Pressemeddelelse -

Scania udfordrer Europas bedste lastbilchauffører - igen

Scania Den svenske lastbilproducent Scania anser chaufføren som den vigtigste person, når det gælder trafiksikkerhed, miljø og driftsøkonomi ved landevejstransport. Derfor har Scania gennem de seneste ti år arrangeret chaufførkonkurrencer for Europas bedste lastbilchauffører for derved at forbedre trafiksikkerheden gennem chaufføruddannelse.

Scanias europæiske chaufførkonkurrencer har været afholdt cirka hvert andet år siden 2003, og nu er det snart tid til næste Scania Young European Truck Driver chaufførkonkurrence. Scania har netop åbnet for forhåndstilmelding til næste års udfordring, hvor målet er mindst 25.000 europæiske deltagere, heraf ca. 400 alene i Danmark.

Siden lanceringen af den første Scania Young European Truck Driver-konkurrence har mere end 75.000 europæiske chauffører taget udfordringen op og dystet i bl.a. manøvrekørsel, økonomikørsel, lastbilteori, førstehjælp og lastsikring. Den danske Scania-organisation har været med fra starten, og hidtil har næsten 1.500 danske lastbilchauffører deltaget i Young European Truck Driver.

Teori og praksis

Når den danske del af konkurrencen indledes til foråret, skal alle deltagere gennem en teoriprøve for at kvalificere sig til de regionale runder. De afvikles rundt omkring i Danmark hos de danske Scania-forhandlere med en række krævende praktiske øvelser. Her vil deltagernes evner bl.a. blive bedømt på en udfordrende manøvrebane samt ved økonomikørsel i normal trafik. Alle praktiske øvelser foregår i moderne Scania sættevognstrækkere med sættevogn på i alt 40 tons totalvægt.

Store præmier

De bedste chauffører fra de regionale konkurrencer kvalificerer sig til den danske finale, som afvikles midt i 2014. Vinderen af den danske finale kvalificerer sig automatisk til den europæiske finale på Scania-fabrikken i efteråret 2014, hvor der virkelig noget at køre for. 1. præmien til den europæiske vinder er nemlig en fabriksny Scania R-serie lastbil til en værdi af kr. 750.000. Det er den største præmie, der nogensinde er uddelt ved en chaufførkonkurrence! Sølv- og bronze-vinderne bliver også rigeligt belønnet af de sponsorer, som bakker Scanias chaufførkonkurrence op.

Også EU-Kommissionen støtter Scanias trafiksikkerhedsinitiativ. Scania arrangerer desuden lignende chaufførkonkurrencer i Sydamerika, det sydlige Afrika, Asien og Oceanien.

Fakta:

  • Scania Young European Truck Driver 2014 er nu åben for forhåndstilmeldingwww.scania.dk
  • Deltagerne skal være født i 1979 eller senere samt være statsborger i det land, de deltager i
  • Deltagerne skal være ansat eller uddannelse som chauffør eller køre som vognmand
  • Deltagerne skal have kørekort til lastbil med påhængsvogn (C + E) samt gyldigt førerkort
  • Medarbejdere i Scania-organisationen kan ikke deltage i konkurrencen

Related links

Emner

  • Efteruddannelse

Kategorier

  • scania
  • trafiksikkerhed
  • driftsøkonomi
  • uddannelse
  • lastbilchauffører
  • brændstoføkonomi
  • lastbiler

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 38.500 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over. I 2012 omsatte Scania CV AB for SEK 79,6 mia. og opnåede et driftsresultat på SEK 6,6 mia. Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

 

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relaterede events