Nyhed -

​Ny vognmand starter på første klasse i drømmebilen fra Scania

Morten Andersen fra Ullerslev har aldrig været i tvivl om at han vil køre lastbil. Nu har han købt sin første lastbil; en Scania R 580.

Mortens far havde engang 18 lastbiler, og Morten brugte hele sin fritid hjemme i vognmandsforretningen. Her stod han for at vaske lastbilerne, og allerede som 12-årig stod han klar, når de kom hjem, for at  hjælpe med at læsse om og stille dem på plads.

Morten er udlært ved Skjøth Transport ApS i Årslev på Fyn, som har 18 Scania. Han kørte som elev med både nye og brugte lastbiler. Da der en dag blev leveret 4 nye flotte Scania R 580 boogie-lastbiler, var han solgt til Scania-V8.

Sidst i læretiden blev han anbefalet at starte sin egen vognmandsforretning. Mange havde set, at han var dygtig, altid havde styr på gods og regler og gjorde et godt indtryk, hvor han kom frem.

Han henvendte sig til Scania i Odense, og alle muligheder blev vendt. Skulle det være nyt eller brugt, leje eller totalleje, og hvad med vedligeholdelse og finansiering. Der blev regnet på stort og småt, og efter et møde med  Carsten Dyhr fra Scania Finans faldt valget på en Scania V8'er med attraktiv leasing hos Scania Finans. Han bestilte sin nye Scania hos salgskonsulent Bjarne Bruun Jensen, som havde været med hele vejen. Klargøringen blev planlagt, og det blev aftalt, at lastbilen skulle starte med at køre d. 1. august.

Byggemødet blev holdt en lørdag formiddag, og her fik Morten en overraskelse. Hans læremestre Irene og Thomas Skjøth havde nemlig sendt et gavekort i al hemmelighed, og nu kunne de sidste ønsker pludselig opfyldes. Denne svendegave vakte stor glæde. Blitzbjælken på taget kunne det dog ikke blive til, og sådan var det.

- Man må stoppe et sted og sparre sammen, sagde Morten, fornuftig som han er.

Men endnu en gang blev han overrasket. Da Morten hentede bilen var der monteret en blitzbjælke - en svendegave fra familien. Den nye Scania R 580 LA 6X2 boogietrækker med 3100 akselafstand blev endvidere leveret med alle udstyrspakker. 

Den er opbygget i Scanias egen opbyggerafdeling i Vojens og plysset ved In truck i Padborg, som også var på pletten til byggemødet. Den er blevet malet og stafferet super flot ved Frank Mosegård i Bramming .

Morten valgte, sammen med Scanias servicesælger Thomas Grønfeldt, at tegne en serviceaftale med udvidet drivlinedækning. Nu skal der bare køres bil, og Scania klarer resten. Fartskriverdata klarer Scania også automatisk. Alle data kommer ind og sendes via Communicatorboksen og opbevares hos Scania.

Morten fik bilen leveret af salgskonsulent Henrik Vikkelsø, da Bjarne var på ferie, og der blev holdt fest hjemme i haven efter leveringen, hvor det flotte resultat skulle fejres. Morten har takket alle for samarbejdet og det fine resultat, og Scania ønsker Morten tillykke og ønsker god vind fremad.

Kontakt for flere informationer

Salg af lastbil: Henrik Vikkelsø, tlf.: +45 25 51 94 04

Finansiering: Carsten Dyhr, +45 25 51 80 93

Serviceaftale og udvidet drivlinedækning: Thomas Grønfeldt, tlf.: +45 25 51 80 93

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • serviceaftale
  • drivlinedækning
  • vognmand
  • lastbiler
  • scania
  • r 580
  • communicator
  • morten andersen

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale