Pressemeddelelse -
Danske mænd synes, at deres fysiske form er over gennemsnittet
Er du i topform og synes du selv, du er hurtigere og stærkere end de fleste andre? Så er du formentlig en mand fra Hovedstadsområdet. Det viser en ny rundspørge[1].
Synes du selv, du er lidt hurtigere end de andre på løberuten, og synes du, du pumper mere jern end de andre i fitnesscentret? Så er der en større sandsynlighed for, at du er en mand fra Hovedstadsområdet.
For i en ny undersøgelse foretaget af Norstat for Samsung Danmark, vurderer 32 pct. af mænd deres fysiske form til over gennemsnittet, mens kun 21 pct. af kvinder gør det. Regionalt mener 35 pct. af borgere i Region Hovedstaden, de er i bedre form end gennemsnittet, mens 18 pct. af nordjyderne og 19 pct. af sjællænderne vurderer det samme. På landsplan er tallet 27 pct.[2]
Ifølge livsstils- og brandingekspert Morten Saxnæs understreger tallene tendensen om, at træning for mange i hovedstadsområdet er blevet en identitetsmarkør:
"I hovedstadsområdet har mange høje tanker om deres egen form, for her hænger sundhed tit sammen med identitet og livsstil, og mange går meget op i det. Når man samtidig har adgang til alle sine data, så er det nemmere at få bekræftet, at man ligger godt – eller måske bare tror det. I fremtiden tror jeg, vi kommer til at se en endnu mere social tilgang til sundhedsdata, hvor det bliver normalt at sammenligne og lære af hinandens tal," siger han.
Noget om snakken
Men formentlig lider de københavnske mænd ikke af vrangforestillinger. Det påpeger Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung Danmark.
”Vi glemmer nogle gange, at der er sket lidt af en revolution i vores adgang til data. Det er blevet meget nemt at sammenligne sig selv på kryds og tværs på grund af de mange data, der er tilgængelige,” siger han og tilføjer:
”Vi tænker nok ikke over det, men når vi tracker længden på vores løbetur, vores hurtighed, vores fedtprocent og vores daglige forbrænding af de apps til at tracke vores motion og sundhed, er samtidig med til, at vi danner et sammenligningsgrundlag. Så selvom der sikkert er nogle mænd, der overvurderer egen styrke og hurtighed, er det blevet ret nemt at få en oversigt over, hvor man ligger sammenlignet med sin egen aldersgruppe og resten af befolkningen.”
Den analyse kan iværksætter og forfatter til bogen ”Lang Levetid” Emil Thorup godt se sig selv i. Han tracker dagligt sine sundhedsdata og blev overrasket, da han begyndte at tracke sine sundhedsdata:
”I min proces med at omlægge min livsstil, stod det hurtigt klart for mig, at monitorering af sundhedsdata var en central del, hvis jeg skulle lykkes. Især tracking af min søvn og min motion har hjulpet mig til at blive klogere på mig selv og motiveret mig til at ændre dårlige vaner,” siger han.
Andet
Link til andre relevante pressefotos: https://we.tl/LGMX6M0TD0
Om rundspørgen
Rundspørgen er udført af Norstat på vegne af Samsung for at undersøge danskernes holdning til monitorering af sundhedsdata i anledningen af lanceringen af Samsung Galaxy Flip7, Galaxy Fold7 samt Galaxy Watch8. Dataindsamlingen har fundet sted mellem 13.-23. juni 2025. Rundspørgen dækker Danmark (1042 respondenter).
[1] Undersøgelse udført af Norstat på vegne af Samsung i forbindelse med Samsungs seneste produktlancering af Galaxy Z Fold7, Galaxy Z Flip7 og Galaxy Watch8. Dataindsamlingen har fundet sted mellem 13.-23. juni 2025. Rundspørgen dækker Danmark (1042 respondenter), for at undersøge danskernes holdning til monitorering af sundhedsdata.
[2] Procentandel er korrigeret for indbyggertal i de forskellige regioner.
Emner
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com