Pressemeddelelse -
Det er helt sort, hvis vi ikke tænker grønt!
I næste måned ruller Black Friday og den digitale lillesøster Cyber Monday over Danmark. Og massevis af knaldtilbud på mode, tøj og sko frister os til at købe nyt. Men som forbruger, har du mulighed for at tage et aktivt og bæredygtigt valg. Du kan fravælge fast fashion med urealistisk lave priser, og tage kampen op mod tøjspild og modeindustriens voldsomme, negative påvirkning af miljøet.
"Black Friday og Cyber Monday, stimulerer et unødvendigt, og nogle gange uhæmmet, overforbrug. Produktion af nyt tøj, efterlader en enorm negativ miljøpåvirkning, som vi vil være med til at minimere. Når vi som forbrugere fravælger fast fashion, og tilvælger genbrug, er vi med til at mindske vandforbrug, andre negative miljø- og sociale påvirkninger, som tøjproduktionen medfører", fortæller Thomas Medard Frederiksen fra SassyLAB.dk.
Tøj er bæredygtigt når det bliver brugt!
Det estimeres at 70% af det tøj vi køber, hænger passivt i vores klædeskabe, uden rigtigt at blive brugt. Ifølge Forbrugerrådet Tænk, køber danske forbrugere mere end 85.000 tons tøj hvert år, men 50.000 tons tøj bliver hvert år kasseret og brændt.
"Vi har alle prøvet at have købt en t-shirt der sidder lidt for stramt, eller at komme hjem med et par flotte sko, der viser sig at klemme. Hvis vi skal mindske tøjspildet i Danmark, skal vi allesammen hjælpe. Vi skal være mere kritiske når vi køber tøj, og vi skal kigge vores klædeskabe igennem, og gensælge det tøj, vi ikke længere bruger, som andre kan få glæde af, fremfor at lade tøjet hænge eller smide det i skraldespanden. Tøj er nemlig mest bæredygtigt når det bliver brugt”, siger Thomas Medard Frederiksen, om den ide, der førte til starten på SassyLAB.dk.
Vi skal ikke glemme klimakrisen når vi ser et godt tilbud
Med Black Friday og i løbet af årets andre tilbudskampagne-perioder, passer vi ikke særlig godt på miljøet. Vi håber, at flere danskere vil genoverveje deres indkøb på Black Friday, og vælge at købe genbrug fremfor nyt, hvis garderoben har brug for at blive suppleret.
2700 Liter vand til produktion af bare én t-shirt
Til produktion af en enkelt bomulds t-shirt, bliver der brugt 2700 liter vand i forbindelse med dyrkning af bomulden. Det anbefales at man drikker 2 liter vand om dagen, så produktionen af bomuld til én enkelt t-shirt, svarer altså til 3,7 års vandforbrug for én enkelt person.
"Jeg forstår virkelig godt vores fascination og tiltrækning, af at kunne gøre en god handel. Men jeg tror på, at det er afgørende, at vi allesammen gør en indsats for at begrænse vores forbrug - særligt af tøj, som efterlader et enormt og negativt aftryk på miljøet", slutter Thomas Medard Frederiksen.
Related links
Emner
- Mode
Kategorier
- online second hand
- genbrug
- bæredygtigt tøjforbrug
- sælg tøj
- brugt tøj
- genbrug online
- secondhand
- online genbrug
Med SassyLAB.dk vil vi være en del af løsningen på modebranchens bæredygtigheds udfordringer. Vores rejse handler om at skabe rammerne for, at genbrugstøj bliver førstevalget for så mange forbrugere som muligt. Når vi sælger et stykke tøj, får det nyt liv hos en ny ejer, som har lyst til at bruge tøjet. På den måde kan vi tilføre mere bæredygtighed til tøjet, ved at tøjet bliver brugt fremfor at samle støv i bunden af et klædeskab, eller måske endda blive kasseret.