Gå til indhold
Samsung præsenterer Galaxy A12 og A02s - førsteklasses innovation til god værdi

Pressemeddelelse -

Samsung præsenterer Galaxy A12 og A02s - førsteklasses innovation til god værdi

Samsungs nye mobiltelefoner Galaxy A12 og Galaxy A02s kommer med en lang batteritid, stor skærm og kraftfulde kameraer.

København, 24. november 2020 - Samsung præsenterer i dag de nye mobiltelefoner Galaxy A12 og Galaxy A02s, som begge er udviklet til at gøre de nyeste innovationer tilgængelige for flere brugere. Begge mobiltelefoner er udstyret med et langtidsholdbart batteri, flere kameraer og en stor skærm.

- Galaxy A12 og A02s er endnu et bevis på vores arbejde med at udvikle produkter i alle prisniveauer. De tilføjer større dybde i vores A-serie og giver vores kunder flere muligheder inden for mobiltelefoner med alle vores vigtigste innovationer til en fantastisk pris, siger Claus Holm, IM Director & Country Manager Denmark.

Kraftfulde telefoner som giver længere brug

Galaxy A12 og A02s er begge udstyret med en 6,5” HD+ Infinity V-skærm, der giver en klar og farverig oplevelse. Det kraftfulde 5.000 mAh batteri giver brugerne mulighed for at se deres yndlingsserier, og begge mobiltelefoner leveres med 15W hurtig opladning, så opladningstiden minimeres.

Fang øjeblikket

Både A12 og Galaxy A02s har kraftfulde kameraer, der gør det lettere at tage det perfekte billede. Hovedkameraet til Galaxy A12 på 48MP og A02s på 13MP sikrer, at alle øjeblikke kan fanges i høj kvalitet. Galaxy A12 har også et 5MP ultravidvinkel kamera til at tage fantastiske landskabsbilleder. Begge mobiltelefoner har et 2MP dybdekamera, som muliggør dybdeskarphedseffekter til det perfekte billede og et 2MP makrokamera til detaljerede nærbilleder.

Design, der skiller sig ud

Galaxy A12 og A02s har begge et elegant design, der gør dem behagelige at holde og en stilfuld mat finish på bagsiden. Både Galaxy A12 og A02s kommer i farverne hvid og sort, og Galaxy A12 fås også i blå. Galaxy A12 drager også fordel af Samsung Knox sikkerhedsplatform og er udstyret med en fingeraftrykslæser på siden.

Samsung Galaxy A12 har en vejledende pris på 1399 DKK og Galaxy A02s på 1199 DKK. Begge mobiltelefoner har salgsstart i begyndelsen af 2021.

For mere information om Samsung Galaxy A12 og Galaxy A02s, besøg venligst: www.samsungmobilepress.com, news.samsung.com/galaxy, https://www.samsung.com/dk/smartphones/galaxy-a-series/

Tekniske specifikationer for Galaxy A12 og Galaxy A02s

Emner

Tags


Samsung Electronics Co., Ltd. inspirerer verden og former fremtiden med transformerende ideer og teknologier, der er med til at redefinere vores opfattelse af TV, smartphones, wearables, tablets, hårde hvidevarer, netværkssystemer, storage-løsninger, hukommelse samt halvledere og LED-løsninger. For at få de seneste nyheder, besøg Samsung Newsroom på news.samsung.com/


Pressekontakt

RelationsPeople

For test og udlån

Relateret materiale