Pressemeddelelse -
Samsung Galaxy Z Fold7: Hæver niveauet for Samsung smartphones
Den hidtil mest avancerede Galaxy Z-serie, der ubesværet kombinerer præcision og styrke for at løfte hverdagens kommunikation - alt sammen i det tyndeste og letteste design til dato.
NEW YORK – den. 9. juli, 2025 – Samsung Electronics annoncerer i dag Galaxy Z Fold7, en enhed, der i den tyndeste og letteste Galaxy Z Fold-serie samler det bedste fra Samsung Galaxy; design, kamera og AI-innovation. Den leverer en førsteklasses ydeevne og oplevelse fra en ultrasmartphone, samtidig med at den åbner for nye niveauer af effektivitet og produktivitet med en større, mere interaktiv foldbar skærm. Og med den nye One UI 8 som fundament integrerer den problemfrit intelligente, multimodale agenter, der er optimeret til den foldbare form.
“Galaxy Z Fold7 kombinerer Galaxy AI med kraftfuld hardware i vores mest avancerede smartphone til dato,” siger Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung Danmark. "Vi har taget et nyt skridt i udviklingen af foldbare enheder, der forener design og ingeniørkunst med AI. Teknologien er bygget specielt til det foldbare design, og sætter nye standarder for brugeroplevelsen”.
Ultratynd og ultrakraftfuld: Tyndeste og letteste Galaxy Z Fold
Galaxy Z Fold7 er skabt til dem, der ønsker den velkendte og intuitive oplevelse fra en traditionel smartphone, kombineret med forbedret styrke og fleksibilitet fra en større skærm, der kan foldes ud - alt sammen samlet i én enhed. Når Galaxy Z Fold7 er foldet sammen, er den nem at bruge på farten takket være det ultratynde og lette design – og den brede skærm gør det let at skrive og surfe.
- Med en vægt på kun 215 gram[1] er Galaxy Z Fold7 endnu lettere end Galaxy S25 Ultra.
- Den er kun 8,9 mm, når den er foldet sammen, og 4,2 mm, når den er foldet ud[2].
- Enheden kommer med en 6,5’’[3] Dynamic AMOLED 2X Cover display, bredere skærm[4] med det nye 21:9 størrelsesforhold.
Den mest imponerende skærm på en Galaxy smartphone
Når skærmen foldes ud, bliver den til mere end bare en smartphone. Den forvandles til en helt ny enhed og afslører en imponerende skærm, der udvider din skærmplads og gør det nemmere at redigere, arbejde med flere ting på én gang og fordybe dig i det, du ser - og giver mulighed for at få mere ud af Galaxy AI. Hovedskærmen på Galaxy Z Fold7 er 11 pct. større end den forrige generation, hvilket giver endnu mere skærmplads til redigering af indhold og interaktion på tværs af flere apps.
- Hovedskærmen er en 8’’[5] Dynamic AMOLED 2X, der leverer en ultrarig kontrast, true blacks og levende detaljer, som får alt fra film til multitasking til at stå knivskarpt.
- Med Vision Booster og en maksimal lysstyrke på op til 2.600 nits er skærmen på Galaxy Z Fold7 nem at se – selv i direkte sollys.
- Armor FlexHingeer både tyndere og lettere[6]takket være et forbedret dråbeformet design og nyligt implementeret multi-rail, som reducerer synlige folder og øger holdbarheden ved at fordele belastningen jævnt.
- Cover-skærmen er fremstillet af Corning® Gorilla® Glass Ceramic 2, en ny type glaskeramik med indlejrede krystaller i glasmatricen[7]. Det styrker skærmens modstandsdygtighed mod revner og giver enestående beskyttelse i et utroligt tyndt design.
- Avanceret Armor Aluminium[8] styrker rammen og hængselshuset med 10 pct.
- Hovedskærmen er omdesignet til at være både tyndere og lettere – men også stærkere. Dette er opnået med et titaniumpladelag, og det ultratynde glas (UTG) er gjort 50 pct. tykkere, hvilket gør skærmen mere robust.
Elegant design, robust konstrueret
Med sit tynde og lette design er Galaxy Z Fold7 skabt til at følge dig overalt. Med et forandret hængsel og en foldbar skærm er den konstrueret til at holde længe og at holde til hverdagens brug – lige fra gentagende gange at blive åbnet og foldet sammen til at blive smidt i en taske.
Den kraftigste processor – skræddersyet til Samsung Galaxy
Under overfladen drives Galaxy Z Fold7 af den mest avancerede processor i Samsung Galaxy-serien – skræddersyet til at levere en enestående AI-oplevelse direkte på enheden, såsom oversættelse i realtid og Generative Edits, hurtigere og mere gnidningsfrit end nogensinde før.
- Snapdragon 8 Elite for Galaxy[9]leverer op til 41 pct. bedre NPU-ydeevne, 38 pct. hurtigere CPU og 26 pct. hurtigere GPU[10]sammenlignet med den forrige generation. Dette muliggør mere avanceret AI-behandling direkte på enheden – uden at gå på kompromis.
Ultra-200MP kamera
Ultradetaljerede, ultraskarpe billeder[11]
Med Galaxy Z Fold7 fås nu det bedste fra Samsungs professionelle kameraoplevelse i en foldbar telefon: Avanceret hardware kombineret med intelligent billedbehandling for garanteret imponerende resultater. Det højtopløselige kamera fanger utrolige detaljer, skarpe farver og teksturer, så du genoplever hvert øjeblik på ny. AI-forbedret billedteknologi optimerer automatisk lys, detaljer og realisme, så dine fotos og videoer forbliver skarpe og realistiske – selv i svagt lys, uanset om det er en særlig middag eller en sen aften på café.
- Med det første 200 MP vidvinkelkamera i Galaxy Z-serien fanger den fire gange flere detaljer og producerer billeder, der er 44 pct. lysere.
- Et 10 MP 100° kamera på hovedskærmenudvider billedfeltet, så brugere nemt kan tage gruppeselfies og indfange flere øjeblikke og mere af verden omkring dig, når du folder telefonen ud.
- Samsungs næste generations ProVisual Enginebehandler billeder hurtigere og gør hvert foto og hver video skarpere, mere levende og fyldt med detaljer.
- Med Night Videoadskiller intelligent bevægelsesdetektion nu bevægelige motiver fra stillestående baggrunde og reducerer støj.
- Samtidig giver 10-bit HDR større farvedybde. Resultatet er videoer med skarpere farver, dybere kontrast og mere realistiske detaljer – uanset tidspunktet på dagen.
Kreativ redigering på stor skærm
Galaxy Z Fold7 forvandler sig til et professionelt kreativt studie i lommen med AI-drevne værktøjer, der er optimeret til den store skærm. Fang fantastiske billeder og videoer – og redigér dem nemt. Du kan opnå studiekvalitet med blot få trin, uanset om du rydder op i produktfotos eller fjerner baggrundsstøj fra caféoptagelser. De intuitive og intelligente funktioner gør det nemt at forvandle indhold til professionelt materiale – helt uden behov for ekstra værktøjer.
- Gør billeder perfekte med Photo Assist[12], som kan flytte, fjerne eller forstørre objekter, justere vinkler og udfylde baggrunde med præcis AI-assistance. Tilføj kreative detaljer med Portrait Studio[13], og finpuds billederne med Samsung Galaxy’s forbedrede Generative Edit. Uønskede distraktioner i baggrunden kan nu nemt fjernes og områder udfyldes automatisk. Den opgraderede Suggest Erases-funktion foreslår proaktivt, hvad der kan fjernes – bare tryk på knappen, så identificeres og fjernes forstyrrende elementer automatisk i stedet for at skulle fjernes manuelt.
- Side-by-Side-redigering og’Vis original’ giver dig mulighed for at sammenligne originalbilledet med den redigerede version i realtid – direkte på den store skærm – så du nemt kan beslutte, hvad der skal justeres, og hvad der skal bevares.
- Audio Eraser[14]er også blevet smartere og nemmere at bruge. Med en ny knap i Galleri registrerer og fjerner den nu automatisk uønsket baggrundsstøj, som vind eller trafik, fra videooptagelser.
Ultra AI-oplevelse
Den nye æra for Galaxy AI[15] på stor skærm
Galaxy Z Fold7 udnytter kraften i den foldbare skærm til at forstærke både AI’s kraft og brugervenlighed og leverer oplevelser, der er intuitive, adaptive og effektive. Det nye One UI 8 forstår kontekster og responderer naturligt, hvilket bidrager til, at Galaxy Z Fold7’s fleksible format og store skærm får en mere intuitiv og engagerende måde at interagere med AI på. Der er mindre hop mellem apps og skærme – i stedet sker kreativitet og produktivitet gnidningsfrit og samlet ét sted.
- One UI 8[16]er designet som en ægte multimodal partner og kombinerer problemfrit multitasking på den store skærm med intelligente værktøjer, der forstår, hvad du skriver, siger og endda ser. Med et AI-drevet kamera og indbygget beskyttelse af privatlivet bliver Galaxy Z Fold7 en smart og sikker personlig assistent, klar til at hjælpe dig – når som helst og hvor som helst.
- Galaxy Z Fold7 lanceres med det helt nye One UI 8 på Android 16 og præsenterer Samsungs nyeste AI-drevne platform til foldbare enheder med den nyeste Android-oplevelse lige fra første øjeblik.
- Gemini Live[17]er nu forbedret med multimodal AI, der forstår, hvad brugere ser, siger og gør, så du kan stille kontekstuelle spørgsmål ved at skrive eller tale – uden at skulle skifte frem og tilbage mellem apps. Med skærmdeling eller kameradeling på Gemini Live kan du vise Gemini, hvad du kigger på og få svar og indsigter med det samme.
- Med Circle to Search[18] dukker spiltips op, præcis når og hvor du har brug for dem. Marker blot et element på skærmen med en cirkel og få straks resultater, tips eller taktikker i realtid, der sikrer en gnidningsfri oplevelse.
- Med Galaxy AI optimeret til store skærme leverer Galaxy Z Fold7 oplevelser, der maksimerer fordelene ved den store foldbare skærm og øger produktiviteten. AI Results View viser resultater fra AI-funktioner i et separat Split View, så dit originale indhold forbliver synligt og uændret. Du kan arbejde mere effektivt med Drag & Drop af AI-genereret indhold – herunder billeder og tekst – direkte fra Multi Window. Værktøjer som Drawing Assist[19] og Writing Assist[20] gør det nemmere end nogensinde at flytte ideer og visuelle elementer og skabe en mere flydende kreativ proces.
Sikkerhed
I takt med at mobile oplevelser bliver mere og mere intelligente og sammenkoblede, styrker Samsung fundamentet, der beskytter dem med nye sikkerhedsforanstaltninger til AI, som udvider trusselsdetektering på tværs af enheder og forbedrer netværkssikkerheden med kvantebestandig kryptering. Med One UI 8 videreudvikler Samsung Knox Matrix for at levere mere proaktiv og brugervenlig beskyttelse på tværs af Samsung Galaxy-økosystemet. One UI 8 bringer AI-drevet privatliv forbedret med den nye Knox Enhanced Encrypted Protection (KEEP)[21]. KEEP tilbyder en ny arkitektur, der er designet til at beskytte den næste generation af personaliserede, AI-drevne funktioner. KEEP skaber krypterede, app-specifikke lagringsmiljøer inden for enhedens sikre hukommelsesområde og sikrer, at hver app kun har adgang til sine egne følsomme oplysninger og intet andet. Med One UI 8 videreudvikler Samsung Knox Matrix for at levere mere proaktiv og brugervenlig beskyttelse på tværs af Galaxy-økosystemet. Som en del af sit løbende engagement i kvantesikker sikkerhed integrerer Samsung desuden post-kvantekryptografi i Secure Wi-Fi[22]. Denne forbedring sikrer nøgleudvekslingsprocessen i kernen af krypterede forbindelser, hvilket hjælper med at sikre privatliv, selv over offentlige netværk.
Fast Track Support
Samsung har også lanceret en Fast Track Support-tjeneste i Europa[23] for ejere af Galaxy Z-serien. Den nye serviceoplevelse er gratis for ejere af Galaxy Z-serien og tilbyder dedikeret hjælp fra Samsung-supporteksperter i butikken[24], via chat eller over telefonen. Hvis din enhed har brug for en reparation, der ikke kan udføres i butikken samme dag, stiller Samsung en låneenhed[25] til rådighed, så du kan holde forbindelsen, mens din enhed bliver repareret.
Tilgængelighed og tilbud
Galaxy Z Fold7 kan forudbestilles fra den 9. juli. Tilgængeligheden i Danmark begynder senere i juli hos udvalgte forhandlere, med vejledende udsalgspriser som følger:
Galaxy Z Fold7 (256 GB lagerplads): 16 499 DKK
Galaxy Z Fold7 (512 GB lagerplads): 17 499 DKK
Galaxy Z Fold7 (1 TB lagerplads): 19 999 DKK
Galaxy Z Fold7 kommer i farverne Blue Shadow, Silver Shadow, Jetblack[26] og Mint (kun tilgængelig online)[27].
Få udvidet adgang til Google AI Pro[28] og 2 TB lagerplads i skyen i 6 måneder uden omkostninger med Galaxy Z Fold7.
For beskyttelse tilbyder Samsung Care+ omfattende dækning ved uheld, reparationer og udskiftninger. For brugere, der elsker at have den nyeste teknologi ved hånden, lancerer Samsung også New Galaxy Club.
Beskyttelse med Samsung Care+
Samsung Care+ er en forsikring, der er skræddersyet specielt til Samsung Galaxy-enheder. Den dækker skader med beskyttelse, certificerede reparationer med originale Samsung-dele og omfatter udskiftning af batteriet under reparation, hvis kapaciteten er faldet til under 80 %. En 3 måneders prøveperiode er tilgængelig, og brugerne kan tilmelde sig ved købet eller inden for 60 dage via samsungcareplus.com/dk. Se de fulde vilkår og betingelser her.
For mere information om Galaxy Z Fold7, besøg Samsung Global Newsroom eller Samsung.com.
Se specifikationer i vedhæftet dokument.
[1] Tilgængelig på Galaxy-smartphones og -tablets med One UI 8 eller nyere.
[2] Secure Wi-Fi tilbyder gratis beskyttelse på op til 1024 MB pr. måned for Android OS 13 eller nyere, og 250 MB pr. måned for Android OS 12 eller tidligere versioner. Oplysninger om tilgængelighed kan variere efter marked eller netværksudbyder, og tilslutningsmuligheder er underlagt gældende netværksmiljøer.
[3]Fås i Storbritannien, Irland, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Portugal, Belgien, Holland, Ungarn, Polen, Rumænien, Bulgarien, Danmark, Finland, Norge, Sverige, Østrig, Schweiz, Letland, Litauen, Estland, Tjekkiet, Slovakiet, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Nordmakedonien, Albanien, Serbien, Slovenien, Grækenland, Ukraine.
[4]Startdatoen for Fast Track-support i butikkerne varierer fra land til land. Besøg Fast-Track-supportsiden på Samsung.com for at se, hvilke tjenester der er tilgængelige.
[5] Låneenheder er tilgængelige i Storbritannien, Irland, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Portugal, Belgien, Holland, Ungarn, Polen, Rumænien, Bulgarien, Danmark, Finland, Norge, Sverige, Østrig, Schweiz, Letland, Litauen, Estland, Tjekkiet, Slovakiet, Kroatien, Serbien, Slovenien, Grækenland og Ukraine, afhængigt af tilgængelighed. Lanceringsdatoen for låneenheder varierer fra land til land. Besøg Fast-Track-supportsiden på Samsung.com for at se, hvilke tjenester der er tilgængelige.
[6] Tilgængeligheden af farver kan variere afhængigt af land eller operatør.
[7] Eksklusivt tilgængelig på Samsung.com
[8] Google AI Pro er et varemærke tilhørende Google LLC. Google AI Pro og Gemini til Gmail, Docs m.m. er kun tilgængelige for personer over 18 år. Gemini til Gmail, Docs m.m. er tilgængelig på udvalgte sprog. Prisgrænser kan være gældende.
[9] Det kan være nødvendigt at logge ind på en Samsung-konto for at bruge visse AI-funktioner. Samsung giver ingen løfter, forsikringer eller garantier med hensyn til nøjagtigheden, fuldstændigheden eller pålideligheden af det output, der leveres af AI-funktioner. Tilgængeligheden af Galaxy AI-funktioner kan variere afhængigt af region/land, OS/One UI-version, enhedsmodel og operatør.
[10] Nogle funktionelle widgets kan kræve en netværksforbindelse og/eller Samsung Account-login. Tilgængeligheden af funktioner, der understøttes i apps, kan variere fra land til land.
[11] Gemini er et varemærke tilhørende Google LLC. Resultater til illustrative formål. Gemini Live-funktionen kræver internetforbindelse og login til Google-konto. Tjenestens tilgængelighed kan variere efter land, sprog og enhedsmodel. Funktionerne kan variere afhængigt af abonnement, og resultaterne kan variere. Kompatibel med visse funktioner og visse konti. I øjeblikket kan du bruge en personlig Google-konto, som du selv administrerer, eller en arbejds- eller skolekonto, som din administrator har givet adgang til Gemini. Du skal være 13 år (eller den gældende alder i dit land) eller derover for at bruge Gemini med en personlig Google-konto eller en skolekonto og 18 år eller derover for at bruge Gemini med en arbejdskonto.
[12] Circle to Search er et varemærke tilhørende Google LLC. Sekvenser forkortet og simuleret. Resultater kun til illustrative formål. Tjenestens tilgængelighed kan variere efter land, sprog og enhedsmodel. Kræver internetforbindelse. Brugere skal muligvis opdatere Android og Google-appen til den nyeste version. Fungerer på kompatible apps og overflader. Resultaterne kan variere afhængigt af det visuelle match. Nøjagtigheden af resultaterne garanteres ikke.
[13] Drawing Assist kræver netværksforbindelse og Samsung Account-login. Et synligt vandmærke overlejres på billedoutputtet, når det gemmes, for at indikere, at billedet er genereret af AI. Nøjagtigheden og pålideligheden af det genererede output er ikke garanteret.
[14] Writing Assist kræver netværksforbindelse og Samsung Account-login. Skal opfylde længdekrav for at aktivere funktionen. Tjenestens tilgængelighed kan variere efter sprog. Nøjagtigheden af resultaterne garanteres ikke.
[15] Funktionen Generative Edit til Photo Assist kræver en netværksforbindelse og Samsung Account-login. Redigering med Generative Edit kan resultere i et foto i en anden størrelse. Et synligt vandmærke overlejres på billedoutputtet, når det gemmes, for at indikere, at billedet er genereret af AI. Nøjagtigheden og pålideligheden af det genererede output garanteres ikke.
[16] Portrait Studio-funktionen til Photo Assist kræver en netværksforbindelse og Samsung Account-login. Redigering med Portrait Studio resulterer i et foto i en anden størrelse. Et synligt vandmærke overlejres på billedoutputtet, når det gemmes, for at indikere, at billedet er genereret af AI. Nøjagtigheden og pålideligheden af det genererede output garanteres ikke.
[17] Resultaterne af Audio Eraser kan variere fra video til video, afhængigt af hvordan lydene er i videoen. Login til Samsung-konto påkrævet. Visse typer lyd kan registreres, f.eks. stemmer, musik, vind, natur, menneskemængder og støj. Kompatibel med almindelige video-/lydformater, der er tilgængelige i Gallery, Samsung Notes, Video Player, Voice Recorder, Call transcription. Den faktiske lydregistrering kan variere afhængigt af lydkilden og videoens tilstand. Nøjagtigheden af resultaterne garanteres ikke.
[18] Snapdragon-produkter er produkter fra Qualcomm Technologies, Inc. og/eller dets datterselskaber.
[19] AP-ydelsesforbedringer vist i forhold til Galaxy Z Fold6. Den faktiske ydeevne afhænger af brugermiljø, forhold og forudinstalleret software og applikationer.
[20] Resultaterne kan variere afhængigt af optagelsesforholdene, herunder flere motiver, ude af fokus eller motiver i bevægelse.
[21] Målt diagonalt er Galaxy Z Fold7's hovedskærmstørrelse 8,0’’ i det fulde rektangel og 8,0’’ med de afrundede hjørner; det faktiske synlige område er mindre på grund af de afrundede hjørner.
[22] Sammenlignet med den tidligere Galaxy Z Fold-serie.
[23] Corning® Gorilla® Glass Ceramic 2 er anvendt på forsiden af enheden, og Corning® Gorilla® Glass Victus® 2 er anvendt på bagsiden.
[26] Tykkelsen på Galaxy Z Fold7, når den er foldet ud, omfatter ikke rammen på hovedskærmen.
[27] Målt diagonalt er Galaxy Z Fold7's coverskærm 6,5’’ i det fulde rektangel og 6,5’’, når man tager højde for de afrundede hjørner; det faktiske synlige område er mindre på grund af de afrundede hjørner og kameraet.
[28] Compared to previous Galaxy Z Fold series.
Emner
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com