Gå til indhold
Christian Lerches nye Scnaia 520 S V8 Limited Edition er nummer fem af 50.
Christian Lerches nye Scnaia 520 S V8 Limited Edition er nummer fem af 50.

Nyhed -

V8 Limited Edition #5 leveret til Kineseren

Vognmand Christian Lerche markerede det nye årti med manér – nemlig med en ny Scania 520 S V8 Limited Edition. Bilen er nummer fem af i alt 50 biler.

Den 2. januar leverede Scania i Aarhus den femte af i alt 50 V8 Limited Edition-biler til vognmand Christian Lerche, der i lyskassen bærer navnet Kineseren. Det er vognmanden selv, der har skræddersyet bilens specifikationer, og bilen er derfor den første Limited Edition-model, der ikke er designet af Scania Danmark.

Bilen er en 3-akslet trækker bestående af S-seriens store sovekabineførerhus i rød metallak med sort frontgrill. Trækkeren er bl.a. opbygget med alu-dørk i guld, specialdesignet V8-galge, Norges-bagende, ekstra lys i solskærmen og lygter og horn på taget. Bilen er derudover også stylet med V8 stribesæt i guld og et dansk, specialproduceret V8-logo med vandmærker af tidligere udgaver af V8-lastbiler på begge sider af førerhuset.

Indvendigt er der ikke sparret på komforten, og her er bilen bl.a. udstyret med fuld V8-læderpakke, Premium førersæde med ventilation, Premium passagersæde, under- og overkøje, stort infotainmentsystem med 7” skærm, køleskab og stort klimaanlæg. Bilen har også alt i Scanias sikkerhedsudstyr. Stylingen er også helt i top med bl.a. V8-jubilæumsrat med guldlister, interiørfinish med guldlister i førerhuset, V8-jubilæumslogo broderet på sæder, dørbeklædning og motorkassen samt guldsyninger på sæderne.

50 Scania V8 Limited Edition

I alt udbydes der 50 Limited Edition V8’ere til det danske marked. Limited Edition nummer 1, 2 og 3 er designet af Scania Danmark. De resterende 47 biler vil blive designet af de interesserede købere, så de får mulighed for at skræddersy deres helt egen V8 Limited Edition. På den måde vil alle 50 udgaver af denne Limited Edition-serie være helt unikke og tilpassede den enkelte kundes behov.

Der er i øjeblikket solgt 10 Limited Edition-modeller, hvorfor der kun er 40 biler tilbage til interesserede købere.

Se mere om Scanias Limited Edition på scania.dk/50years eller kontakt din lokale salgskonsulent for mere information om V8 jubilæumsserien.

Scania-kontakter:

  • Lastbilsælger: William Madsen, tlf.: +45 25 51 94 33
  • Opbygning: Scania Vojens, Gert Nommensen, tlf.: +45 72 15 85 97

Emner


Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 600 medarbejdere, indenfor alt fra salg af busser og lastbiler, reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, finansierings- og forsikrings løsninger til vognmænd, marketing og kommunikation, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 16 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Pressekontakt

Jannie Christiansen

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale