Pressemeddelelse -

​Danske Fragtmænd vælger Scania som eneleverandør

Danmarks største transport- og distributionsfirma, Danske Fragtmænd A/S, samler koncernens eget indkøb af lastbiler og serviceaftaler hos én leverandør, Scania Danmark.

Den nye rammeaftale med Scania omfatter 2-3 akslede trækkere, trækkere med hydraulik samt forvogne med og uden kran. Alle køretøjerne leveres med 9- og 13-liters Euro 6 motorer.

- Vi er meget glade for den nye aftale, rammen giver vores fragtmænd fleksibilitet og mulighed for betydelige besparelser på deres transportudgifter. Hos Danske Fragtmænd praktiserer vi ”Fragt med omtanke, hvilket betyder, at vi tager ansvar for miljø og samfund. Scanias lastbiler er blandt de mest brændstoføkonomiske på markedet og udstyret med masser af sikkerhedsudstyr, blandt andet Advanced Emergency Braking system (AEB) og Lane Departure Warning (LDW), hvilket helt falder i tråd med vores trafiksikkerhedspolitik, siger Danske Fragtmænd Transport A/S' salgs- og teknikchef, Kenneth Jespersen.

Mange af motorerne er med 410 og 450 hk og ren SCR-teknologi. Disse motorer er flere gange blevet udnævnt til markedets mest brændstoføkonomiske motorer. 

- Transportsektoren står i dag for omkring 20% af den danske CO2-udledning. Danske Fragtmænd er en stor aktør i transportsektoren, og vi er meget bevidste om vores ansvar i forsøget på at reducere denne udledning, fortsætter Kenneth Jespersen.

Alle lastbilerne vil være udstyret med Scania Driver Support, Scania Communicator og abonnement på Scanias Oversigtsrapport. Scania Driver Support er et elektronisk system i instrumentpanelet, der bedømmer chaufføren i fire kategorier (forudseenhed, brug af bremser, kørsel på bakker og brug af gear). Systemet tildeler chaufføren stjerner og procenter, så han kan træne i at køre brændstoføkonomisk under sin kørsel. Scania Communicator, en boks til datatransmission, sørger for blandt andet at aflæse lastbilens brændstofforbrug, tomgang og påløb. Hver uge vil Danske Fragtmænd få tilsendt en rapport, som viser disse data på den enkelte lastbil.

- De nævnte teknologiske løsninger giver os mulighed for at følge brændstofforbruget i lastbilerne. Hvis de ikke køres optimalt, vil vi kunne se det i den tilsendte rapport og kan så overveje at tilkøbe undervisning til de chauffører, som kører lastbilen mindre brændstoføkonomisk, fortæller Kenneth Jespersen.

For at opnå den højeste ”oppe-tid” for lastbilerne, er der tegnet serviceaftaler på alle køretøjer.

Danske Fragtmænd har i dag ca. 1.400 lastbiler af forskellige mærker i flåden.De første af de nye Scania leveres i begyndelsen af juli måned af Key Account Manager William Bøgelund Madsen, som har stået for forhandling af rammeaftalen.

Emner

  • Forurening

Kategorier

  • lastbiler
  • spare diesel
  • miljørigtig kørsel
  • driver support
  • brændstoføkonomi
  • trafiksikkerhed
  • scania
  • diesel
  • motor
  • lastbilmotorer
  • uddannelse
  • van hool

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 41.000 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over.

Kontakt

Relateret materiale

  • Ja, vi snobber nedad

    Erik Bruun og Birger Nielsen havde aldrig troet, de kunne få en bil til at køre over fire på literen. Men det kan de med deres nye Scania 410’ere

  • Mejeri fokuserer på reduktion af brændstofforbrug og miljø

    Først fik Slagelse Transportcenter A/S leveret tre. Nu følger Thise Mejeri. A.m.b.A. med 2. Fælles for de to virksomheder er, at de har valgt deres Scania med den nye brændstoføkonomiske motor 450 hk med ren SCR-teknologi.

  • Stor succes med Scania Oversigtsrapport

    Den 1. november forbedrer Scania vilkårene for flere serviceydelser til gavn for kunderne. Det hidtidige 4-årige abonnement på Oversigtsrapport på køretøjernes brændstofdata mv. forlænges til 10 år uden beregning. Desuden kan Scanias kunder fremover få udført trådløs fjerndiagnose på deres køretøjer uden beregning ved hjælp af den standardmonterede Scania Communicator.

  • ​Leveringer til Danske Fragtmænd er nu i gang

    Danmarks største transport- og distributionsfirma, Danske Fragtmænd A/S, samlede i foråret koncernens eget indkøb af lastbiler og serviceaftaler hos én leverandør, Scania Danmark. De første leveringer er nu i gang.

  • To nye Scania P 410'ere til Viggo Petersens Eftf. i Taastrup

    De har travlt på Scanias Driver Academy, hvor driver coach Torben Rasch har leveret disse to P 410 LA4x2 til Viggo Petersens Eftf. i Taastrup. De to lastbiler er de første af en total levering på i alt syv til Viggo Petersen og er en del af rammeaftalen med Danske Fragtmænd.