Pressemeddelelse -
Samsung One UI 8 Beta kommer til flere Samsung Galaxy-enheder
Fra næste uge vil One UI 8 beta-programmet være tilgængeligt på Samsung Galaxy S24-serien, Galaxy Z Fold6 og Galaxy Z Flip6[1]
København, Danmark, den 5. august, 2025 – Samsung Electronics har i dag annonceret udvidelsen af One UI 8 beta-programmet til flere Samsung Galaxy-enheder. Opdateringen betyder, at flere Samsung Galaxy-enheder i forskellige formfaktorer, får avancerede funktioner og mere intuitive Galaxy AI-oplevelser, der forenkler hverdagens rutiner.
One UI 8 beta-programmet, der oprindeligt blev introduceret med Galaxy S25-serien i maj, vil fra næste uge omfatte Galaxy S24-serien, Galaxy Z Fold6 og Galaxy Z Flip6 i Korea, USA, Storbritannien og Indien.
I september vil tilgængeligheden blive udvidet til endnu flere modeller, herunder Galaxy S23-serien, Z Fold5, Z Flip5, A36 5G, A55 5G, A35 5G, og A54[2]. Brugere kan registrere sig til beta-programmet via Samsung Members app’en.
One UI 8 giver endnu smartere AI-oplevelser gennem multimodale funktioner, der forstår brugerens kontekst og miljø, og som understøtter mere naturlige interaktioner. Med forbindelse til Galaxy Buds3 eller Buds3 Pro, kan brugere aktivere Googles Gemini med stemmen eller manuel styring på buds’ne. One UI 8 er designet til at komplimentere de forskellige formfaktorer i Samsung Galaxy-universet, samt forbedre produktivitet og effektivitet, samtidig med at tilbyde personaliserede proaktive tips til hver individuelle bruger.
I september, vil Samsung udrulle den officielle version af One UI 8, der inkluderer feedback givet af brugerne af beta-programmet. Opdateringen vil begynde med Galaxy S25-serien og vil løbende blive rullet ud til andre modeller. One UI 8 Watch vil tilmed blive udvidet til flere Galaxy Watch-modeller udover Galaxy Watch8-serien senere i år således, at motiverende sundhedsfunktioner og den mere intuitive smartwatch-brugerflade kommer til et bredere brugersegment.
Emner
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com