Gå til indhold
Ejer Michael Lehm og køkkenchef Karina Thorstensen fra Restaurant Støberiet i Holstebro glæder sig over samarbejdsaftalen med Indkøbsforeningen Samhandel omkring outsourcing af deres indkøb
Ejer Michael Lehm og køkkenchef Karina Thorstensen fra Restaurant Støberiet i Holstebro glæder sig over samarbejdsaftalen med Indkøbsforeningen Samhandel omkring outsourcing af deres indkøb

Nyhed -

Samhandel indgår samarbejde med Restaurant Støberiet i Holstebro

Restaurant Støberiet i Holstebro har indgået samarbejde med Indkøbsforeningen Samhandel F.m.b.a. omkring outsourcing af indkøb.

Støberiet har valgt at indgå et partnerskab med Samhandel, der optimerer fokus på de processer, som er virksomhedernes kerneområder. For Støberiet betyder det, et øget fokus på at sikre deres kunder en kvalitativ sikker løsning, hvad enten det drejer sig kvalitetsmad, private selskaber eller konferencer.

Støberiet er beliggende i hjertet af Holstebro i det nye indgangsparti til byens to museer. Restaurant Støberiet er mad med personlighed og vin med passion. I restauranten serveres der lette retter, og sammen med vinbaren er det stedet, hvor man bl.a. kan komme før og efter en tur i teatret eller biografen. Men naturligvis også når familie, venner eller forretningsforbindelser skal have sig en rigtig god og stemningsfyldt aften.

"Det enkle, det lette og det ærlige er kendetegnende for os, hvad enten det gælder maden, vinen eller stemningen”, siger ejer af Restaurant Støberiet Michael Lehm.

Støberiet danner de perfekte rammer til de store dage i familien eller virksomheden. Der er to separate lokaler, hvor der er plads til 300 gæster. Her kan man nyde stemningen og den gode mad på Støberiet i uforstyrrede omgivelser. Ønsker du at forkæle dine gæster i dit eget hjem med en luksuriøs og hyggelig aften med privat kok, arrangerer Støberiet gerne en private dining. Du skal blot stille dit køkken og eget service til rådighed, resten klarer Støberiets kok.

Samhandel holder som vanligt fokus på indkøbsfunktionen, for at skabe maksimal værdi for medlemmerne, der i forvejen tæller kæder som Milling Hotels, Small Danish Hotels, First Hotels, Sinatur, Danhostel, Zleep Hotels, Munkebjerg Gruppen, Brøchner Hotels, Nordic Choice Hotels samt op mod 100 individuelle kroer, hoteller og restaurationer landet over. Og med en indkøbsvolumen, der i år anslås at ramme 800. mio. kr., sikrer Samhandel sine leverandører og medlemmer gode forretningsbetingelser.

Samhandel har et stærkt set-up på såvel medlemssiden som på leverandør- og personalesiden, der vil sikre, at Støberiet træder ind i et samarbejde, der giver dem økonomiske gevinster på deres totalindkøb, som de ikke finder andre steder. Samhandel, der i dag har knap 350 medlemmer fordelt i hele landet, vækster for tiden betragteligt.

I Samhandel glæder mig sig over at byde velkommen til Støberiet og ser frem til samarbejdet.

For yderligere information, kontakt venligst ejer Michael Lehm fra Støberiet på tlf.: 97 426 000 eller adm. direktør for Samhandel, Torben Serritslev på tlf.: 22 67 22 26. 

Kategorier

Kontakt

Anne-Marie Ølholm

Anne-Marie Ølholm

Pressekontakt PR og marketingsansvarlig 20 92 48 88
Torben Serritslev

Torben Serritslev

Pressekontakt Administrende direktør 226 72 226

Samhandel er en fællesskabsbaseret indkøbsforening for aktører i HoReCa-branchen.

Vi arbejder hver dag på at hjælpe vores medlemmer til at købe mere strategisk ind, så de ikke kun opnår en sundere bundlinje men også får frigjort tid og ressourcer til det, de er bedst til - nemlig værtsskab. Vores medlemstal tæller i dag 350 danske hoteller, restauranter, kroer, vandrehjem og kantiner, og vi bliver hele tiden flere.

Indkøbsforeningen Samhandel f.m.b.a.
Kildeparken 32, 1. sal
8722 Hedensted
Danmark