Pressemeddelelse -

DONG Energy vælger koblingsanlæg fra Schneider Electric

Grundig udvælgelsesproces bag tre-årig rammeaftale mellem DONG Energy og Schneider Electric. Levering til tiden giver høj forretningsmæssig værdi for både DONG Energy og leverandøren af færdige kompaktstationer, Alfred Priess A/S. Rammeaftalen omfatter løbende levering af op til 300 anlæg årligt frem til 2016.

Intet er overladt til tilfældighederne, når DONG Energy udskifter eller etablerer nye transformerstationer til forsyning af omkring 1 million el-kunder i København og Nordsjælland. DONG Energy stiller ganske enkelt tårnhøje krav sine leverandører med skarpt fokus på bl.a. kvalitet, sikkerhed, leveringssikkerhed, service, miljøforhold og pris. Derfor valgte DONG Energy i 2013 at indgå en rammeaftale med Schneider Electric som eksklusivleverandør af alle nye 10 kV koblingsanlæg. Contract manager og ansvarlig for aftalen hos DONG Energy, Jens Kristian Jensen, fortæller:

- Vi lægger vægt på en lang række forskellige forhold, når vi vælger leverandører. Også i dette tilfælde gjorde vi et meget grundigt forarbejde for at afdække vores behov og krav i udbuddet.

Aftalen løber til 2016 og blev indgået i august 2013 med de første leverancer i løbet af efteråret samme. Nu, et år efter kører samarbejdet tilfredsstillende for alle parter.

Lever op til krav
Forud for udbudsrunden blev en række forskellige afdelinger taget med på råd: Teknisk afdeling, logistik, indkøb og kvalitetskontrol har alle defineret deres krav og krav ønsker, både til selve koblingsanlæggene og til de øvrige aspekter af en aftale som fx leveringstider og håndtering af logistik. Valget fald på FBX- koblingsanlæg fra Schneider Electric - et af verdens mest udbredte 10 kV-anlæg, som også er det foretrukne valg hos en lang række andre forsyningsselskaber.

- Efter meget nøje vurdering af flere forskellige anlæg og leverandører fandt vi, at vi med FBX og Schneider Electric får det anlæg og den leverandør, som lever op til vores krav, siger Jens Kristian Jensen.

Efter udvælgelsen var repræsentanter for DONG Energy på besøg på Schneider Electrics fabrik i Macon, hvor FBX-anlæggene bliver produceret. Det gav DONG Energy vished for, at fabrikken lever op til DONG Energys strenge krav til sine underleverandører, hvad angår områder som arbejdsforhold, sikkerhed, miljøhensyn.

Op til 300 anlæg om året
Rammeaftalen mellem DONG Energy og Schneider Electric blev indgået i august 2013 og er gældende i tre år med mulighed for forlængelse i yderligere to år. Aftalen omfatter løbende levering af mellem 200 og 300 koblingsanlæg hvert år, og leverancerne er splittet i to dele.

En del af de nye koblingsanlæg bliver leveret til DONG Energys eget lager i Ballerup ved København. De bruges ved udskiftning af gamle og nedslidte anlæg, og til nyetablering af transformerstationer i eksisterende eller nye bygninger ved aftagere, som har behov for mere kapacitet.

Den anden del bygges ind nye, komplette transformerstationer - i fagsprog kaldet kompaktstationer - til DONG Energys enorme forsyningsnet, som omfatter flere end 10.000 transformerstationer og 20.000 kilometer kabel. Til kompaktstationerne har DONG Energy, også efter en omfattende udbudsrunde, valgt Alfred Priess A/S - en højt specialiseret producent af færdige kompaktstationer, som er den største leverandør til det danske marked.

Gode samarbejdspartnere
Med løbende leverancer til både Ballerup og til Vinderup ved Struer indenfor den samme aftale er leveringssikkerhed og logistik meget vigtige faktorer for, at DONG Energy får den ønskede forretningsmæssige værdi ud af aftalerne. Det forklarer logistikchef Michael Klagenberg fra DONG Energy:

- Det er helt afgørende for os som kunde, at vores underleverandører leverer de ønskede ydelser og produkter, uden at vi skal bekymre os om detaljerne. Med Alfred Priess A/S og Schneider Electric har vi to gode samarbejdspartnere, som internt finder ud af at styre tingene optimalt.

Michael Klagenberg fortæller, at DONG Energy sender en månedlig forecast med det forventede behov for nye koblingsanlæg og kompaktstationer til Alfred Priess A/S og Schneider Electric. Herfra sker leveringerne automatisk, og med rullende måneder i forecast'en er der også plads til at opdatere bestillingerne, hvis DONG Energys behov pludselig ændrer sig.

- Efter vores opfattelse fungerer samarbejdet helt problemfrit. Vi får de koblingsanlæg og kompaktstationer, vi har brug for, uden forsinkelser, siger Michael Klagenberg.

Leveringen helt i top
Også hos Alfred Priess A/S er man glad for det tætte samarbejde med Schneider Electric, og ikke mindst for FBX-anlægget:

- FBX er et meget behageligt anlæg at arbejde med, og vi har ikke oplevet problemer med det på noget tidspunkt. Desuden er leveringen fra Schneider Electric helt i top. Vi får de nye koblingsanlæg i god tid, og det gør, at vi kan planlægge vores produktion og holde den korte leveringstid, DONG Energy ønsker. Vi er aldrig bagefter, vi er faktisk altid lidt foran, siger salgsingeniør og projektleder Morten Krabbe fra Alfreds Priess A/S.

Fakta:
Tre-årig rammeaftale om levering af 200-300 FBX 10 kV koblingsanlæg om året til

  • Udskiftning af udtjente anlæg og etablering af nye transformerstationer i eksisterende bygninger
  • Indbygning i nye, komplette kompaktstationer fra Alfred Priess A/S

Fordele:

  • Optimalt forhold mellem kvalitet, leveringssikkerhed, pris og logistik
  • Hurtig og pålidelig levering af nye anlæg
  • Schneider Electrics fabrik auditeret og godkendt mht. arbejdsmiljø, sikkerhed, miljøforhold mm.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • case-historier
  • dong energy
  • energi
  • distribution
  • koblingsanlæg

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale