandel, der i dag har godt 380 medlemmer fordelt på hele landet, vækster for tiden betragteligt.

Samhandel glæder sig over at kunne byde Restaurant JC velkommen.

For yderligere information kontakt venligst Chi Nguyen og Jan Nielsen, Restaurant JC på mail restaurant@egk.dk eller Torben Serritslev, Samhandel på mail ts@samhandel.dk.

Related links

Kontakt

Anne-Marie Ølholm

Anne-Marie Ølholm

Pressekontakt PR og marketingsansvarlig 20 92 48 88
Torben Serritslev

Torben Serritslev

Pressekontakt Administrende direktør 226 72 226

Samhandel er en fællesskabsbaseret indkøbsforening for aktører i HoReCa-branchen.

Vi arbejder hver dag på at hjælpe vores medlemmer til at købe mere strategisk ind, så de ikke kun opnår en sundere bundlinje men også får frigjort tid og ressourcer til det, de er bedst til - nemlig værtsskab. Vores medlemstal tæller i dag 350 danske hoteller, restauranter, kroer, vandrehjem og kantiner, og vi bliver hele tiden flere.

Indkøbsforeningen Samhandel f.m.b.a.
Kildeparken 32, 1. sal
8722 Hedensted
Danmark