Pressemeddelelse -
Nu kommer de intelligente 2025 tv-modeller fra Samsung til Danmark
I årets tv-lineup kommer AI-funktioner til mange flere modeller end hidtil og Art Store gør premiere på modeller uden for The Frame-serien. Blandt topmodellerne finder vi to unikke 8K-modeller, en OLED som er Samsungs mest lysstærke tv nogensinde, samt 4K QLED fyldt med smarte funktioner.
Samsung lancerer årets tv-modeller på det danske marked og samtlige 2025-modeller kan fra og med i dag forudbestilles. En af de store opgraderinger i årets sortiment er ”Samsung Vision AI”, der øger mulighederne for, hvad smarte skærme kan. I år har Samsung sågar lagt AI-funktioner i flere modeller end før, og gør dermed bedre billedkvalitet og smarte funktioner tilgængelig for flere.
Nedenfor har vi samlet nogen af de nye topmodeller fra QLED- og OLED-kategorien. Information og priser for de nye modeller kan findes på på Samsung.com/dk.
To nye 8K-modeller med unikke egenskaber: Samsung QN990F og QN900F
Som de – måske – største stjerner i Samsungs 2025-lineup ser vi Samsung Neo QLED 8K QN990F og QN900F, to premium-modeller der gør alt andet end at spare på kræfterne. Begge modeller kommer for første gang med Glare Free-funktionen, adgang til Art Store[1], samt kraftfulde AI-processorer, der maximerer seeroplevelsen.
Flagskibet Samsung QN990F er udrustet med Samsungs mest avancerede processor, NQ8 AI Gen3-processoren, der blandt andet anvender AI-teknologi med hele 768 neurale netværk for at opskalere indhold, og dermed udnytter den avancerede skærms alle 33 millioner pixels og skaber en livagtig 8K-opløsning. Og det stopper ikke her; QN990F kommer også med den nye Wireless One Connect Box, som giver trådløs overførsel af alle tv’ets tilslutninger. Det betyder, at den eneste ledning, der er nødvendig for tv’et er strømforsyningen – resten kan placeres op til 10 meter væk, så det ikke behøver at være en del af indretningen. Wireless One Connect Box kommer også til The Frame Pro.
Den anden 8K-model er ingen andre end Samsung QN900F. Udover et opgraderet indre har tv’et fået et ansigtsløft med et Metal Frame Design, der minder om designet, man kender fra Samsungs indretningsdygtige kunst-tv, The Frame. Rammen er designet til at mindske forstyrrelser og samtidig øge mulighederne for, at tv’et blender ind i boligindretningen.
Præcis som alle Samsungs QLED-modeller har de alle ægte QLED med Quantum Dots, også kaldet ’kvanteprikker’, som bruges til at omdanne lysenergi til farve. Samsung opnår dette gennem et QD-lag i panelet. Når laget bliver ramt af energi i form af blåt lys, lyser partiklerne op i rødt eller grønt afhængigt af deres størrelse - 4 nanometer giver grønt lys og 7 nanometer giver rødt. Sammen med det blå lys danner de præcis det nøje afstemte grundlys, der ønskes, med klare RGB-komponenter – rød, grøn og blå.
Samsung Neo QLED 8K QN990F har en vejledende startpris på 39 999 DKK og Samsung Neo QLED 8K QN900F har en vejledende startpris på 29 999 DKK.
Forbedret antirefleks og Samsungs mest lysstærke OLED: Samsung S95F
Den nye version af flagskibsmodellen S95F er i år endnu mere lysstærk og kan dermed levere en fantastisk HDR-oplevelse med klare farver og dyb kontrast. En anden nyhed, der forbedrer oplevelsen, er, at OLED Glare-Free-teknologien, som blev præsenteret for første gang i 2024, er blevet forbedret i år. For brugeren betyder det øget beskyttelse mod refleksioner, samtidig med at sortniveauet er blevet forbedret for en endnu dybere kontrast – selv i lysere omgivelser.
Årets model har også fået en opgradering med den nye NQ4 AI Gen3-processor, som tilbyder en række intelligente funktioner, eksempelvis Adaptive Picture og Adaptive Sound Pro, der tilpasser billede og lyd efter indholdet, rummets forhold samt brugerens egne præferencer. Det er bare at læne sig tilbage og nyde!
Samsung OLED S95F fås i størrelser mellem 55”-83”, hvor 55”-modellen har en vejledende startpris fra 19 999 DKK.
Oplev underholdning i skarp 4K: Samsung QN90F
Samsungs 4K QLED-favorit QN90 har også fået et løft i år, som forbedrer helhedsoplevelsen. Nyt for årets model, QN90F, er blandt andet større skærmstørrelser, Glare-Free-teknologi – som tidligere kun fandtes på OLED-modeller – samt den nye NQ4 AI Gen3-processor, som byder på imponerende AI-funktioner, herunder:
● Auto HDR Remastering Pro – Nu kan du få en HDR-lignende oplevelse på film, der mangler deres egen HDR-information. Funktionen analyserer billede for billede for mere realistiske billeder og forbedrer levende farver, selv i mørkere miljøer.
● Adaptive Sound Pro– Med en indbygget målemikrofon kan lyden nu tilpasses både rummets akustik og lydmiljøet i filmen. Den adskiller og optimerer lyde som tale, musik og lydeffekter, hvilket giver en klar og balanceret lyd.
● Color Booster Pro– Analyserer billedet for at vurdere grundkvaliteten og anvender derefter en velafbalanceret farveforbedring tilpasset indholdet.
● AI Mode – TV’et tilpasser billede og lyd ud fra indholdsgenkendelse og analyse af rummets forhold, for en optimeret seeroplevelse i alle miljøer – uanset tidspunkt på dagen.
Samsung Neo QLED 4K QN90F fås i et bredt udvalg af størrelser fra 43”-115”. Vejledende startpris er 11 999 DKK.
Art Store og AI udvides til flere modeller end tidligere
Årets sortiment byder på en række nyheder til et stort udvalg af modeller. For første gang bliver Samsungs AI-funktioner tilgængelige på flere modeller end kun flagskibsmodellerne. Antallet af AI-funktioner øges jo højere op i sortimentet man kommer, og starter allerede fra QLED-modellen Q7F.
Afslutningsvis fortsætter Samsung sin kunstneriske linje ved at tilbyde Art Store og Art Modefor alle QLED- og Neo QLED-modeller, i stedet for eksklusivt til The Frame-serien. Art Store[2] bliver nu tilgængelig så flere kan berige deres hjem med kunst, når tv’et ikke er i brug.
Emner
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com