Pressemeddelelse -
Samsung Art Store byder velkommen til Disney, Pixar, Star Wars og mere til på 4K skærmen
Nyt Disney-samarbejde byder på værker fra Pixar, Star Wars™, National Geographic og mere til – tilgængeligt for Danmarks Samsung Art Store-brugere
Samsung Electronics annoncerede i går tilføjelsen af nye værker fra Disneys ikoniske portefølje til Samsung Art Store.[1] Det giver tv-brugere verden over ny mulighed for at fremvise motiver fra Disney, Pixar, Star Wars™ og National Geographic – alt sammen i krystalklar 4K-opløsning.
”Vi er begejstrede over at udvide vores samarbejde med Disney og tilbyde deres mest elskede kunstværker til vores danske fællesskab af Art Store-brugere,” siger Dan Kristiansen, talsperson for TV/AV hos Samsung Danmark. ”Når vi tilbyder et bredt udvalg af kunst, kan vi berige flere brugeres hverdag med kunst - både på tværs af genrer og generationer.”
Den nye Disney-kollektion forvandler stuen til et dragende digitalt galleri med både klassiske og moderne værker, der hylder historiefortælling, eventyr og planetens skønhed. Fra de hjertevarme fortællinger om Disney-prinsesser i film som Den Lille Havfrue, Snehvide og To på Flugt, til den legendariske Star Wars-saga og det betagende dyreliv i Planet Earth, giver kollektionen også fans mulighed for at opdage nye favoritter – alt sammen gennem fantastisk digital kunst.
Samsung Art Store er en global digital kunstabonnementstjeneste, der er tilgængelig på Samsung tv’er og nu rummer over 3.500 kuraterede kunstværker fra mere end 800 kunstnere og 70 verdensklassegallerier og museer. Art Store blev lanceret i 2017 med The Frame, og oplevelsen er nu tilgængelig på Samsungs 2025 AI-drevne Neo QLED- og QLED-TV’er[2], hvilket giver endnu flere seere adgang til kunst i 4K-opløsning.
Ud over det nyeste samarbejde med Disney kan brugerne nemt nyde mesterværker fra verdensberømte museer som Museum of Modern Art (MoMA), Metropolitan Museum of Art og Musée d’Orsay – samt en bred vifte af moderne og samtidskunst præsenteret ved Art Basel – alt sammen fra hjemmet. Tjenesten inkluderer desuden månedlige udvalg, håndplukket af professionelle kunsteksperter, for at løfte den samlede oplevelse.
Samsung Art Store abonnement koster 39 DKK/md og 399 DKK/årligt. For mere information, klik HER.
[1] Disney Collection er nu tilgængelig i udvalgte lande i Asien, Nordamerika (inklusive USA og Canada) og Europa, hvor Samsung Art Store understøttes.
[2] Til modellerne Q7F og derover.
Emner
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com