Gå til indhold
Ny rapport: fire ud af ti unge i Danmark bruger kunstig intelligens ugentligt

Pressemeddelelse -

Ny rapport: fire ud af ti unge i Danmark bruger kunstig intelligens ugentligt

Unge er flittige brugere af kunstig intelligens i hverdagen, ifølge en ny rapport fra Samsung. Dertil mener unge, at intelligente løsninger kan føre til sjovere jobs, ligesom teknologien vil påvirke dem mere positivt end negativt på arbejdsmarkedet.

Unge mennesker tager i mod kunstig intelligens med åbne arme, ifølge en ny rapport Solve for Tomorrow fra Samsung. Her svarer 16 % af de 16-25 årige i Danmark, at de bruger AI-løsninger hver dag, og hver femte bruger intelligente løsninger mindst en gang om ugen (23 %). Sammenlagt svarer det til, at fire ud af ti unge danskere bruger AI-løsninger ugentligt.

Kigger man ned i fordeling blandt kønnene, har de unge mænd været hurtigere til at tage teknologien til sig. Sammenlagt bruger 31 % af kvinderne AI ugentligt, hvorimod det gælder for hele 47 % af mændene.

”De unge danskere er positive over for AI, men markant flere unge mænd end kvinder bruger teknologien. For at AI skal være lige og til gavn for alle, er vi nødt til at udbrede kendskabet og sikre, at flere er rustet til, hvornår og hvordan det kan bruges. Alle skal lære om AI, og forskellige perspektiver skal mødes, hvis vi skal sikre, at AI bidrager til en positiv samfundsudvikling," siger Elin Wallberg Waldenström, Director CSR and Corporate Marketing hos Samsung Electronics i Norden.

De unge spår et bedre arbejdsmarked med AI

Til spørgsmålet om, hvordan AI kommer til at påvirke deres jobmuligheder i fremtiden svarer hele 37 %, at AI vil påvirke dem mere positivt end negativt. Fire ud af ti mener, at AI kan føre til sjovere jobs (40 %). Dog mener en del unge (48 %), at der mangler viden i skolerne om digitale værktøjer.

”Unge ønsker mere avanceret teknologi i deres liv, men de efterspørger også at blive klædt bedre på i undervisningen. Det skal man lytte til, fordi intelligente løsninger meget vel kan blive en integreret del af vores hverdag og informationssøgning i fremtiden. Og det kræver vidensdeling og undervisning både for børn, unge og voksne,” afslutter Claus Holm, landechef i Samsung Denmark,

Om rapporten Solve for Tomorrow

Solve for Tomorrow Report 2023 er et samarbejde mellem Fryshuset Foundation og Samsung Electronic Nordics. Formålet med rapporten er at give unge i Norden en stemme og mulighed for at beskrive deres bekymringer, muligheder for indflydelse, motivation for at engagere sig, se teknologiens muligheder og fremhæve, hvem de mener, der er ansvarlig for forskellige sociale problemer.

Feltarbejdet i undersøgelsen fandt sted mellem 24. februar og 9. marts 2023 og var rettet mod 16-25-årige i Sverige, Danmark, Finland og Norge. I alt blev der gennemført 4015 interviews, 1001 i Sverige, 1004 i Danmark, 1001 i Finland og 1009 i Norge. Dataene er blevet vægtet efter deltagernes køn og alder. Undersøgelsen blev gennemført på vegne af Fryshuset og Samsung af analysevirksomheden Demoskop.

Emner

Kategorier


Om Samsung Electronics Co., Ltd.

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Kontakt

RelationsPeople

RelationsPeople

Pressekontakt For billeder og produktudlån

Samsung Electronics Nordic AB

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Samsung Electronics Nordic AB
Torshamnsgatan 48
164 40 Kista
Sweden
Besøg vores andre nyhedsrum