Gå til indhold

Pressemeddelelse

Samsungs Micro RGB er designet til en ny generation af TV med gaming for øje

Med sin nye Micro RGB-serie udvider Samsung horisonten for det traditionelle gaming-TV.

Samsung tager næste skridt inden for avanceret TV-teknologi med fokus på farvenøjagtighed, lysstyrke og en spiloplevelse, der er skabt til næste generations gaming. Den nye Micro RGB-serie er baseret på individuelle røde, grønne og blå mikro-LED'er i stedet for en traditionel hvid baggrundsbelysning, hvilket giver mere præcis lysstyring og en mere klar farvegengivelse. Resultatet er høj kontrast, kraftfuld HDR-ydeevne og knivskarpe detaljer.

For gamere betyder det levende HDR-effekter og ekstraordinær detaljerigdom – selv i mørke spilscenarier med høj kontrast. Med Samsungs AI Gaming Optimizer kan brugerne gå direkte i gang uden at skulle navigere gennem menuer. TV’et analyserer automatisk typen af spil og justerer billedindstillingerne ud fra genren – uanset om det er et FPS-, racing- eller sportsspil.

Micro RGB-serien er også udviklet til høje opdateringshastigheder. Flagskibsmodellen R95H understøtter op til 165 Hz, mens R85H leverer 144 Hz i 4K-opløsning. Motion Xcelerator-teknologi sikrer mere flydende bevægelser og hurtigere respons i konkurrencebaserede spil, hvor hvert millisekund tæller.

For at minimere hakken og skærmrivning understøtter TV’et AMD FreeSync Premium, som er baseret på AMD FreeSync core-teknologi[1]. Det giver gamere mulighed for en behagelig og flydende spiloplevelse med lav latenstid, samtidig med at den høje ydeevne bevares. Derudover er Game Bar integreret direkte i brugerfladen, som gør det nemt at finjustere indstillinger som FPS, handlingsforsinkelser, minimap zoom og meget mere – uden at forlade spillet. TV’et understøtter også ultrabrede billedformater som 21:9 og 32:9 og giver mulighed for et endnu bredere synsfelt[2].

Micro RGB-teknologi er designet til at bevare synligheden i lyse omgivelser. Det refleksionsfri – Glare Free – panel reducerer forstyrrende genskin, så brugerne kan nyde stærk kontrast og levende farver, selv når der er sollys i rummet. Sammen med Samsungs AI Engine gør Micro RGB-teknologien det muligt for TV'et at opnå op til 100 procent dækning af BT.2020-farverummet og giver en spiloplevelse, der kommer tæt på virkeligheden.

For yderligere at styrke indlevelsen omgiver Dolby Atmos brugeren med multidimensionel lyd, mens Object Tracking Sound+[3] gør, at lyden følger bevægelserne på skærmen. Det skaber et dynamisk lydbillede, der giver gamere oplevelsen af at være dybere inde i handlingen og fortællingen.

Inden for Samsungs TV-sortiment er Micro RGB-serien en mulighed for entusiastiske gamere, der ønsker høj kontrast, imponerende HDR-performance og den hastighed, som moderne gaming kræver.

Tilgængelighed
R95H- og R85H-serierne er tilgængelige nu i skærmstørrelser fra 55 til 115 tommer. Samsung Micro RGB R95H har en vejledende udsalgspris på 29 999 DKK for 65-tommersmodellen, mens Micro RGB R85H har en vejledende udsalgspris på 16 999 DKK for 65-tommersmodellen.


[1] Skærmoplevelsen kan variere afhængigt af indholdstype, grafikkort, netværksforbindelsens hastighed samt forsinkelsesniveauer ved cloud gaming. AMD FreeSync™ kræver et AMD grafikkort eller APU, der understøtter FreeSync-teknologi.

[2] Super Ultrawide GameView (21:9, 32:9) er tilgængelig for udvalgte PC- og konsolspil, der understøtter ultrabrede skærmformater. Nogle spil understøtter muligvis ikke denne funktion. Game Bars zoomfunktion understøttes ikke ved visse opdateringshastigheder. Game Bar-grænsefladen kan ændres uden forudgående varsel.

[3] Object Tracking Sound+ er tilgængelig på TV-modellen R95H, mens Object Tracking Sound Lite er tilgængelig på R85H.

Emner

Kategorier


Om Samsung Electronics Co., Ltd.

Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com

Kontakt

  • MicroRGB (R95H) 2026_Micro RGB_R95H_PERS_STAND_Glare Free.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    10824 x 7216, 2,23 MB
    Download