Pressemeddelelse -
Samsung Galaxy Z Flip7: Kraftfuld AI i lommeformat – nu med udvidet FlexWindow
Kompakt i størrelse, stærk i funktion - Galaxy Z Flip7 løfter flip-telefonens oplevelse til nye højder.
NEW YORK – 9. juli 2025 – Samsung Electronics præsenterer i dag Galaxy Z Flip7, den mest kompakte AI-drevne smartphone til den multimodale æra, udstyret med en ny FlexWindow. Lille nok til at passe i lommen, men stærk nok til alle behov i hverdagen. Den kombinerer Galaxy AI med en ny kant til kant FlexWindow[1], kamera i samme kvalitet, som du finder i Samsungs topmodeller og et ultrakompakt, ikonisk design. Fra intuitiv stemmebaseret AI til markedets bedste selfie-oplevelse er Galaxy Z Flip7 en lommevenlig følgesvend, designet til gnidningsfri interaktion og pålidelighed.
"Galaxy Z Flip7 beviser, at stor intelligens godt kan pakkes ind i en lille og lommevenlig form," siger Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung Danmark. "Vi bringer AI-funktioner og en optimeret brugeroplevelse til frontskærmen og har derved skabt en enhed, der tilpasser sig dine behov, forudser dine handlinger og giver dig mulighed for at interagere smartere og mere intuitivt med din omverden".
Største og lyseste FlexWindow
Indholdet strækker sig elegant fra kant til kant på Galaxy Z Flip7's imponerende FlexWindow-skærm, hvilket bringer det væsentlige i forgrunden og gør det nemt at skrive hurtige beskeder, nemt tjekke din kalender og tage selfies i høj kvalitet. Galaxy Z Flip's hidtil lyseste FlexWindow leverer en høj opdateringshastighed, så alt ser levende ud og føles flydende – selv når du scroller på sociale medier udendørs på en solrig dag.
- Det 4,1’’[2] store Super AMOLED FlexWindow er det største nogensinde på en Galaxy Z Flip, med kant til kant brugervenlighed, der gør det muligt at se og gøre mere på coverskærmen.
- Med en maksimal lysstyrke på 2.600 nits og en hurtig opdateringshastighed på 120 Hz på både hovedskærmen og FlexWindow giver Galaxy Z Flip7 mulighed for ultraflydende scrolling, streaming og gaming. Desuden har FlexWindow fået en opgradering med Vision Booster, som forbedrer synligheden udendørs, så du kan holde forbindelsen, uanset hvor du er.[3]
- Hovedskærmen er en 6,9"[4] Dynamic AMOLED 2X, der er bygget til en ultrajævn, fordybende oplevelse.
Den tyndeste og mest holdbare Galaxy Z Flip nogensinde
Galaxy Z Flip7 er designet til bærbarhed og leverer kraftfuld ydeevne direkte i brugerens håndflade Den kompakte og stilfulde form gør, at den let kan være i en lomme eller taske – klar til alt, hvad dagen byder på. Uanset om det er opkald over en kop kaffe eller hurtige billeder i butikken, kan du bruge den uden at bekymre dig om uundgåelige stød og tab. Den er nemlig bygget til at holde og klar til daglig brug.
- Galaxy Z Flip7 vejer 188 gram[5] og måler kun 13,7 mm, når den er foldet sammen, og er dermed den hidtil tyndeste Galaxy Z Flip.
- Coveret og bagsiden er beskyttet af Corning® Gorilla® Glass Victus® 2.
- Armor FlexHinge er tyndere end hængslet på den forrige generation og har et omstruktureret design og materialer med høj styrke, der giver smidigere folder og langvarig holdbarhed.
- En robust Armor Aluminum Frame giver et hårdt ydre, der er modstandsdygtigt.[6]
Længere batteritid og smartere ydeevne
Selvom Galaxy Z Flip7 er blevet slanket og forfinet hele vejen igennem, har den nu et større batteri og en endnu større skærm - alt sammen i en mere kompakt form. Med det største batteri nogensinde i Galaxy Z Flip-serie leverer den nok ekstra strøm til at se en ekstra film uden opladning. Stream musik eller lyt til podcasts under lange pendlerture, rediger fotos på farten og del opdateringer i løbet af dagen uden at gå glip af noget.
- Batteriet på 4.300 mAh[7] er det største nogensinde på en Galaxy Z Flip og leverer op til 31 timers videoafspilningstid på en enkelt opladning.[8]
- Galaxy Z Flip7 er drevet af den nyeste 3nm-processor, der er tilpasset Samsung Galaxy, passer til nutidens livsstil og har en endnu kraftigere CPU, GPU og NPU[9] end Galaxy Z Flip6.
-
Samsung DeX kommer til Galaxy Z Flip7 for første gang, så den med det samme kan forvandles til en praktisk arbejdsstation: fold den op, tilslut den til en skærm, og få øjeblikkeligt pc-lignende værktøjer til forbedret multitasking.
Lommevenlig AI
Med en FlexWindow der er forbedret for større anvendelighed og Galaxy AI[10], der er smartere og mere intuitiv end nogensinde, introducerer Galaxy Z Flip7 en ny æra af bekvemmelighed og funktionalitet, der gør det muligt at bruge stemmen til at søge, få svar og tage handling direkte på FlexWindow. Drevet af den nyeste One UI 8[11] og Android 16 fra starten, leverer den ægte multimodale AI-oplevelser optimeret til Flip’ens ikoniske design, hvor mange opgaver nu kan håndteres direkte fra cover-skærmen. Denne intuitive, enhåndsoplevelse gør Galaxy Z Flip7 til den ultimative ledsager, uanset om du rejser verden rundt eller blot navigerer gennem en travl dag.
Galaxy Z Flip7 bringer en ny grad af AI-drevet personalisering, tilpasset brugernes stil og rutine. Fra kuraterede baggrundsforslag til emoji-, farve- og widget-tilpasning bliver FlexWindow en dynamisk forlængelse af brugerne. Hvad end du vil vælge et udtryk, der passer dit humør eller noget, der giver lidt til feriestemningen, er mulighederne mange.
- Gemini Live[12] er nu tilgængelig direkte på FlexWindow, så ved brug af stemmen kan man søge efter information og udføre opgaver. Så hvis du skal på ferie kan du fortælle Gemini, hvad du har brug for. Den kan hente flyoplysninger fra Samsung Wallet, indstille en påmindelse om, hvornår man skal af sted til lufthavnen, og endda finde de bedste restauranter på destinationen og gemme alle disse oplysninger i Samsung Notes, så man har nem adgang til dem senere. Det er som at have en personlig assistent direkte på coverskærmen.
- Med det nye Gemini Live kan du dele dit kamera, så du kan få hjælp i realtid – ligesom hvis Gemini var i rummet sammen med dig og så præcis hvad du så. Uanset om der pakkes til en rejse eller der vælges et outfit, skal man bare vise Gemini, hvad man ser på. Stil et spørgsmål som: ”Hvilket af disse outfits passer bedst til vejret i København?”. Gemini vil svare, ligesom en ven ville gøre det.
- Now Bar[13]viser aktivitet i realtid, podcast-forløb og advarsler direkte på forsiden, og den er integreret med endnu flere tredjepartsapps. Med et hurtigt blik på FlexWindow’et kan man tjekke, hvornår transporten kommer, hvilken sang der spilles, eller de seneste fodboldresultater og meget mere.
- Now Brief[14] giver endnu flere personlige daglige opdateringer, herunder trafik, påmindelser, kalenderbegivenheder og fitnessoversigter. Få personlige musik- og videoanbefalinger baseret på dine abonnementer og interesser, og få let adgang til sundhedsdata fra Samsung Health og dit Galaxy Watch.
-
FlexWindows’ ur tilpasser sig brugerens baggrund. Uanset om det er et nærbillede eller en smuk skyline sikrer den, at uret forbliver synligt uden at forstyrre billedet.
Et Selfie-studie i lommen[15]
Galaxy Z Flip7 leverer fotografering i flagskibskvalitet og Samsungs bedste selfie-kamera nogensinde. Den avancerede ProVisual Engine optimerer hvert billede intelligent, så du får klare, detaljerede billeder i alle lysforhold – helt uden manuelle indstillinger.
- Dual-kamerasystem med 50 MP vidvinkel[16] og 12 MP Ultra-Wide linse, perfekt til landskabsbilleder eller selfies direkte fra cover-skærmen.
- Med Enhanced Nightography kan brugerne kan tage levende billeder i svagt lys ved hjælp af forbedrede lysjusteringer og fjernelse af støj og slørede billeder.
- 10-bit HDRgiver rigere farver, dybere kontrast og mere livagtige detaljer uanset tidspunktet på dagen.
- Real-Time Filters giver dig mulighed for at forhåndsvise og justere dine FlexCam-billeder med det samme. Zoom Slider gør det nemt at zoome[17] med et swipe.
- Med Dual Preview kan både fotograf og motiv se billedet live på FlexWindow.
- Portrait Studio[18] i Photo Assist gør dagligdags billeder af fx kæledyr til iøjnefaldende portrætter med fx tegneserieeffekter eller fiskeøje-look.
Samsung Galaxy Z Flip7 FE
Samsung annoncerede også Galaxy Z Flip7 FE, som giver endnu flere brugere mulighed for at få en foldbar oplevelse. Galaxy Z Flip7 FE er kompakt, når den er foldet sammen, og ekspansiv, når den er åbnet, og har en 6,7’’ hovedskærm, som tager brugeren med i en fordybende oplevelse. 50MP FlexCam giver mulighed for selfies og video i høj kvalitet i Flex Mode, så brugerne kan optage indhold håndfrit uden at åbne enheden. Coverskærmen introducerer Now Brief, der viser nyttige opdateringer som vejr, dagsplaner og pendleradvarsler i et layout, der er optimeret til Galaxy Z Flip7 FE's kompakte form. Den fås i sort og hvid og har et minimalistisk look, der supplerer det intelligente, foldbare design.
Fremtidsparat mobilsikkerhed
I takt med at mobile oplevelser bliver mere intelligente og forbundne, integrerer Samsung en ny beskyttelse af AI på enheden, udvider trusselsdetektering på tværs af enheder og forbedrer netværkssikkerheden med kvantebestandig kryptering. Med One UI 8 videreudvikler Samsung Knox Matrix for at levere mere proaktiv og brugervenlig beskyttelse på tværs af Samsung Galaxy-økosystemet. One UI 8 bringer også forbedret privatliv til personlige AI-oplevelser med den nye Knox Eenhanced Encrypted Protection (KEEP) [19]. KEEP skaber krypterede, app-specifikke lagringsmiljøer inden for enhedens sikre lagringsområde, hvilket sikrer, at hver app kun har adgang til sine egne følsomme oplysninger og intet andet. Med One UI 8 leverer Samsung Knox Matrix en mere proaktiv og brugervenlig beskyttelse på tværs af Samsung Galaxy-økosystemet. Som en del af sit løbende engagement i kvantesikker sikkerhed integrerer Samsung desuden post-kvantekryptografi i Secure Wi-Fi[20]. Denne forbedring sikrer nøgleudvekslingsprocessen i kernen af krypterede forbindelser, hvilket hjælper med at sikre privatliv – selv over offentlige netværk.
Fast Track Support
Samsung har også lanceret en Fast Track Support-tjeneste i Europa[21] for ejere af Galaxy Z-serien. Den nye serviceoplevelse er gratis for ejere af Galaxy Z-serien og tilbyder dedikeret hjælp fra Samsung-supporteksperter i butikken[22], via chat eller over telefonen. Hvis din enhed har brug for en reparation, der ikke kan udføres i butikken samme dag, stiller Samsung en låneenhed[23] til rådighed, så du kan holde forbindelsen, mens din enhed bliver repareret. Læs de fulde vilkår og betingelser for Fast Track Support her.
Tilgænglighed
Galaxy Z Flip7 kan forudbestilles fra 9. juli, med tilgængelighed fra midt/slut juli med en vejledende pris:
Galaxy Z Flip7 256GB: 9 499 DKK
Galaxy Z Flip7 512 GB: 10 499 DKK
Tilgængelige farver for Galaxy Z Flip7: Jetblack, Blue Shadow, Coralred[24] og Mint (kan kun købes online)[25].
Galaxy Z Flip7 FE vil være tilgængelig med en vejledende pris fra 7 999 DKK for Galaxy Z Flip7 FE 128 GB og 8 499 DKK for Galaxy Z Flip7 FE 256 GB. Galaxy Z Flip7 FE vil være tilgængelig i farverne sort og hvid.
Få adgang til Google AI Pro[26] og 2 TB lagerplads i skyen i 6 måneder uden omkostninger med Galaxy Z Flip7 og Galaxy Z Flip7 FE.
Beskyttelse med Samsung Care+
Samsung Care+ er en forsikring, der er skræddersyet specielt til Samsung Galaxy-enheder. Den dækker skader med beskyttelse, certificerede reparationer med originale Samsung-dele og omfatter udskiftning af batteriet under reparation, hvis kapaciteten er faldet til under 80 %. En 3 måneders prøveperiode er tilgængelig, og brugerne kan tilmelde sig ved købet eller inden for 60 dage via samsungcareplus.com/dk. Se de fulde vilkår og betingelser her.
For mere information, besøg Samsung Global Newsroom eller Samsung.com.
Se specifikationer i vedhæftede dokument.
[1]Tilgængelig på Galaxy-smartphones og -tablets med One UI 8 eller nyere
[2]Secure Wi-Fi tilbyder gratis beskyttelse på op til 1024 MB pr. måned for Android OS 13 eller nyere, og 250 MB pr. måned for Android OS 12 eller tidligere versioner. Oplysninger om tilgængelighed kan variere efter marked eller netværksudbyder, og tilslutningsmuligheder er underlagt gældende netværksmiljøer.
[3]Fås i Storbritannien, Irland, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Portugal, Belgien, Holland, Ungarn, Polen, Rumænien, Bulgarien, Danmark, Finland, Norge, Sverige, Østrig, Schweiz, Letland, Litauen, Estland, Tjekkiet, Slovakiet, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Nordmakedonien, Albanien, Serbien, Slovenien, Grækenland, Ukraine.
[4]Startdatoen for Fast Track-support i butikkerne varierer fra land til land. Besøg Fast-Track-supportsiden på Samsung.com for at se, hvilke tjenester der er tilgængelige.
[5] Låneenheder er tilgængelige i Storbritannien, Irland, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Portugal, Belgien, Holland, Ungarn, Polen, Rumænien, Bulgarien, Danmark, Finland, Norge, Sverige, Østrig, Schweiz, Letland, Litauen, Estland, Tjekkiet, Slovakiet, Kroatien, Serbien, Slovenien, Grækenland og Ukraine, afhængigt af tilgængelighed. Lanceringsdatoen for låneenheder varierer fra land til land. Besøg Fast-Track-supportsiden på Samsung.com for at se, hvilke tjenester der er tilgængelige.
[6]Tilgængeligheden af farver kan variere afhængigt af marked, land eller operatør.
[7] Eksklusive farver online, kun tilgængelige på Samsung.com.
[8] Google AI Pro er et varemærke tilhørende Google LLC. Google AI Pro og Gemini til Gmail, Doxs m.m. er kun tilgængelige for personer over 18 år. Gemini til Gmail, Docs m.m. er tilgængelig på udvalgte sprog. Prisgrænser kan være gældende.
[9]50 MP-opløsning er kun tilgængelig på Galaxy Z Flip7's bageste brede kamera.
[10]AI Zoom anvendes på afstande mellem digitale zoomlængder. Nøjagtigheden af resultaterne er ikke garanteret.
[11]Portrait Studio-funktionen til Photo Assist kræver en netværksforbindelse og Samsung Account-login. Redigering med Portrait Studio resulterer i et foto i en anden størrelse. Et synligt vandmærke overlejres på billedoutputtet, når det gemmes, for at indikere, at billedet er genereret af AI. Nøjagtigheden og pålideligheden af det genererede output garanteres ikke.
[12]Resultaterne kan variere afhængigt af lysforhold og/eller optageforhold, herunder flere motiver, ude af fokus eller motiver i bevægelse.
[13]Gemini er et varemærke tilhørende Google LLC. Resultater til illustrative formål. Gemini Live-funktionen kræver internetforbindelse og login til Google-konto. Tjenestens tilgængelighed kan variere efter land, sprog og enhedsmodel. Funktionerne kan variere afhængigt af abonnement, og resultaterne kan variere. Kompatibel med visse funktioner og visse konti. I øjeblikket kan du bruge en personlig Google-konto, som du selv administrerer, eller en arbejds- eller skolekonto, som din administrator har givet adgang til Gemini. Du skal være 13 år (eller den gældende alder i dit land) eller derover for at bruge Gemini med en personlig Google-konto eller en skolekonto og 18 år eller derover for at bruge Gemini med en arbejdskonto.
[14]Tilgængeligheden af de funktioner, der understøttes i apps, kan variere fra land til land. Nogle funktionelle widgets kan kræve en netværksforbindelse og/eller Samsung Account-login.
[15]Now Brief-funktionen kræver login til Samsung-kontoen. Tjenestens tilgængelighed kan variere efter land, sprog, enhedsmodel og apps. Nogle funktioner kan kræve en netværksforbindelse. Tilstande og rutiner skal være aktiveret for at bruge Personal Data Engine til kontekstbaserede forslag til rutiner. Brugeren skal give samtykke til at få adgang til f.eks. fotos, videoer, lydfiler og kalenderbegivenheder. Viser muligvis ikke øjeblikke afhængigt af eksponeringspolitikken. Beskrivelsen af fotos, der leveres af moments, stemmer muligvis ikke overens med brugerens hensigt. Meddelelser om begivenhedsplaner understøttes af kalenderapps, der bruger Android-kalenderdatabasen, og er tilgængelige, hvis Samsung Calendar er installeret. Meddelelser om kuponer er kun tilgængelige for kuponer, der er føjet til Samsung Wallet med udløbsdato. For at tjekke Energy Score skal de sundhedsdata, der spores fra Samsung Galaxy Watch eller Samsung Galaxy Ring, synkroniseres med Samsung Health-appen. Resultatet er kun til din personlige reference og er ikke beregnet til medicinske formål.
[16]Det kan være nødvendigt at logge ind på en Samsung-konto for at bruge visse AI-funktioner. Samsung giver ingen løfter, forsikringer eller garantier med hensyn til nøjagtigheden, fuldstændigheden eller pålideligheden af det output, der leveres af AI-funktioner. Tilgængeligheden af Galaxy AI-funktioner kan variere afhængigt af region/land, OS/One UI-version, enhedsmodel og telefonoperatør.
[17]Nogle funktionelle widgets kan kræve en netværksforbindelse og/eller Samsung Account-login. Tilgængeligheden af funktioner, der understøttes i apps, kan variere fra land til land.
[18]Typisk værdi testet under tredjeparts laboratorieforhold. Typisk værdi er den anslåede gennemsnitsværdi i betragtning af afvigelsen i batterikapacitet blandt de batteriprøver, der er testet i henhold til IEC 61960-standarden. Den nominelle kapacitet er 4174 mAh for Galaxy Z Flip7.
[19]Baseret på Samsungs interne laboratorietestbetingelser med en pre-release-version af en given model tilsluttet en øretelefon via Bluetooth med standardindstillinger over LTE. Anslået i forhold til batterikapacitet og målt strømforbrug over batteriet under videoafspilning (videofilopløsning 720p, gemt på enheden). Den faktiske videoafspilningstid kan variere afhængigt af netværksforbindelse, indstillinger, videofilformat, skærmens lysstyrke, batteriets tilstand og mange andre faktorer. Den faktiske batterilevetid varierer efter netværksmiljø, anvendte funktioner og apps, hyppigheden af opkald og beskeder, antallet af opladninger og mange andre faktorer. Estimeret i forhold til den gennemsnitlige brugsprofil udarbejdet af UX Connect Research. Uafhængigt vurderet af UX Connect Research mellem 2025.06.12-2025.06.20 i USA med pre-release-versioner af SM-F766 under standardindstilling ved hjælp af LTE- og 5G Sub6-netværk. IKKE testet under 5G mmWave-netværk.
[20]AP-ydelsesforbedringer vist i forhold til Galaxy Z Flip6. Den faktiske ydeevne afhænger af brugermiljø, forhold og forudinstalleret software og applikationer.
[21]Vægten kan variere efter land eller region.
[24] Galaxy Z Flip7 har en maksimal lysstyrke på 2600 nits på både hovedskærmen og coverskærmen. Skærmene er adaptive og justerer automatisk lysstyrken ud fra omgivelserne. Under visse lysforhold eller højere aktiveres High Brightness Mode og Vision Booster.
Emner
Kategorier
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com