Gå til indhold
Samsung har kortlagt danskernes TV-vaner og præsenterer i dag The Ultimate TV-show - en opskrift på den ultimative TV-serie

Pressemeddelelse -

Samsung har kortlagt danskernes TV-vaner og præsenterer i dag The Ultimate TV-show - en opskrift på den ultimative TV-serie

Autenticitet, genkendelse, realisering og noget ekstremt er nogle af de vigtigste ingredienser, som en TV-serie skal indeholde for at få succes hos de nordiske seere. Det viser rapporten The Ultimate TV Show, produceret af Samsung og Annette Hill, professor i medie- og kommunikationsvidenskab ved Lunds Universitet. Rapporten og tilhørende trailer er udviklet for at skabe endnu bedre TV i fremtiden - både for seerne og skaberne.

København – 28. januar 2021 I dag præsenterer Samsung sit projekt The Ultimate TV Show, der består af en forskningsrapport og en trailer til den ultimative TV-serie. Med hjælp fra The Ultimate TV Show ønsker Samsung at give serieproducenter mere indsigt i, hvad den skandinaviske seer værdsætter i en TV-serie, og at vise en trailer til, hvordan den ultimative TV-serie kan se ud og hvad den skal indeholde. Rapporten, der beskriver, hvad vi værdsætter i TV-serier, er produceret sammen med Annette Hill, professor i medie- og kommunikationsvidenskab ved Lunds Universitet. Annette har tidligere undersøgt og udgivet adskillige bøger knyttet til det, der engagerer Tv-publikummet.

Hos Samsung stræber vi altid efter at kunne tilbyde den bedste TV-oplevelse, uanset hvad forbrugeren leder efter. Nu tager vi det et skridt videre og tilbyder solide tips til serie-skaberne og indsigt i, hvad det nordiske TV-publikum kan lide, så vi forhåbentlig kan se flere ultimative TV-serier i fremtiden, siger Kim Gertsen, der er Account Manager & Team Lead AV i Samsung Danmark.

Rapporten: The Ultimate TV Show

Rapporten, der blev produceret af Annette Hill og hendes forskningsgruppe, undersøger, hvad skandinaverne værdsætter i en TV-serie. Gennem kvalitative interviews med 44 respondenter fra Sverige, Danmark, Finland og Norge i alderen 18-38 år blev det præciseret, at ingredienserne autenticitet, genkendelse, realisering og noget ekstremt spiller den største rolle.

  • Autenticitet
    • Uanset hvilken genre skandinaverne ser, vil de have, at serien indeholder en autentisk følelse. De leder efter ægte følelser i animerede serier, troværdige verdener i fantasy, karakterer man kan forholde sig til i komedier og virkelighedstro miljøer i krimiserien. For at bibeholde seernes interesse skal alt fra casting til tidstypiske miljøer stemme overens.
  • Genkendelse
    • At kunne genkende sig selv i en TV-serie er en af de vigtigste faktorer for, at vi kan forholde os til det, hvad enten det handler om karakterer, steder, begivenheder eller situationer. Et velkendt sted, en dialekt eller et problem, du kan genkende, får seeren til at involvere sig i handlingen og serien i højere grad.
  • Realisering og udvikling af karakterer
    • Dette er knyttet til både seriens plot og karakterernes udvikling. Jo mere kompleks, gennemtænkt og omfattende plottet og karaktererne er, i jo højere grad kan seerne forholde sig til det og have lyst til at fortsætte med at følge serien.
  • Noget ekstremt
    • Hvem kan ikke lide den excentriske person i en serie? Vi elsker karakterer, personligheder, miljøer og handlinger, der er ekstreme. Uanset om det drejer sig om reality-deltageres vanvittige intriger eller en afsporet karakterudvikling, fungerer ekstreme verdener og karakterer som en pause fra ens egen hverdag og underholder seeren.

Vi er virkelig i en gylden tidsalder, når det kommer til TV-serier, og i dag har vi flere muligheder end nogensinde. Gennem hele undersøgelsen har vi fået indblik i fantastiske historier om, hvordan TV-serier har formet mennesker, hvordan de bruger serier til selskab eller som et redskab til at kontrollere deres humør. Det har været fantastisk at tage del i disse stærke subjektive oplevelser og skabe rapporten The Ultimate TV Show. Jeg håber, at undersøgelsen kan give producenterne hjælp og vejledning til, hvilke elementer der bør fokuseres på, og som man ikke må gå glip af for at skabe TV-serier, der får succes Skandinavien, siger Annette Hill, professor i medie- og kommunikationsvidenskab ved Lunds Universitet.

The Ultimate TV Show trailer

Traileren tager rapportens indsigt til efterretning og har kombineret de vigtigste ingredienser i, hvad der kan være traileren til den mest ultimative TV-serie. Gennem velkendte miljøer og begivenheder følger vi karakteren Tiger Queen i hendes forfølgelse af kærlighed. Traileren tager os gennem en verden af reality og gennem tidsportaler til en dystopisk og ødelagt verden, hvor vores hovedpersons erfarer, at det hun ledte efter, var lige foran af hende hele tiden.

Se traileren her.

Læs rapporten The Ultimate TV Show her.

Om rapporten The Ultimate TV Show

Rapporten analyserede ved hjælp af kvalitative interviews nordboeres præferencer i forhold til TV-serier. Der blev foretaget 44 interviews, hvor respondenterne var i alderen 18-38, jævnt fordelt mellem mænd og kvinder og med enkeltpersoner fra Norge, Finland, Sverige og Danmark. Alle interviews blev gennemført i november 2020.

Om Annette Hill

Annette Hill er professor i medie- og kommunikationsvidenskab ved Lunds Universitet, hun er også programleder for Lunds kandidatuddannelse i medie- og kommunikationsvidenskab. Hendes forskning fokuserer primært på publikum og popkultur med særlig interesse for media engagement, hverdag og genrer. Annette har udgivet adskillige bøger og artikler, der blandt andet handler om publikums engagement i reality-TV, nyheder, dokumentarfilm, dramaserier, underholdning og live events.

Emner

Kategorier


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/


Kontakt

Elin Axelsson

Elin Axelsson

Pressekontakt Corporate Communications & PR +46 73 671 95 26

Samsung Electronics Nordic AB

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Samsung Electronics Nordic AB
Torshamnsgatan 48
164 40 Kista
Sweden
Besøg vores andre nyhedsrum