Gå til indhold
Det er et imponerende syn når Hørkrams 6 hybridbiler kommer kørende
Det er et imponerende syn når Hørkrams 6 hybridbiler kommer kørende

Nyhed -

Hørkram er helt elektrisk

Hørkram Foodservice A/S er en landsdækkende totalleverandør til foodservicemarkedet og er en af de tre største cateringgrossister i Danmark. Efter at have kørt deres første Scania el-hybridlastbil i noget tid, er de så glade for resultaterne, at de for nu har fået leveret nummer seks el-hybridlastbil fra Scania. 13 mere er på vej.

Hørkram har altid haft fokus på klimatiltag og sociale initiativer, så en udvidelse af dette til også at omfatte bæredygtig transport var et naturligt tiltag. Valget er faldet på Scanias el-hybridbiler og seneste fik de leveret nummer seks i rækken. Den første el-hybridlastbil var en Scania P-model, og de efterfølgende fem er alle L 280’ere.

El-hybridlastbilerne kan køre op til 10 km hel-elektrisk, emissionsfri og støjsvag kørsel. Ved ren elektrisk drift ligger lastbilens støjniveau markant under de 78 dB, der mange steder er støjgrænsen ved natdistribution, og el-hybridbilerne lader hovedsageligt op ved opsamling af bremseenergi

Hørkram har ydermere Co2-køleanlæg på alle el-hybridlastbilerne, der alle er støjsvage og 97% CO2-neutrale. CO2 til køling udvindes af et restprodukt fra industriprocesser og sikrer stabile temperaturer i lastbilens tre kamre.

”En af de største ændringer er, at jeg har fået en meget mere stille hverdag, når jeg kører distribution,” udtaler en af chaufførerne på de nye el-hybridlastbiler.

Scanias L-serie er en typisk bylastbil bygget med fokus på sikkerhed, udsyn og fleksibilitet. Bykørsel giver mange start og stop, hyppige ind- og udstigninger af førerhuset samt konstant fokus på andre køretøjer og fodgængere omkring lastbilen under kørslen.

Så snart håndbremsen trækkes, sænkes forakslen med 100 mm., hvilket giver nem ind- og udstigning, da indstigningshøjden er bare 20 cm ved kneeling-funktionen.

De seneste fem el-hybridbiler har hjulkonfigurationen 6x2*4, med tre aksler, træk på én bagaksel og en styrbar støtteaksel bag den trækkende aksel.

I den kommende tid vil Hørkrams elektriske hybrid-familie blive udvidet med yderligere 13 stk. 

Emner

Kategorier

Pressekontakt

Jannie Christiansen

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Velkommen til Scania i Danmark

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 25 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk