Gå til indhold
Spisehuset i Kulturværftet i Helsingør har indgået partnerskab med Samhandel omkring optimering af deres totalindkøb.
Spisehuset i Kulturværftet i Helsingør har indgået partnerskab med Samhandel omkring optimering af deres totalindkøb.

Nyhed -

Spisehuset er nu en del af Samhandel

Spisehuset i Kulturværftet i Helsingør har indgået partnerskab med Samhandel omkring optimering af deres indkøb. Dermed får de frigjort tid og opnår et strammere greb om deres forretningsmæssige fokus- og kerneområder.

Spisehuset ligger i stueetagen i Kulturværftet med flot udsigt over havnen, vandet og Kronborg. Året rundt er der liv og masser af besøgende i området.

Spisehuset serverer både varme og kolde retter samt forskellige snacks, is og lækre kager. Der er et bredt udvalg af drikkevarer inden for både øl, vin, spiritus, sodavand og saft samt kaffe brygget på hele bønner fra Strandvejsristeriet.

Udover den lækre mad og den behagelige stemning, er Spisehuset også et sted, hvor kunst og kultur mødes. Med regelmæssige arrangementer og events, såsom live musik og kunstudstillinger, er der altid noget spændende at opleve, mens man nyder et måltid på Spisehuset.

Samhandel holder som vanligt fokus på indkøbsfunktionen for at skabe maksimal værdi for medlemmerne, der i forvejen tæller kæder som Milling Hotel, Best Western, Small Danish Hotels, Danhostel, Zleep Hotels, Munkebjerg Gruppen, Brøchner Hotels, Go Hotels, Nordic Choice Hotels samt godt 200 individuelle kroer, hoteller og restaurationer landet over.

Samhandel har et stærkt set-up på såvel medlemssiden som på leverandør- og personalesiden, der vil sikre, at Spisehuset træder ind i et samarbejde, der giver dem økonomiske gevinster på deres totalindkøb, som de ikke finder andre steder. Samhandel, der i dag har godt 400 medlemmer fordelt på hele landet, vækster for tiden betragteligt.

Samhandel glæder sig over at kunne byde Spisehuset velkommen.

For yderligere information kontakt venligst Jeanne Brammer, Spisehuset på mail bm@festmad.dk eller adm. direktør/CEO Torben Serritslev, Samhandel på mail ts@samhandel.dk.

Related links

Kontakt

  • Spisehuset i Kulturværftet, Helsingør
    Spisehuset i Kulturværftet, Helsingør
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    680 x 510, 137 KB
    Download