Pressemeddelelse -
Samsung lancerer One UI 8 – den første generation der starter med nye Galaxy foldbare
One UI 8 er på vej men er allerede nu tilgængelig gennem dets betaprogram og markerer starten på en ny æra af softwareintelligens, der introducerer en ægte AI-agent designet til forskellige Samsung Galaxy-formfaktorer.
One UI er Samsungs integrerede softwareplatform, der er skabt til at hjælpe Samsung Galaxy -enheder med at forenkle daglige rutiner og forbedre produktivitet. Takket være det gensidige partnerskab mellem Samsung og Google, vil One UI 8 få debut på Samsungs nyeste foldbare enheder til sommer og vil gradvist blive rullet ud til flere Samsung Galaxy-enheder, så brugere kan nyde en mobiloplevelse med den seneste Android.
Ved hjælp af en åben kommunikationskanal delte Samsung og Google aktivt feedback i realtid med hinanden, hvilket var med til at fremskynde softwareudviklingen og gjorde dermed One UI 8 til det første UI-system, der bruger Android 16.
I forlængelse af at være den første opdatering, der lanceres samtidig med nye foldbare enheder, tilføjer lanceringen af One UI 8 en ny rytme til Samsungs softwareudvikling, med store UX (User eXperience)- og AI-opdateringer.
Udvalgte markeder[i] kan allerede i dag få det første glimt af opdateringen gennem beta-programmet, der kan findes på Galaxy S25-serien. Beta-programmet kommer til Danmark på et senere tidspunkt.
Personaliseret AI for sømløs naturlig interaktion
Den officielle udrulning af One UI 8 vil introducere en AI-oplevelse, der kan gøre din hverdag endnu smartere, ved at forbedre de AI-funktioner, der først blev introduceret i Galaxy S25-serien. Det er især disse tre hovedfaktorer, der gør det muligt: multimodale funktioner, UX tilpasset til forskellige enheders formfaktorer og personlige proaktive forslag. Intelligent multimodalitet gør det muligt for dig at kommunikere naturligt og problemfrit med AI, som forstår, hvad du kigger på eller ser i det konkrete øjeblik. Den opdaterede brugeroplevelse er optimeret til unikke formfaktorer på tværs af Samsung Galaxy-produktporteføljen og øger din daglige produktivitet og effektivitet. One UI 8 vil også genkende dig bedre og tilbyde proaktive forslag, der understøtter din personlige rutine. Funktioner som Now bar[ii] og Now brief[iii] vil levere indsigter og forslag, der i højere grad er personaliserede, og som hjælper dig med at holde styr på opgaver og understøtte din daglige rutine gennem kurateret AI information.
Samsung har som mål at levere en personlig AI-oplevelse og samtidig tage tiltag for at beskytte brugerens data. Samsung Knox Vault kombinerer en dedikeret sikker processor med sikker hukommelse for at isolere følsomme data fra resten af din brugerdata og forhindre andre i at få adgang til dine personlige informationer – hverken fra fjernadgang eller fysisk. Og hvis du værdsætter privatliv, har One UI 8 indstillinger, hvor du kan tilvælge at behandle din data udelukkende on-device, fremfor både cloud-baseret og on-device databehandling. Med gennemsigtighed og brugerens valg i centrum leverer One UI 8 en personlig AI-oplevelse med fokus på at beskytte dit privatliv.
Forbedret hverdag
One UI 8 handler ikke kun om at levere AI-oplevelsen, men også om at tilbyde praktiske og intuitive værktøjer, der er designet til at gøre dine daglige oplevelser med mobile enheder endnu bedre.
Reminder-appen bliver din bedste rejseassistent med mere praktiske og intuitive funktioner. Hvis du planlægger en rejse med familien, kan du håndtere alle dine påmindelser ét sted, så snart du åbner appen – med en brugerflade, der er let at bruge, selv for førstegangsbrugere. Du kan også dele listen med påmindelser og gøremål under rejsen med familie og venner ved blot et enkelt tryk på en knap. Når hænderne er fulde af shoppingposer, kan du bruge stemmen til at tilføje påmindelser, da appen understøtter stemmestyring.
Det bliver også nemmere at dele minder med familie og venner med en forbedret Quick Share[iv]. Et enkelt tryk på Quick Share-knappen på Quick Settings-panelet tillader dig at modtage filer hurtigt – uden behov for at åbne appen separat.
[i]Tilgængelig på Galaxy S25-serien i USA, Tyskland, Korea og Storbritannien til en start.
[ii] Tilgængeligheden af funktioner, der understøttes i apps, kan variere afhængigt af land og model. Nogle funktionelle widgets kan kræve netværksforbindelse og/eller login med Samsung-konto.
[iii] Now Brief-funktionen kræver login med Samsung-konto. Tjenestens tilgængelighed kan variere afhængigt af land, sprog, enhedsmodel eller apps. Nogle funktioner kan kræve netværksforbindelse.
[iv] Bluetooth Low Energy og Wi-Fi-forbindelse kræves begge for Quick Share. Antallet af enheder, Quick Share kan dele til samtidig, kan variere afhængigt af Wi-Fi-chipens hardware i den delende enhed. Den faktiske hastighed kan variere afhængigt af enhed, netværksforhold og brugerens omgivelser.
Emner
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com