Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Ny undersøgelse: Kunstig intelligens deler generationerne

Brugen af kunstig intelligens afslører en tydelig generationskløft i Danmark. Mens behovet for viden og forståelse vokser markant blandt den ældre del af befolkningen, tager de unge i stigende grad kunstig intelligens til sig i både arbejdsliv og fritid. Det viser en ny rundspørge, som Norstat har foretaget på vegne af Samsung Danmark.

Kunstig intelligens er for mange kommet for at blive. Men for en bestemt aldersgruppe vokser behovet for viden og forståelse markant.

En ny rundspørge foretaget af Norstat på vegne af Samsung Danmark viser, at danskere over 56 år stadig oplever et behov for at forstå, hvordan kunstig intelligens fungerer. 57 pct. af dem over 56 år svarer nemlig, at de i meget høj grad har behov for mere viden for at forstå mekanismerne bag kunstig intelligens. Det er en stigning på 16 procentpoint sammenlignet med en lignende undersøgelse fra 2024.

”Undersøgelsen vidner om en stigende erkendelse blandt de ældre af, at kunstig intelligens får betydning for deres hverdag, men også om en usikkerhed i forhold til, hvordan teknologien faktisk virker,” siger Søren Rinnov Østergaard, landechef i Samsung Danmark, og fortsætter:

”Det stiller krav til brugervenligheden af kunstig intelligens – både i de løsninger, der tilbydes i dag, men også i hverdagsprodukter som fx smartphones, hvor kunstig intelligens i høj grad er blevet en integreret del af brugeroplevelsen.”

De unge går forrest

Den yngre gruppe er da også de mest optimistiske i deres syn på kunstig intelligens. Især de 18-34-årige topper, når det gælder brugen af kunstig intelligens på tværs af arbejde, personlige opgaver og kreative hobbyer. Her scorer de højere end alle andre aldersgrupper i rundspørgen.

Af de 18-34-årige svarer 62 pct., at de i høj eller meget høj grad vil bruge kunstig intelligens til arbejdsrelaterede opgaver. Det er mere end dobbelt så mange som dem over 56 år, hvor tallet ligger på 25 pct.

Den samme tendens ses i privatlivet. Her svarer 53 pct. af de 18-34-årige, at de vil bruge kunstig intelligens til personlige opgaver, mens kun 23 pct. blandt de ældre angiver det samme.

Kigger vi på hobby og kreativ udfoldelse, svarer 54 pct. af de 18-34-årige, at de i høj grad kunne finde på at anvende kunstig intelligens, mens det for dem over 56 år gælder for 35 pct.

”Tendensen peger på et voksende behov for målrettet oplysning og kompetenceudvikling, hvis kløften mellem generationerne ikke skal vokse yderligere. Kunstig intelligens bliver en stadig mere integreret del af samfundet, og vi har slet ikke set det fulde potentiale endnu,” siger Søren Rinnov Østergaard.

Om rundspørgen

Rundspørgen er udført af Norstat på vegne af Samsung Danmark for at undersøge danskernes holdning til kunstig intelligens. Dataindsamlingen har fundet sted mellem 27. november - 9. december 2025. Rundspørgen dækker Danmark (1005 respondenter).

Emner

Kategorier


Om Samsung Electronics Co., Ltd.

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Kontakt

  • relationspeople_Old_person_talking_to_a_young_person_about_te_92f048c6-49a6-4c75-8552-0a71e7999f20_3.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1456 x 816, 1,77 MB
    Download