Pressemeddelelse -
Samsung præsenterer C-Lab-startups på CES 2026
C-Lab-startups vinder 17 CES 2026 Innovation Awards
Siden programmets start i 2012 har Samsung understøttet 959 projekter og startups
København – 5. januar 2026 - Samsung Electronics Co., Ltd. præsenterer i disse dage nye projekter på CES 2026, som med støtte fra Samsungs C-Lab-program skaber innovation inden for en bred vifte af områder, herunder AI, robotteknologi og digital sundhed. CES 2026, verdens største messe for forbrugerelektronik og IT, afholdes netop nu fra den 6. til 9. januar i Las Vegas.
På CES har Samsung etableret et dedikeret C-Lab-udstillingsområde for at understøtte startup-virksomhedernes ekspansion på det globale marked. Området er placeret i Eureka Park i Venetian Expo, som er CES’ officielle startup-zone, hvor de deltagende startups præsenterer deres innovative teknologier for et internationalt publikum.
“Samsung støtter C-Lab-startups ved at bruge CES som en platform til at validere innovative teknologier og skabe momentum for global vækst,” siger Byoung Chul Lee, Vice President og leder af Creativity & Innovation Center hos Samsung Electronics. “I år understreger den øgede deltagelse af regionale startups den fortsatte udvikling af C-Lab-økosystemet.”
C-Lab Outside: 15 startups inden for AI, robotteknologi og digital sundhed
På CES 2026 præsenterer C-Lab i alt 15 startups. Det inkluderer otte startups direkte undstøttet af Samsung Electronics gennem C-Lab Outside-programmet, fire fra Samsung Financial Networks’ Samsung Financial C-Lab Outside, to fra Samsung Electronics’ interne ventureprogram C-Lab Inside samt én startup, der er inkuberet i samarbejde mellem Samsung Electronics og Daegu Creative Economy Innovation Center.
Rekordstor deltagelse af startups
Siden 2023 har Samsung udvidet C-Lab Outside til de koreanske byer Daegu og Gwangju samt Gyeongbuk-provinsen. Programmet identificerer og støtter lovende startups for at styrke regionale startup-økosystemer og tilbyder blandt andet arbejdspladser, faseopdelt rådgivning og muligheder for samarbejde med Samsung og koncernens selskaber.
Indtil videre er 40 regionale startups blevet understøttet gennem initiativet, hvilket har bidraget til at revitalisere regionale innovationsmiljøer og skabe grundlag for fremtidige globale enhjørninger.
På CES 2026 deltager syv startups fra Daegu, Gwangju og Gyeongbuk, hvilket markerer den største deltagelse af regionale C-Lab-startups på CES til dato.
Startup-resultater vinder fortsat anerkendelse
Den teknologiske konkurrenceevne blandt de regionale C-Lab-startups bliver i stigende grad anerkendt internationalt. Repla, en startup inden for plastgenanvendelse fra C-Lab Outside Gyeongbuk, har på CES 2026 modtaget en Innovation Award for sin Puri-Checker, en enhed der analyserer plastens sammensætningsforhold.
“For en regional startup har samarbejdet med en global virksomhed som Samsung været en værdifuld mulighed,” siger Dong-eun Seo, CEO for Repla. “Plastgenanvendelse er en global udfordring, og CES er en vigtig platform til at udforske internationale markedsmuligheder.”
De syv deltagende C-Lab-startups er:
- Stress Solution (Gyeongbuk): AI-baseret løsning til personlig mental pleje gennem lyd
- Deepscent (Gwangju): AI-drevet digital duftløsning, tilpasset ethvert rum
- Elevenliter (Daegu): AI-baseret diagnostik af fremadskridende sygdomme hos kæledyr
- AunionAI (Gwangju): Webbaseret AI-løsning til automatiseret flersproget dubbing og undertekster med udtryksfulde stemmer og lydeffekter
- Repla (Gyeongbuk): Enzym-renset genanvendt plast uden urenheder
- Univa (Daegu): On-device multimodal large language model-løsning
- 10kM.ai (Daegu Creative Economy Innovation Center): AI-baseret videoproduktionsløsning til virksomheder, der kan generere, redigere og kommercialisere videoindhold
C-Lab Inside fremviser AI-drevne interne ventures
Siden 2016 har Samsung hvert år brugt CES som platform til at præsentere projekter fra C-Lab Inside for at teste den globale markedsrespons og validere forretningspotentialet.
I år udstilles to AI-drevne projekter, der er vurderet højt for deres innovation, globale skalerbarhed og modenhed:
- ChronoMix: AI-løsning til objektcentreret videokomposition
- EZ Reco: Generativ AI-platform, der giver anbefalinger om elektronik baseret på ekspertviden
Udvidelse af C-Lab til koncernselskaber, herunder finansielle startups
Som led i udvidelsen af Samsungs open innovation-model på tværs af koncernens selskaber deltager fire startups fra Samsung Financial C-Lab Outside for første gang på CES. Deltagelsen giver startups fra forskellige brancher mulighed for at søge nye globale samarbejder med afsæt i Samsungs inkubationserfaring.
De deltagende Samsung Financial C-Lab Outside-startups er:
- Selectstar (Samsung Life Insurance): Ophavsretsklarerede datasæt og en samlet AI-evalueringsplatform
- Datumo (Samsung Fire & Marine Insurance): Cyberrisikomodellering til at kvantificere og reducere den økonomiske påvirkning af cyberangreb
- WINNING.I (Samsung Card): Næste generations identitetsverifikation (eKYC) baseret på samtidig fingeraftryks- og ansigtsbiometri
- Pillsang (Samsung Securities): Realtidsløsning til registrering af phishing og svindel ved hjælp af on-device AI
C-Lab-startups vinder 17 CES 2026 Innovation Awards
C-Lab-startups har modtaget i alt 17 CES 2026 Innovation Awards, herunder to Best of Innovation Awards, som annonceret af Consumer Technology Association (CTA).
Begge modtagere af Best of Innovation Awards, MangoSlab og StudioLab, har deres udspring i C-Lab Inside og er senere blevet udskilt som selvstændige startups. Det bekræfter den teknologiske styrke og det store vækstpotentiale i Samsungs interne innovationsprojekter.
###
Om Samsung C-Lab
C-Lab Inside blev startet i december 2012 og har til formål at dyrke medarbejdernes innovative idéer samt fremme en virksomhedskultur, hvor kreativitet er i centrum. Programmet understøtter udviklingen af idéer fra alle dele af forretningen. Siden 2015 har Samsung støttet succesfulde C-Lab-projekter med stort markedspotentiale og faciliteret deres lancering som startups under C-Labs spin-off-politik.
Med afsæt i succesen fra C-Lab Inside-initiativet har Samsung siden 2018 udvidet støtten til nye ventures gennem C-Lab Outside, som retter sig mod startups og innovationer uden for Samsungs eget netværk.
Samsung Electronics har desuden etableret et “C-Lab Family”-program, der sikrer, at alle C-Lab-startups fortsat kan samarbejde med Samsung, også efter at de er dimitteret fra C-Lab Outside eller er blevet udskilt fra C-Lab som selvstændige virksomheder.
Siden etableringen har Samsung i alt understøttet 959 startups og projekter. Heraf er 536 udviklet gennem C-Lab Outside og 423 gennem C-Lab Inside.
Emner
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com