Pressemeddelelse -

​​​Scania Interlink-busserien rulles ud i hele Europa

Scanias multifunktionelle Interlink-busserie, som består af regional- og langtursbusser til alle formål - fra kørsel i forstadsområder og fast regionalkørsel til turistkørsel og ekspresruter - kan nu opleves af kunder og passagerer i hele Europa.

Scania Interlink busserien er blevet udviklet på baggrund af den succesfulde Scania OmniExpress, som er blevet foretrukket af krævende busoperatører i hele Europa siden lanceringen i 2007. Takket være sin unikke fleksibilitet har Scania Interlink alle forudsætninger for ekspansion i nye segmenter og på nye markeder.

Med sine rene og iøjnefaldende linjer er Scania Interlink et flot medlem af Scanias familie af regionalbusser og langtursbusser. Den omsluttende T-form, som forbinder fronten og rudelinjen på siden af busserne, giver hele Scanias program af regionalbusser og langtursbusser et fælles DNA.

Den kileformede front er designet til at skære sig gennem luften med et rent snit, så både vindstøjen og luftmodstanden reduceres. Formen forbedrer også manøvredygtigheden ved at give chaufføren bedre overblik og reducere vendediameteren. Lavere luftmodstand er også ensbetydende med et lavere brændstofforbrug. Desuden lyser de store glasflader op – både udvendigt og indvendigt. Hjulkassernes udformning på de mellemhøje og høje modeller giver indtryk af fremdrift.

Læs mere om hele Scanias busudvalg

Klasse II eller Klasse III – LD, MD, HD

Scania Interlink byder på et unikt modulopbygget designkoncept, så den kan tilpasses til behovene i mange forskellige segmenter. Modelprogrammet omfatter lave, mellemhøje og høje modeller i tre forskellige højder:

Baseret på en og samme modulopbyggede karrosserikonstruktion kan busserne skræddersys til alle typer anvendelse fra fast rutekørsel i og mellem byer til ekspresbusser i luksusklassen og turistkørsel – og alt derimellem.

Med to eller tre aksler og uafhængigt af karrosseriets højde kan bussens totale længde tilpasses i små trin fra 11-15 m, så den passer til det nødvendige antal sæder. Foruden at være let og robust opfylder karrosseriet det strenge EU-direktiv R66.02 vedr. køretøjer, der ruller rundt, som gælder fra september 2017. Kunden kan vælge om forakslen skal være fast eller uafhængig. Den tredje aksel på versioner med tre aksler styres hydraulisk for at minimere dækslitagen og forbedre manøvredygtigheden.

Den modulopbyggede karrosserikonstruktion gør reservedelsforsyning og servicearbejde nemmere – alt sammen ved hjælp af vores 1.000 serviceværksteder i Europa.

Fit og finsk

Det kompromisløse fleksible system er en specialitet hos Scanias finske fabrik til produktion af langtursbusser med 70 års knowhow, som er komplet integreret i Scanias modelprogram og produktionssystem.

Kunderne kan skræddersy deres busser til deres formål, hvad angår komfort, passagerantal og bagageplads samt præstationer og miljøvenlighed. Komfortmulighederne omfatter to typer sæder med integreret to- eller trepunktsseler samt ISOFIX-fastgørelser til børnesæder. Passagererne har adgang til servicesæt med LED-lys, USB-indgang, 230 V-stik samt køkkenfaciliteter og underholdning.

Det stærke og lette komposit gulvmateriale har to fordele mere. Podesthøjden er kun 170 mm over gulvhøjden i midtergangen, og samtidig bliver der plads til masser af bagage nedenunder.

I alle modellerne giver konstruktionen klassens bedste pladsforhold til passagerer og bagage, og alle modeller har et højt udstyrsniveau. Foruden det konventionelle indretnings- og komfortudstyr kan MD- og HD-modellerne udstyres med en dør bagest og toilet bagi – begge dele monteret let tilgængeligt i gulvhøjde bag bagakslen, så der er et kæmpestort frit bagagerum mellem akslerne.

Der kan vælges mellem manuelt eller pneumatisk betjente bagagerumsklapper, og en sovekabine til chaufføren kan indrettes bag den midterste dør i HD-modeller.

Sideruder og bagrude har dobbelt glas som standardudstyr, hvilket giver maksimal komfort uden træk. I lande med mildere klima, eller hvis vægten er afgørende, kan vægten reduceres med 180 kg ved at vælge ruder med enkeltglas til fx MD Klasse II-versionen.

Fronten, der kan klappes op, giver nem adgang til lygteenhederne med dagskørelys, blinklys og plads til en ekstra projektør. Friskluftfiltret kan udskiftes på blot et par minutter.

For at opnå en mere afslappet kørsel om natten kan kunderne vælge H7, bi-Xenon eller bi-LED-forlygter alt efter præferencer eller driftsforhold. Tågeforlygterne (halogen eller LED) er monteret lavt på fronten for at have størst mulig effekt.

Læs mere om hele Scanias busudvalg

Gennemprøvet Scania drivlinje

Scania drivlinjen omfatter de gennemprøvede Euro 6-motorer, gearkassedelene, aksler og undervogne, der omhyggeligt er matchet til at levere klassens bedste præstationer og driftsøkonomi, samt topmoderne sikkerhed og førerassistentsystemer. Scanias motorer med højt drejningsmoment yder fra 250-490 hk med et drejningsmoment på op til 2.550 Nm.

Standardgearkassen er Scania Opticruise automatiseret gearskiftesystem, som i kombination med Scanias retarder giver jævn og afslappet kørsel og komfortabel kørsel både op og ned ad bakker med et tryk på en knap. Som ekstraudstyr fås en 6-trins automatisk ZF-gearkasse. Scania Opticruise vil kunne fås i kombination med gasmotorer fra slutningen af 2016.

Alle kommercielt tilgængelige alternative brændstoffer

Scania tilbyder som ekstraudstyr løsninger, der er kompatible med alle kommercielt tilgængelige alternative brændstoffer på markedet. Flere motorer er kompatible med biodiesel (FAME), og alle Scanias dieselmotorer kan køre på HVO (hydrogeneret vegetabilsk olie).

Scania Interlink LD er den eneste bus i klassen, som kan fås med gas- eller bioethanolmotor.

Med naturgas reduceres CO2-emissionerne med ca. 20 %, og med de ikke-fossile alternativer – biodiesel, biogas og bioethanol – reduceres CO2-emissionerne med op til 90 %.

Partnerskab

Scania ønsker at være en partner for kunderne med skræddersyede transportløsninger, der passer perfekt til de lokale behov og forhold. Målet er at minimere kundernes driftsomkostninger og øge indtjeningsmulighederne.

De serviceydelser, der følger med hver enkelt handel, er skræddersyede i samarbejde med kunden. Den kendsgerning, at Scania siden 2011 i mange lande er opkoblet via mobilnetværket, giver mulighed for at anvende mange serviceydelser, der gør vognmandens arbejde nemmere.

De opkoblede serviceydelser omfatter et brugervenligt flådestyringssystem, som kan bruges til at analysere bilernes og chaufførernes præstationer.

Fjerndiagnose er et stærkt værktøj, der maksimerer bilens driftstid. Problemløsning kan ske på afstand som forberedelse til et forestående værkstedsbesøg, så tidsforbruget reduceres, når servicearbejdet skal udføres.

Læs mere om hele Scanias busudvalg

Chaufføren har hovedrollen

Scania arbejder dedikeret med at hjælpe chaufførerne til at levere et godt stykke arbejde på alle områder. For det første investeres der meget arbejde i at gøre bilerne behagelige at køre i med køreegenskaber med god respons og god ergonomi.

Scania har stor respekt for chaufførernes hovedrolle i at styrke trafiksikkerheden. Sikker og forudseende kørsel har stor betydning for reducering af slitage og resulterer i lavere udgifter til reparationer og servicearbejde. Forudseende kørsel er også optimalt for brændstoføkonomien, hvilket direkte påvirker miljøbelastningen.

For at forbedre og vedligeholde kørefærdighederne kan der arrangeres chaufførtræning, der matcher vognmændenes individuelle forhold.

Og under kørslen får chaufføren diskrete real time-køretips, der fremmer jævn og økonomisk kørsel, fra det integrerede Scania Driver Support-system.

Desuden kan man få personlig chaufførcoaching af Scanias eksperter, der analyserer kørestilen sammen med chaufføren. Det sker som regel via telefon på månedlig basis.

Listen af standardmonteret sikkerhedsudstyr er omfattende på Interlink HD. Scania Active Prediction er en GPS-baseret fartpilot, som automatisk tilpasser hastigheden til rutens topografi med henblik på at minimere brændstofforbruget og optimere passagerkomforten. Den adaptive fartpilot holder en sikker afstand til det forankørende køretøj.

Stabilitetsprogrammet ESP er standardudstyr på Interlink HD modellen. Det samme gælder Advanced Emergency Braking, som er konstrueret til at undgå eller mindske effekten af kollisioner. Systemet omfatter vognbaneassistent, som advarer chaufføren, hvis vognbanemarkeringerne overskrides utilsigtet.

Driftssupport

Scania Fleet Management tilbyder individuel opfølgning på køretøjer og chauffører via en brugervenlig kontorportal. Systemet omfatter 2-vejs-kommunikation mellem chaufføren og kontoret – fx til omdirigering eller planlægning af opgaver. Ligesom bilerne bliver Scania Fleet Management og servicearbejdet skræddersyet til den enkelte vognmands behov. Værkstedets serviceydelser omfatter forskellige service- og reparationsaftaler, og det kan betyde overtagelse og drift af kundens værksted – selv for køretøjer af andre mærker.

SCANIA INTERLINK – TEKNISKE DATA

Mål

LDMDHD
Højde (inkl. AC)Gasversion3,31 m3,60 m3,46 m–3,66 m–
Bredde2,55 m2,55 m2,55 m
Længde 4x211,0-13,2 m11,0-13,2 m11,0-13,2 m
Længde 6x213,7-15,0 m13,7-14,9 m13,7-14,9 m
Gulvhøjde860 mm1.180 mm1.380 mm
BagageOp til 6,3 m3Op til 11,0 m3Op til 14,7 m3
BagagerumslugerTophængslede, manuelleTophængslede, manuelle Parallelle, manuelle eller pneumatiskeTophængslede, manuelle Parallelle, manuelle eller pneumatiske
Sæder, antalOp til 71Op til 69Op til 69
Brændstof, diesel, biodieselGasversion285-420 l1.200 l310-440 l550-660 l
Karrosseriets features
LDMDHD
EU-klassificeringKlasse IIKlasse II eller IIIKlasse II eller III
StyrepositionVenstrestyretVenstrestyret eller højrestyretVenstrestyret eller højrestyret
Dørkonfiguration1-1-0, 1-2-01-1-0, 1-0-11-1-0, 1-0-1
FordørÅbning indad/udadÅbning udadÅbning udad
MidterdørÅbning udad 950 mm, 1.370 mm (dobbelt)Åbning udad 800 eller 1.200 mmÅbning udad 800 eller 1.200 mm
KørestolsrampeEkstraudstyrEkstraudstyrEkstraudstyr
Område til kørestol/barnevogn med nedklappelige sæderEkstraudstyrEkstraudstyrEkstraudstyr
Skilteholder, LEDForan, på siden, bagpåForan, på siden, bagpåForan, på siden, bagpå
Regulering af karrosserihøjdeKomplet hævning/sænkning Knæling til sidenKomplet hævning/sænkning Knæling til sidenKomplet hævning/sænkning Knæling til siden
Indvendige features
LDMDHD
ToiletEkstraudstyrI midten, bagest (bagdør)I midten, bagest (bagdør)
Adskillelse bag chaufførLav eller højLav eller højLav eller høj
AlkolåsEkstraudstyrEkstraudstyrEkstraudstyr
Opvarmet førersæde, IsriJaJaJa
Visning af akseltrykJaJaJa
Scania Fleet ManagementJaJaJa
Elektrisk solskærm foranJaJaJa
Mikrofon til chaufførenEkstraudstyrEkstraudstyrEkstraudstyr
GuidesædeEkstraudstyrEkstraudstyr
SæderRegionalbusRegional- eller langtursbusRegional- eller langtursbus
ServicesætJaJaJa
USB & 230 V-stikEkstraudstyrEkstraudstyrEkstraudstyr
Rullegardiner, stofgardinerJaJaJa
Køkkenfaciliteter, køleskabJaJa
KaffemaskineJaJa
BagagehylderÅbneÅbne Med lugeÅbne Med luge
SovekabineJa
Aircondition28/32/36 kW28/32/36 kW28/32/36 kW
Opvarmet førersædeJaJaJa
Aircondition til chaufførEkstraudstyrEkstraudstyrEkstraudstyr
Ekstra varmeapparatEkstraudstyrEkstraudstyrEkstraudstyr
Regulering af karrosserihøjdeKomplet hævning/sænkning Knæling til sidenKomplet hævning/sænkning Knæling til sidenKomplet hævning/sænkning Knæling til siden
Sikkerhedsudstyr
LDMDHD
Elektroniske skivebremser, EBSJaJaJa
BusstopbremseJaJaJa
Antiblokeringssystem, ABSJaJaJa
Advanced emergency braking, AEB, med vognbaneassistent, LDWEkstraudstyr til Klasse IIStandardudstyr i Klasse IIIStandardudstyr i Klasse III
Vognbaneassistent, LDWEkstraudstyr til Klasse IIEkstraudstyr til Klasse IIEkstraudstyr til Klasse II
Traction control, TCJaJaJa
Elektronisk stabilitetskontrol, ESPEkstraudstyrJaJa
Adaptiv fartpilotEkstraudstyrEkstraudstyrJa
Fartpilot med Active Prediction , CCAPEkstraudstyrEkstraudstyrJa
BakkameraEkstraudstyrEkstraudstyrEkstraudstyr
Kamera ved passagerdørEkstraudstyrEkstraudstyrEkstraudstyr
Automatisk ildslukkerEkstraudstyrEkstraudstyrEkstraudstyr

Euro 6-motorer
LDMDHD
9-liters diesel-/biodieselmotor250-360 hk250-360 hk250-360 hk
9-liters CNG-/biogasmotor280-320 hk1.350-1.500 Nm––––
9-liters bioethanolmotor280 hk1.250 Nm––––
13-liters diesel-/biodieselmotor410-490 hk2.150-2.550 Nm410-490 hk2.150-2.550 Nm410-490 hk2.150-2.550 Nm
Scania Opticruise8- eller 12-trins Scania Retarder8- eller 12-trins Scania Retarder8- eller 12-trins Scania Retarder
ZF automatisk gearkasseEkstraudstyrEkstraudstyrEkstraudstyr

* * * * * *

Emner

  • Kollektivtrafik

Kategorier

  • turistbus
  • interlink
  • miljørigtig kørsel
  • miljø
  • scania
  • busser

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Erik Rolvung

Direktør, Bus & Coach Scania busser +4525518029

Relateret materiale