Pressemeddelelse -

​Den industrielle evolution er drevet af åben software

Kan en maskine selv planlægge serviceintervaller, bestille reservedele og råmaterialer? Kan den selv lægge ledig produktionskapacitet ud på nettet? Kan augmented reality lette arbejdet med service, fejlfinding og konfiguration?

Ja - i en ikke alt for fjern fremtid. Ganske vist er vi ikke helt der endnu, men vi er på vej. Og udviklingen går hurtigt. I industriens verden taler mange, hvis ikke alle, næsten dagligt om Industri 4.0 og IIoT (Industrial Internet of Things). Nogle mener endda, at vi er midt i en ny, industriel revolution, som vender helt op og ned på de gængse måder at løse industriens behov for automatiseret produktion.

I Schneider Electric ser vi det ikke helt som en revolution, men snarere som evolution. Vi ser det som en naturlig - og nødvendig - udvikling i retning af endnu mere intelligente og effektive applikationer. En udvikling, som har været i gang i mange år. (Schneider Electric introducerede, som den første producent i verden, en PLC med indbygget webserver helt tilbage i 1997).

I dag ser vi et markant behov for at integrere alle dele af de store industrielle applikationer dybere og bredere end nogensinde før. Derfor oplever vi kraftig vækst i efterspørgslen på vores SoMachine-software, og det er der flere grunde til.

Med en solid softwareplatform står maskinbyggeren nemlig godt rustet til at møde de krav, hans kunder stiller: Avancerede applikationer, leveret på kortere tid, med flere funktioner og færre fejl - altsammen leveret til en konkurrencedygtig pris, som kan konkurrere med maskinbyggere i lande med lavere produktionsomkostninger.

Men også fremtidssikring står højt på kundernes ønskeliste, og den kræver en åben tilgang til både software og hardware. Slutkunderne vil nemlig ikke begrænses af hverken producenter eller protokoller. Det er ganske enkelt afgørende, at morgendagens maskiner bygges på åbne standarder.

Når en gennemtænkt softwareplatform er bygget på åbne standarder, står maskinbygger og kunde i en win-win situation. Kunden får opfyldt sine krav til en tilfredsstillende pris, og maskinbyggeren får kortere udviklingstid og time-to-market, lavere fejlrisiko og bedre totaløkonomi. 

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • industri

Om Schneider Electric:
Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automatisering. Med en omsætning i 2014 på 25 mia. euro i ryggen betjener vores 170.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande, og hjælper dem til at administrere deres energiforbrug og på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde. Fra de mest simple el-kontakter til komplekse driftssystemer – optimerer vores teknologi, software og tjenester den måde, vores kunder styrer og automatiserer deres forretning på. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende brand inden for el-materiel. Vi arbejder konstant på at forbinde verden i intelligente løsninger, der forvandler industrier, transformerer byer og digitaliserer forretninger. Vi sørger for, at Life is ON.

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale