Gå til indhold

Nyhed -

Smarthometeknologien rykker ind. Samsung viser fremtidens intelligente hjem på CES 2026

København 5. januar - På CES 2026 viser Samsung nye AI-drevne løsninger til hjemmet. Med den opgraderede AI Vision, bygget på Google Gemini, styrker Samsung fødevaregenkendelse og udvider de forbundne køkkenoplevelser i Bespoke AI-køleskabe. Samtidig præsenterer virksomheden den nyligt lancerede Bespoke AI Jet Bot Steam Ultra med avanceret objekt- og væskegenkendelse, der giver smartere og mere selvstændig rengøring, samt nyudviklede madlavningsapparater.

Ifølge Samsungs danske landechef, Søren Rinnov Østergaard, er udviklingen et tydeligt tegn på, at teknologien er klar til at spille en større rolle i hverdagen: “Teknologien findes allerede. Det er bare de færreste, der har taget den fuldt i brug. Det, vi viser på CES nu, er, hvordan smarthometeknologi rent faktisk kan arbejde i baggrunden og frigive tid i hverdagen.”

Danskerne stiller forskellige krav til teknologi i hjemmet

En rundspørge foretaget af Norstat for Samsung Danmark viser, at danskerne har vidt forskellige forventninger til teknologi afhængigt af alder. Hvor næsten halvdelen af de 18–28-årige lægger stor vægt på design, når de køber elektronik, er det især funktionalitet og sikkerhed, der fylder hos de ældre generationer.

Ifølge undersøgelsen svarer 51 procent af danskerne over 56 år, at sikkerhed spiller en afgørende rolle ved køb af elektronik, mens det kun gælder 23 procent af de 18–28-årige. Samtidig vurderer 47 procent af de unge, at udseendet er meget vigtigt, mod blot 25 procent blandt de ældre.

“Tallene viser tydeligt, at vi står med et generationsgab i måden, vi vælger teknologi på. Derfor er det afgørende, at teknologien både er intuitiv, sikker og passer naturligt ind i vores hverdag. Den skal ikke opleves som teknisk eller besværlig, men som en hjælp, man kan stole på,” siger Søren Rinnov Østergaard.

AI i køkkenet. Fra data til handling

På CES præsenterer Samsung et nyt Bespoke AI Refrigerator Family Hub, hvor AI Vision med Google Gemini gør køleskabet i stand til at genkende fødevarer, holde styr på indholdet og understøtte smartere indkøb og madplanlægning. Teknologien kan identificere flere typer fødevarer og gøre madstyring mere overskuelig uden, at brugeren aktivt skal registrere alt manuelt.

Det er netop denne type proaktiv teknologi, som Søren Rinnov Østergaard tidligere har peget på som afgørende for fremtidens smarthome: “Hvis vi går all in på teknologien, kan køleskabet fortælle mig, hvad der mangler, ovnen holder selv øje med maden, og hjemmet tilpasser sig uden, at jeg konstant skal styre det hele.”

Bespoke AI Jet Bot Steam Ultra bringer genkendelse af objekter og væsker for smartere navigation

Den nyligt lancerede Bespoke AI Jet Bot Steam Ultra er udstyret med avancerede genkendelsesteknologier, der er designet til at reducere behovet for menneskelig indgriben og gøre rengøringen enklere end nogensinde før. Drevet af en Qualcomm Dragonwing™-processor tilbyder den dybdelæringsbaseret AI-objektgenkendelse1, som bedre kan registrere mennesker2, katte og hunde3 samt svært synlige forhindringer som kabler eller tæpper.

Modellen understøtter også AI-genkendelse af væsker, hvilket gør det muligt at registrere væskespild4 og afgøre, om der skal rengøres eller undgås, baseret på brugerens indstillinger. Derudover hæver den opgraderede Easy Pass Wheel-teknologi robotten og sænker hjulene, så den kan forcere dørtrin på op til 2,4’’5.

Om rundspørgen

Rundspørgen er udført af Norstat på vegne af Samsung for at undersøge danskernes holdning til design af elektronikprodukter. Dataindsamlingen har fundet sted fra den 11. til den 22. august 2025. Undersøgelsen dækker Danmark og omfatter 1.013 respondenter.

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Samsung-Digital-Appliances-CES-2026-Bespoke-AI-Refrigerator-Google-Gemini_main1.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1000 x 563, 337 KB
    Download