Nyhed -

Søren Rosvall Transport vælger Scania-totalløsning

Scania har leveret en Scania R 580 6X2 til Søren Rosvall Transport i Nivå. Med leveringen følger et coachingforløb til chaufføren, en skræddersyet serviceaftale og en udvidet drivlinereklamationsret, gældende i otte år.

Den nye Scania er udstyret med retarder, som gør chaufføren i stand til at foretage kraftige og effektive men alligevel bløde opbremsninger. Ud over komfort og en afslappet kørsel giver den også besparelser ved at reducere behovet for vedligeholdelse af driftsbremserne. 

Scania i Ishøj har stået for opbygningen med bla. fuldt eloxeret alu-dørkplade, LED-fjernlygter i solskærmen, samt diverse ekstralygter (Crown Edition-udstyrspakke). Lakken er  i "Classic" stil med mange små detaljer, lavet af Auma i Frederikssund.

Lastbilen skal køre linjetrafik med linktrailer med 60 tons læs til og fra Finland, og Søren Rosvall har tegnet en skræddersyet serviceaftale, som er sammensat efter kørselmønster og driftsdata, samt en udvidet drivlinereklamationsret, som gælder de næste 8 år, eller indtil lastbilen har kørt 1,2 mio. km. Denne løsning bidrager til øget driftssikkerhed og færre uforudsete udgifter. 

For at reducere dieselforbruget og udledningen af CO2, har Søren tilkøbt et coaching-forløb til chaufføren på lastbilen. 

Kontakt for yderligere information

  • Salg: Jes Cramer-Petersen, tlf. +45 91 34 44 54
  • Udvidet drivline-reklamationsret: Ernst Larsen; tlf. +45 25 51 96 05
  • Chaufførcoaching-aftale (Scania Optimise), Rene Brink, tlf.: +45 91 34 40 14

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • miljørigtig kørsel
  • serviceaftale
  • skræddersyet
  • r 580
  • scania
  • lastbilchauffører
  • coaching
  • chaufførtræning
  • reklamation
  • driveline

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale